Pærecrumble i kop. Uhm i dag får du opskriften på en af de rigtigt nemme kager bagt i mikroovn.
Denne gang har jeg prøvet at lave den populære pærecrumble, som kop kage.Den nemmeste kage, bagt helt uden æg og med ganske få ingredienser. Jeg har brugt pærer, men du kan sagtens bage kagen med æbler eller anden frugt også. Tilsæt gerne lidt kanel, hvis du bruger æbler. Uhm <3
Jeg brugte meget havregryn i som crumble drys og den blev super god.
Hvad er det nu for noget, med en pærekage bagt i en kop? Hvordan kan man det?
Jo med en kage i mikroovn er det så smart, at du på få minutter kan bage kage til én.
Du putter alle ingredienser i en kop eller et krus og bager kagen få minutter i mikroovnen. En kage i kop kaldes også for “mug cake”(mug er amerikanske ord for krus).
Ih hvor er jeg bare fan af de små kager i kop! Sådan én må du da også prøve at lave.
Hvis du ikke har en mikroovn, så vil en kage i kop sagtens kunne bages i airfryer. (Tjek lige om din kop vil kunne klare den høje temperatur)
Hvorfor er det smart at bage en kage i kop i mikroovnen?
- Kagen er hurtig at lave – 5 minutter, så er den klar
- En lille kage i kop kan laves med kun 1 spsk smør (5-10 gram)
- Du skal bruge ganske få ingredienser
- Det er energibesparende, at bage i mikroovnen
- Perfekt til den lille lækkersult, som kage til én
- Du har ikke en stor kage, til at friste dig bagefter. Genialt til dig, der har svært ved at stoppe efter kun 1 stykke. 🙂
- Den vil nemt kunne bages af større børn, som en lækker eftermiddagskage efter skole
- Pærecrumblen er perfekt, hvis du lige har en overmodenpære eller et æble i overskud
Opskriften på pærecrumble i kop er super nem og du får den lige her. Du kan sagtens bruge opskriften som basis for andre gode crumblekager.
Nederst i dette indlæg får du flere lækre kage i kop opskrifter.
Pærecrumble i kop – nem opskrift på crumble kage i mikroovn med pærer og havregryn
Ingredienser
- 1 pærer æbler eller anden frugt kan bruges
- 2 spsk havregryn fin eller grovvalsede
- 1 spsk sukker afhængigt af hvor søde dine pærer er
- 1 spsk hvedemel kan erstattes med ekstra havregryn
- 1 spsk smør (fast) ca. 5-10 gram
- ½ tsk vaniljesukker
- evt. et strejf stødt ingefær
- 1 lille nip salt
- evt. grofthakkede mandler eller nødder
Sådan gør du
- Skræl pæren og skær den i små stykker.
- Fordel pærestykkerne i en mikroovnsfast kop/krus
- Sæt koppen i mikroovnen og kog den 2 minutter ved fuld effekt, til de er møre. Hæld evt. væde fra, så bliver crumblen sprødest
- Bland havregryn, mel, vaniljesukker og sukker og smuldr det sammen med smørret. Drys det på pærestykkerne. Top gerne med grofthakkede mandler eller nødder, det giver ekstra knas
- Bag nu crumblen yderligere ca. 2 ved høj effekt, og evt. yderligere 2 minutter, til crumbletoppen er fast. Pærestykkerne gør crumbletoppen lidt blød, men den vil stivne, når den afkøler.
- Pærecrumblen bliver sprødere, når den afkøler. Servér gerne vaniljeis, flødeskum eller creme fraiche til
Noter
En kage i kop i mikroovn, er en hurtig kage at bage. Prøv denne crumble med pærer og vanilje
En crumble lavet som kage i kop, bliver lidt anderledes i konsistensen, end en almindelig ovnbagt pærecrumble.
Toppen bliver ikke gylden og sprødristet, men lysere i farven. Ikke mørkgylden og ikke helt så sprød, men smagen er rigtig god. Crumbledejen bliver sprødere efter afkøling.
Bare lige så du ved, at en mikroovns kage i kop bliver lidt anderledes. Den smager mega godt alligevel, så bare spring på.Jeg brugte 1 pærer til portionen og den rækker til 1 person.
Hæld gerne vandet af de dampede pærestykker, før du putter crumblen på. Jo mindre væde de indeholder, jo sprødere vil din crumble blive.
Tjek lige om din kop er mikroovnsfast og at den kan tåle høj temperatur.
Du kan lave pærecrumblen i 2 portioner, måske du skulle prøve det for husfredens skyld? 🙂
Jeg brugte et krus, men to mindre kopper vil gøre kagen sprødere på toppen tror jeg.
Til kagen brugte jeg finvalsede havregryn på toppen, men grovvalsede vil give ekstra knas på toppen.
Drys gerne crumbledejen med grofthakkede mandler/nødder. Det vil også gøre toppen sprødere.
Har du en mikroovn, så kan jeg kun sige: “Prøv da lige at bage en kage i kop”.
Måske dine store børn derhjemme vil synes det er et hit at bage en lækker kage i kop?
Kagen er så nem at lave for børn. Et hit til de småsultne skolebørn, når de kommer hjem fra skole/fritidsaktiviteter om eftermiddagen.
Rigtig god fornøjelse med pærecrumble kagen i kop. Prøv den med vaniljeis, flødeskum eller creme fraiche, eller nyd den som den er 🙂
Få flere lækre opskrifter på kage i kop her:
1.
2.
3.
4.
5.
6.
7.
8.
9.
10.
11.
12.