Pommes frites med paprika. Uhm her får du opskriften på krydrede fritter med paprika og barbecue krydderi.
Pommes frites med paprika - krydrede fritter
De sprøde hjemmelavede pommes spiste vi til denne lækre paprikamarinerede svinemørbrad med lækker skyr pastasalat til. Nemt og lækkert aftensmad, både sommer og vinter.

Pommes frites med krydderi smager så godt. Jeg brugte paprika, men du kan også bruge barbecuekrydderi eller pommes frites krydderi. Røget paprika vil også være lækkert at bruge.

Prøv også at bruge søde kartofler til disse krydrede fritter. Uhm SÅ lækkert med ovnkartofler der smager næsten som chips! 🙂

Hvis du elsker fritter, så vil disse er et hit. Opskriften er nem og du får den lige her:

Pommes frites med paprika – opskrift på krydrede fritter

Pommes frites med paprika - sprøde, krydrede fritter
Print opskrift Del på Pinterest
Forb. tid: 15 minutter
Tilb. tid: 1 time 20 minutter
Samlet tid: 1 time 35 minutter
Ret: grønt og andet tilbehør, Kartofler
Portioner: 4 pers.
Forfatter: Gitte Hansen

Udstyr (reklamelink)

Ingredienser

  • 2 kg kartofler skåret i tynde smalle stave søde kartofler kan også bruges
  • ½ dl olie smagsneutral, raps- eller solsikkeolie
  • 2 spsk stødt paprika alm. eller røget
  • 2 tsk barbecuekrydderi kan udelades eller erstattes med pomme frites krydderi
  • evt. ½ tsk chilikrydderi
  • Salt/hvidløgspeber
  • Evt. : Sesamfrø

Sådan gør du

  • Vask eller skræl kartoflerne. Lad gerne skrællen sidde på, hvis den ellers er fin. Dup kartoflerne tørre.
  • Skær kartoflerne i tynde, smalle stave og læg dem i en bradepande, gerne af støbejern/aluminium (så kartoflerne bliver sprøde under bunden). Jeg brugte min Scanpan bradepande. Kan også laves på bageplade
  • Vend kartoflerne med olie og drys med krydderi. Rør godt rundt, så olie og krydderi fordeles godt på kartoflerne. Drys evt. med sesamfrø
  • Steg kartoflerne ca. 60r v. 175 grader varmluft (200 gr. alm. ovn). Fadet stilles nederst i ovnen. Vend kartoflerne flere gange undervejs. Pommes frites'ene er færdige, når de er gyldne og sprøde. Drys evt. med ekstra krydderi

Noter

Tip 1: Jo mere olie, jo sprødere kartofler
Tip 2: Smager rigtigt lækkert med aioli til.
Kan også laves i airfryer/actifry, hvis du kan nøjes med en mindre portion
Få tips om flere opskrifter fra BagenørdenFølg bloggen på Facebook @Nogetiovnen

Sprøde lækre hjemmelavede fritter med krydderi – uhm de smagte godtPommes frites med paprika - krydrede fritter

Totalt lækre pommes frites, der smager fortrinligt til al slags kød, især kylling, kalkun eller svinekød.

Vi spiste paprik-fritterne til fredagskyllingen og uhm – en lækkerbisken.

Servér gerne en god aioli til. Prøv også gerne denne aioli med røget paprika, den er SÅ lækker!

Den lækre dip får jo næsten pommes frites’ene til at smage af chips med dip.

Brug også gerne røget paprika til kartoflerne. Du kan købe røget paprika i de fleste store supermarkeder.

Sådan får du sprøde pommes frites:

Du bestemmer selv, hvor meget olie du vil tilsætte. Man kan nøjes med lidt, men indrømmet – jo mere olie man bruger, jo sprødere bliver kartoflerne.

Hæld gerne kartoflerne i en pose, tilsæt olien og ryst posen. Så fordeles olien bedre og du kan nøjes med mindre olie.

Husk at stege kartoflerne længe og vend dem flittigt, så bliver de sprødest.

Kan også laves i airfryer/actifry, hvis du kan nøjes med en mindre portion. Læs mere om hvad en airfryer og en Actifry er her

Jeg brugte min Scanpan bradepande til kartoflerne.. Det er er støbejern og gør også f.eks. pommes frites sprøde under bunden. Du kan selvfølgelig også sagtens gerne tilberede fritterne på en almindelig bageplade.

Rigtig god fornøjelse med dine pommes frites. Jeg er sikker på, at de vil også blive et hit hjemme hos dig 🙂

Få flere gode opskrifter på hjemmelavede pommes frites her:

1.

Pommes frites i Airfryer ell. Actifry - opskrift
Sprøde lækre kartofler i Airfryer - med kun 1 spsk olie
Se opskriften her
Pommes frites i Airfryer ell. Actifry - opskrift

2.

Hjemmelavede pommes frites i ovn med olie
Hjemmelavede pommes frites - lækre ovnkartofler
Se opskriften her
Hjemmelavede pommes frites i ovn med olie

3.

Pommes frites med paprika og salt - sprøde og lækre
Pommes frites med sesam og paprika smager SÅ godt
Se opskriften her
Pommes frites med sesam og paprika - sprøde og lækre

4.

Pommes frites på grill - grillede kartofler
Kartofler på grill - grillede pommes frites med skræl
Se opskriften her
Pommes frites på grill - grillede kartofler

5.

Pommes frites med estragon & hvidvinseddike
Pommes frites - med hvidvinseddike og estragon - SÅ lækre!
Se opskriften her
Pommes frites med estragon & hvidvinseddike

6.

Pommes frites - ovnkartofler med sesam opskrift
Hjemmelavede pommes frites med sesam
Se opskriften her
Pommes frites med sesam

7.

Kartoffelbåde med rasp og tacosauce - lækre
Krydrede pommes frites med tacosauce og rasp
Se opskriften her

8.

Pommes frites med rasp og krydderi - opskrift
Pommes frites med rasp og krydderi - sprøde og SÅ lækre
Se opskriften her

Solnedgang i sommerhuset

Jeg vil krybe til køjs, imens jeg sukker lidt ved tanken om en af de smukke solnedgange vi nød i sommerhuset i weekenden.

Åh – mere sommer – ja tak! Mon ikke vi er flere der melder os i dette sommer-heppekor? 🙂

En skøn sommerweekend fik en brat ferie. Hvem slukkede for solen og skruede ned for de skyhøje temperaturer? Hvad skete der lige der? Nu var jeg jo lige klar, med solbriller, sandaler og bikini-top!

Det er som to forskellige verdener. To forskellige planeter. Som nat og dag.

Sol, fuglefløjt, det idylliske haveskur og 5 liter maling

På solskinsdage er der lys og letsind, alle folk smiler og begejstres af selv det mindste.

På gråvejrsdage er alt lidt op af bakke. Søvnige dage. Et ork. Måske fordi det bare er er en mørk og grumset grå mandag i dag, lige efter flere sammenhængende fridage?

Måske derfor mit/dit sind rammes af uoverkommelighedsfølelse? Mødte du også lige muren i dag monstro?

Få solskinsdage blev sindet fyldt op, som var det en lang sommerferie. Bare én dag med gråvejr, får os hurtigt ned på jorden igen. Slam! Vejrgudernes helt egen jantelov :”Du skal ikke tro du er noget og har fortjent godt vejr!”

Vi stornød fridagene. Slappede af, gik ture, tog til stranden og nød god tid til lækkert mad. Skøn weekend – og dejligt sommervejr at se tilbage på.

NÅ men ikke mere piberi her.strand og hav

Lad os i stedet beundre lidt billeder fra weekendens smukkeste solskinsdage i stedet for. Det var ikke lyv.

Det var ikke blot i vores fantasi. Solen har virkelig skinnet, så fantastisk smukt, så blåt og energigivende. Se selv! 🙂


author avatar
Gitte Hansen
Elsker at lave nem mad, bage lækre kager, udvikle nye opskrifter og formidle til bloggens næsten 80.000 følgere på sociale medier. Arbejder nu fuld tid med nogetiovnen.dk efter 30 år som bibliotekar. Med over 1 mio. månedlige visninger og over 3400 nemme opskrifter, er Nogetiovnen.dk én af Danmarks største madblogs.