Ramsløgscreme med mozzarella. Uhm her får du opskriften på en nem creme med ramsløg, mozzarella, honning og citron.
Se lige den farve! Wow! Den smukkeste creme eller dressing, du kan lave på 5 minutter, med friske ramsløg. En nem “dip”.
Ideen opstod, fordi vi har ramsløg i sommerhushaven. En kugle mozzarella havde vi også og straks fik jeg ideen til at prøve at lave en ramsløg creme med den milde mozzarellaost.
Det blev den lækreste ramsløgssauce / ramsløgsdip / ramsløgsdressing eller hvad vi nu ellers skal kalde den.
Uhm den smagte skønt! Frisk og lækker – lidt pestoagtig i smagen, men mildere. Ramsløg har en lidt skarp hvidløgssmag, men du kan sagtens tilsætte hvidløg, hvis du gerne vil har en kraftigere hvidløgssmag.
Ramsløgscremen smager lidt a la guacamole med avocado, bare med en mere frisk/bitter ramsløgssmag.
Jeg tilsatte lidt honning, citron og olivenolie også, og det gav en rigtig god smag til cremen.
Kæmpe succes! Den må du prøve. Sådan en skål vil pynte flot op på middagsbordet. Det er en spændende anderledes creme, du kan bruge til alt muligt.
Hvad kan man bruge ramsløgscremen til?
Vi brugte ramsløgscremen som dip til brød, til tapas, til ost og til en lækker pastaret.
Du kan også bruge ramsløgscremen, der hvor du ellers ville bruge ramsløgspesto, ramsløgsmayonnaise eller ramsløgsolie. Som dip til f.eks. grissini?
Man kan også bruge ramsløgscremen i f.eks. pizzasnegle eller snurrer med ramsløg? Eller du kan bruge det på foccacia eller som “pizzasauce” på f.eks. pizzaboller e
Kan man erstatte ramsløg med andre krydderurter?
Jeps ramsløg kan nemlig sagtens erstattes med andre krydderurter f.eks. persille, basilikum, purløg, dild, løvstikke? Jeg tænker kun at krydderurte fantasien – og dine smagsløg – sætter grænser her.:-)
Jeg glæder mig til at eksperimentere mere med denne opskrift på krydderurtecreme.
Opskriften er rigtig nem og du får den lige her:
Ramsløgscreme med mozzarella & hvidløg – nem opskrift med ramsløg
Ingredienser
- 20 blade ramsløg kan erstattes med f.eks. persille, løvstikke, basilikum, dild eller andre krydderurter
- 1 kugle mozzarella min vejede 125 gram. Kan erstattes med f.eks. creme fraiche, feta eller flødeost
- 1 spsk citronsaft smag til
- ½ tsk honning smag til - kan udelades eller erstattes med lidt sukker
- 1 spsk olivenolie ca. Jeg brugte jomfruolivenolie men raps- solsikkeolie kan også bruge.
- evt. 1-2 spsk vand til passende konsistens
- salt og evt. lidt peber
- evt. 1-2 fed hvidløg friskpressede. Smag til
Sådan gør du
- Skyl ramsløgsbladene og skær dem i små stykker. Put dem i en lille blender/minihakker.
- Skær mozzarellaosten i mindre stykker og put osten i blenderen også. Tilsæt citronsaft og olie. Blend til en fin puré. Stop evt. ramsløgsblade ned fra kanten undervejs. Er konsistensen for fast, så tilsæt ekstra olie eller et par spsk. vand.
- Tilsæt evt. friskpressede hvidløg. Smag til med honning og salt og evt. ekstra citronsaft. Din ramsløgscreme er nu klar til brug, som dip, dressing eller i pastaretter
Noter
Ramsløg kan erstattes med f.eks. persille, basilikum, purløg, dild, løvstikke
Ramsløgscremen skal opbevares i køleskab, til den skal serveres.Ramsløgsdressing med frisk mozzarella – farverig creme med en frisk smag ramsløg
Sikke en nem creme og så flot den var i farven!
En dejlig syrlig ramsløg creme, du også kan bruge som dressing i f.eks. salater eller på pizza.
Et par spsk i en creme fraiche dressing, vil også være lækkert. Vi må da også kunne bruge den som supplement i f.eks. kartoffelsalater eller pastasalater? Disse vil få den fineste grønne farve. Det glæder jeg mig til at prøve.
Hvad kan mozzarella erstattes med?
Du kan bruge fetaost f.eks. den gode puck feta, flødeost, Mascarpone eller flødeost i stedet for mozzarella.
Hvis du gerne vil lave ramsløgscremen uden ost, så kan du røre den med f.eks. creme fraiche.
Uh det er bestemt en krydderurtecreme jeg glæder mig til at eksperimentere meget mere med.
Når nu ramsløgssæsonen snart er slut, så glæder jeg mig til at prøve den med andre krydderurter. En basilikumcreme vil også være lækker eller hvad med en persillecreme eller dildcreme med mozzarella?
Hvor er det altså bare skønt, når man kan gå ud i have eller skov og plukke friske råvarer på denne årstid. Så er det jo nemt at trylle nye spændende lækkerier i køkkenet.
Man kan f.eks. også lave disse lækre kartoffelvafler med ramsløg?
Spring du bare på den lækre ramsløgscreme, imens det stadig er sæson. Det er nemlig i april/maj, de er allerbedst. Nogle fortæller, at de er bedst at bruge før de går i blomst?
Min lille sommerhus blender /minihakker kunne sagtens blende mozzarella og ramsløg – wroom wroom! Spændende lille projekt. Blenderen er allerede klar til nye eventyr 🙂
Hvis du gerne vil se flere opskrifter med ramsløg, så klik her eller se et lille udvalg nedenfor:
1.
2.
3.
4.
5.
6.
7.
8.
9.
10.
11.
12.
13.
Få flere gode opskrifter på nemme pesto – dressinger – dip og creme her:
1.
2.
3.
4.
5.
6.
7.
8.