Rødbedekage – sikke en lækker og farverig kage med rødbeder, du får opskriften på her. En saftig lækker rødbedekage med olie i dejen, kanel og brun farin. Skøn krydderkage!
Jeg elsker jo at eksperimentere ved du, så her får du mit seneste eksperiment. En rødbede kage med rødbede glasur. Ej prøv lige at tjekke denne farve? Den flotteste røde farve, med naturligt farvestof. Det er jo magi!
Faktisk så er det bloggens populære opskrift på gulerodskage, jeg har prøvet at lave med rødbeder.
Jeps man kan nemlig sagtens bage kager med rødbeder. Den søde rodfrugt giver både god sød smag, fugtighed og en fin farve til kager. 
Dejen er meget nem og hurtig at røre sammen. Jeg har bare brugt olie i dejen, hvilket gør kagen ekstra svampet og lækker. Faktisk så gør det også kagen ekstra billig at lave, så spring du bare på.
Opskriften får du lige her:
Få inspiration til flere lækre krydderkager nederst i dette indlæg.
Rødbedekage – opskrift på nem saftig kage med rødbeder
Ingredienser
Kagedej:
- 4 æg
- 200 gram brun farin eller Muscovadosukker. Almindeligt sukker kan også bruges
- 1 tsk vaniljesukker
- 1 knivspids salt
- 200 gram hvedemel
- 1 spsk kanel
- 2 tsk bagepulver
- 1,5 dl olie raps- eller solsikkeolie. Kan erstattes med 150 gram smeltet smør
- 300 gram revet rødbede (renset vægt) kan erstattes med f.eks. revet gulerod, squash eller hokkaido græskar
Rødbede glasur:
- 200 gram flormelis
- 2-3 spsk rødbedesaft ca.
- evt. grofthakkede mandler
Sådan gør du
- Pisk æg, farin og vaniljesukker.
- Pisk til en lys æggesnaps. Tilsæt olie
- Bland mel, kanel, bagepulver og salt vend det i dejen (med dejspatel). Sigt det evt. i dejen, så er det nemmere at røre klumperne ud.
- Vask rødbederne godt og riv dem på rivejern/køkkenmaskine. Rødbedesaften, der bliver til overs i bunden af skålen, skal du gemme til glasuren.
- Rør rødbederne i dejen. kram gerne væden fra, så du får væde nok til glasuren.
- Smør et kagefad/ tærtefad /bradepande og hæld dejen heri. Mit ildfaste fad målte 19x29 cm. En smurt springform kan også bruges.
- Bag kagen ca. 30-35 minutter v. 175 grader varmluft (200 grader alm. ovn) nederst i ovnen. Kagen er færdig, når den er gennembagt. Tjek den nogle gange undervejs med en strikkepind el. kødnål. Bagetiden afhænger af formens størrelse
- Lad kagen afkøle helt. Rør glasuren imens ved at bland den overskydende rødbedesaft med flormelis. Glasuren skal ikke være for tynd eller tyk. Er der ikke nok rødbedesaft, så supplér med lidt kogende vand eller riv lidt ekstra rødbeder.
- Pynt kagen med glasuren, når den er helt kold.
- Lad glasuren stivne, før du udskærer stykker a kagen
Noter
Rødbeder kan erstattes med gulerødder, græskar eller squash
Fryseegnet uden glasur Kagen kan bages som muffins med ca. den halve bagetid.Lækker svampet saftig kage med rødbeder og rødbedeglasur
Hvis du synes det lyder for mystisk med en rødbedekage, så kan jeg kun sige prøv! Den smager super godt.
Du kan dog sagtens erstatte rødbeder med gulerødder, hvis du foretrækker det.
Prøv også at erstatte rødbeder med f.eks. squash, som i denne squashkage eller revet hokkaido græskar? Kager med grøntsager bliver ekstra saftige og selvfølgelig også en smule sundere.
Tænk man kan spise kage og så få gode grøntsagsfibre og vitaminer indenbords samtidigt.
Rødbedeglasuren har jeg lavet med rødbedesaft. Genialt hack og der er slet ingen rødbedesmag i glasuren. Den er meget nem at lave.
Skal du pynte andre kager med en rød glasur, så kunne du jo overveje at bruge rødbede næste gang i stedet for frugtfarve?
Du kan også pynte kagen med den klassiske ostecreme/ osteglasur? Det smager også super lækkert. Du kan også bare bruge en hvid glasur på kagen eller måske bare et drys flormelis?
Tænk at man kan bage så lækker en kage med grøntsager! Ja man skulle jo næsten tro det var lyv 🙂
Rødbedekagen vil pynte på ethvert kagebord og både børn og voksne vil være vilde med den.
Rigtig god fornøjelse med rødbedekagen til dig. Prøv også en chokolade version her.
Prøv også denne squashkage eller denne gulerodskage med æbler.
Få flere nemme opskrifter på krydderkager og kager med grøntsager her:
1.
2.
3.
4.
5.
6.
7.
8.
9.
10.
11.
12.