Brombærroulade. Uhm her får du opskriften på en rigtig nem og lækkker roulade med brombærmarmelade.
Vi er i sommerhuset og har nydt en skøn efterårsferie sammen med vores børn. De har været hjemme på besøg og det er bare så skønt.
Sikke vi stornyder hinandens selskab alle mand. Jeg er bare så glad og taknemmelig en mor. <3
Vanen tro sluttede jeg weekenden af med at bage en kæmpe portion boller, som de store børn kunne få med hjem og kage selvfølgelig også. 🙂
Heldigt. Vi nåede lige rouladen til kaffen, før de susede hjemad.
Roulade er altid et hit og så er det jo en genial kage, for den kan laves på få minutter – faktisk kan en roulade være klar på et kvarter.
Vi havde et stort glas hjemmelavet brombærsyltetøj stående i køleskabet. Perfekt!
Jeg kan betro dig, at brombærsyltetøj er perfekt i en roulade. Det er hermed afprøvet og anbefalingen vil jeg da straks give videre til dig.
Har du ikke lige brombærsyltetøj på lager, så kan du sagtens bruge andet marmelade. Du kan også bruge brombærkompot eller råsyltede brombær.
Brug bare lige det du har på lager. En roulade smager skønt både med jordbærmarmelade, hindbær- solbær- blåbær eller hvad du nu ellers kan finde på.
Nutella smager også godt i roulade. Eller en dejlig chokoladeroulade med smørcreme. Uhm.
Opskriften er rigtig nem og du får den lige her:
Brombærroulade – god nem opskrift på roulade med brombær syltetøj
Ingredienser
- 3 æg
- 150 gram sukker
- 1 tsk vaniljesukker
- 120 gram hvedemel erstat gerne 30 gram med kartoffelmel
- 1 tsk bagepulver
- 2-3 dl brombærsyltetøj al anden syltetøj kan bruges
- Drys: Sukker
- Tilbehør: Flødeskum
Sådan gør du
- Pisk æg, sukker og vaniljesukker hvidt og skummende.
- Bland mel, kartoffelmel og bagepulver og vend det forsigtigt i dejen med en dejskraber. Vend kun til der ikke er klumper i dejen længere.
- Put bagepapir på en bageplade Fordel dejen herpå på en dejskraber. Sørg for at dejen bliver godt fordelt. Smør den helt ud til kanterne
- Bag rouladebunden ca. 8 minutter v. 175 grader varmluft (200 gr. alm. ovn). Bunden skal være let gylden og have lidt sprøde kanter for at være færdigbagt. Bag den ikke for længe.
- Gør et stykke bagepapir klar på køkkenbordet. Drys sukker på.
- Når rouladebunden er færdig vendes den straks ud på sukkerpapiret, (kagesiden nederst). Træk forsigtigt bagepapiret af. Hvis det ikke vil slippe, så vrid en klud med lidt vand og tør den henover bagepapiret
- Fordel syltetøjet i klatter på kagebunden og smør den straks ud. Sørg for at der kommer syltetøj helt ud til kanten.
- Rul rouladen ved at bruge bagepapiret til at trille den rundt med i starten. Læg rouladen med sammenføjningen nederst.
- Pak rouladen ind i bagepapiret og lad den gerne trække et par timer. Rouladen smager allerbedst dagen efter, men kan også fint nydes efter et kvarter. Servér gerne flødeskum og friske bær til.
Noter
En rigtig lækker roulade med brombær marmelade – servér gerne flødeskum til
Spring ud i det. Det er meget nemt at lave roulade. Bunden bages og rulles sammen med syltetøj – voila!
Roulade er derfor et hit hvis du får uventede gæster og hurtigt skal trylle en kage.
Nem kage at lave også, hvis du er lækkersulten og ikke har mange ingredienser på lager. En roulade kan nemlig laves med kun ganske få og enkle ingredienser.
Du kan pynte rouladen med flødeskum og friske brombær, men du kan også bare servere flødeskum ved siden af. Det gjorde vi.
Brombærrouladen kan du med fordel lave dagen før. Den har nemlig godt af at “sætte sig”.
Sikke en lækker kage og faktisk er den endnu bedre dagen efter. Kan man vente med at prøvesmage til næste dag, så er rouladen faktisk endnu bedre dér.
De store børn fik store stykker roulade med hjem og Amanda har allerede skrevet og sendt et aften-foto: “Tak for kage, mor!” Herligt 🙂
Måske du også skulle prøve at bage en roulade hjemme hos dig? Du kan tro, at du bliver populær 🙂
Opskrifter på kompot og marmelade med brombær:
1.
2.
3.
Få flere nemme lækre opskrifter på kager med brombær her:
1.
2.
3.
4.
5.
6.