Sagogrød er en cremet mælkegrød lavet med sagogryn. Her får du en god nem opskrift.
Måske du også kan huske sagogrød fra din barndom? Det kan jeg. Dejlige minder og det er jo næsten en tur ned af memory lane at spise en portion som voksen også.
Grøden smager jo stadig godt, så den kan vi jo sagtens genoplive i vores køkkener.
Måske du skulle prøve en portion igen og lade din familie og måske dine børn og børnebørn smage den dejlige grød?
Grøden er hurtig at lave. Meget hurtigere end at koge en portion risengrød.
Vi nød sagogrøden med smørklat og kanelsukker og den smagte skønt!
Hvad er sagogrød?
Sagogrød er en af de gamle, klassiske grødtyper, som mange måske husker fra barndommen. En af de gode gammeldags grød opskrifter.
En simpel, mættende grød lavet på mælk og sagogryn, der bliver geleagtige under kogning.
Det er en grød, der ikke kræver mange ingredienser og som mætter godt. En rigtig klassiker, som fortjener at blive vakt til live igen.
Sagogrød laves af sagogryn, som er små stivelseskugler lavet af palme- eller kartoffelstivelse.
Sagogryn af lavet af sagopalmen. De suger væske til sig og får en blød, geleagtig konsistens, når de koges i mælk.
Det lyder måske umiddelbart ikke så lækkert, men grøden smager super godt!
Sagogrød kan nemt laves om til den lidt tyndere sagovælling, bare ved at tilsætte lidt ekstra mælk. Bare supplér med lidt ekstra mælk i opskriften nedenfor.
Måske du kan huske sagovællingen? Det er en lind mild grød, der også tit blev eller bliver brugt som babygrød.
Vi nød grøden med kanelsukker og småklat.
Perfekt som morgenmad, aftensmad eller en hurtig og billig dessert.
Opskriften er super nem og du får den lige her:
Sagogrød – nem opskrift på grød med sagogryn
Ingredienser
- 5 dl mælk gerne sødmælk, hvis du ønsker en mere cremet konsistens. Brug 3 dl ekstra, hvis du vil lave sagovælling
- 50 gram sagogryn
- 1 nip salt
- 1 spsk sukker kan udelades
- Smørklat kanelsukker
Sådan gør du
- Bring mælken i kog i en lille gryde ved middel varme. Rør undervejs, så den ikke brænder på.
- Drys sagogrynene i under omrøring.
- Skru ned for varmen og lad grøden simre i 15 minutter eller indtil grøden er tyknet og sagogrynene er blevet gennemsigtige. Rør ofte, så grøden ikke klumper eller brænder på.
- Smag til med et nip salt og evt. lidt sukker.
- Server grøden varm med kanelsukker og evt. smørklat.
Noter
Kan også smages til med vaniljesukker. Prøv også denne rismelsgrød eller gul sagosuppe
Mælkegrød med sagogryn – smagen af barndom
Nem lækker grød, hvad enten du serverer den som dessert, mellemmåltid eller morgenmad.
Sagogrynene kan være lidt svære at finde i butikkerne. Kig gerne i de store velassorterede supermarkeder, så kan det være du er heldig.
Sagogrød kendes under flere navne. Jeg tænker det er børn der har hygget sig med at finde på pudsige navne til grøden?
- Tudsesuppe – Fordi de små sagogryn kan minde om frøæg.
- Frøægssuppe – Måske nogle synes de små gennemsigtige kogte sagogryn minder om frøæg?
- Glaskuglegrød eller perlegrød – ja faktisk så kan de kogte sagogryn også minde om små glaskugler / glasperler
- Gammeldags mælkegrød – et lidt mere neutral og måske lidt mere appelerende navn. 🙂
Grøden smager bedst med sukker eller med en smørklat og et drys kanelsukker synes jeg. En nem billig dessert i mormormad kategorien.
Sagogrød er både nem at lave og så smager den af gode, gamle dage.
Førhen fik man tit “førmad” – en portion grød før hovedretten, for at mætte de sultne ved bordet. Så blev der ikke spist så meget af hovedretten.
Smart trick! Måske vi også skulle prøve det, nu kød er blevet så dyrt? 😀
Velbekomme og rigtig god fornøjelse med sagogrøden til dig. Håber du synes om den.
Væk endelig de gamle grødtyper til live i dit køkken igen.
Kig gerne forbi bloggens grød kategori og find mere inspiration
Få flere opskrifter på grød her:
1.
2.
3.
4.
5.
6.
7.
8.