Salat til lasagne. Her får du opskriften på en nem grøn salat, du kan servere til den populære ret, og til mange andre retter også.
Ja måske du også tit spørger dig selv. Hvilken salat kan jeg mon lave til lasagne?
Det giver jeg dig nogle bud på her. Der er nemlig ikke kun ét svar, men flere. Nedenfor får du en liste med andre gode ideer.
Den opskrift jeg har valgt at præsentere først her, er en meget nem og enkel salat med iceberg, agurk, tomat og peberfrugt, du kan lave på ingen tid.
Du får også opskriften på en dejlig creme fraiche dressing, du kan servere til salaten. Man kan også dryppe salaten med en nem marinade af olie eddike – vinaigrette?
Salaten spiste vi til en dejlig lasagne med grøntsager, en sommerdag i haven. Et skønt minde!
Man kan sagtens bruge andre grøntsager end jeg. Bare brug de grøntsager du lige har eller få tips i opskriften
Salat til lasagne – opskrift på nem grøn salat
Ingredienser
- 1 lille iceberg kan erstattes med romainesalat, spidskål, hjertesalat?
- ½-1 agurk i tern
- 2-3 tomater i tern. Små cocktailtomater/cherrytomater kan også bruges
- 1 peberfrugt i tern. Jeg brugte ½ rød peberfrugt og ½ orange peberfrugt, for farvernes skyld. Kan udelades
- creme fraiche dressing eller
- Olie eddike dressing - vinaigrette
Sådan gør du
- Skyl salaten godt og ryst vandet fra. Skær salaten i fine strimler. Du kan også skære salaten grovere ud, som jeg.
- Skyl agurk, tomater og peberfrugt og skær grøntsagerne i tern. Bland nu salaten godt. Hvis du vil lave salaten med olie eddike dressing, så bland dressingen og dryp den på.
- Hvis du vil servere creme fraiche til, så rør en hurtig creme fraiche dressing sammen og server som tilbehør.
Noter
Grøn salat med f.eks. agurk, peberfrugt og tomater er lækkert til lasagne. Andre grøntsager kan bruges.
En frisk salat, du kan lave på ingen tid. Skær salaten ud i fine strimler eller skær den lidt groft ud.
Jeg kan godt lide at der er “lidt at tygge på”, i de salater vi spiser til lasagne, men du bestemmer.
Man kan selvfølgelig sagtens servere andre salater til lasagne også. Tjek din grøntsagsskuffe og se hvilke grøntsager du har.
Til denne lasagne med squash og gulerødder, har jeg f.eks. serveret en god tomatsalat med mozzarella.
En tomatsalat, eller caprese som den også kaldes, serveres tit til lasagne i Italien.
Vælg du gerne dén, hvis du er vild med tomatsalat og elsker de “italienske vibes” til din lasagne.
En græsk salat kunne også være en idé?
Du kan bruge andre typer salat end jeg. Denne romainesalat med mormordressing og tomat vil også være lækker til lasagnen
Det kunne også være den nemme rucola salat med tranebær?
Man kan også servere en dejlig broccoli salat til lasagne. Jeg synes nok at denne broccolisalat uden bacon vil passe bedst her.
Du kan også vælge en grøn bønnesalat med tomat? Den mætter godt, har “bid” og vil være en god til lasagne.
Hvis du kunne tænke dig at se flere opskrifter på salater, så klik her
Rigtig god fornøjelse med både din lasagne og din salat.
Måske du også kunne prøve disse salater til din lasagne?
1.
2.
3.
4.
5.
6.
7.
8.
9.
10.
11.