Semlor muffins. Uhm her får du opskriften på fine fastelavnsbolle muffins med marcipanfyld og flødeskum. Lækre at servere til fastelavn, men selvfølgelig smager de også skønt resten af året.
Jeg elsker bare at eksperimentere med kager! Udvikle nyt og finde på!
I weekenden eksperimenterede jeg med lækre muffins á la Semlor. Jeg prøvede at lave en muffin variant af de lækre svenske fastelavnsboller, du fik opskriften på forleden.
På Instagram følger jeg flere svenske madbloggere.. Det er bare super inspirerende at udveksle ideer og opskrifter på tværs af landegrænser.
Således blev jeg inspireret til at lave disse lækre fastelavnsbollemuffins. Uhm hvor smagte de bare godt!
Jeg har udviklet min egen opskrift og det er dén, du får i dag.
Hvad er Semlor?
Semlor er svenske fastelavnsboller, hvor toppen skæres af bollen og krummen i bollen blandes med marcipan og mælk.
Bollerne fyldes herefter med marcipanmassen og så kommer der flødeskum på toppen. Låget lægges på til sidst.
Semlor – eller semla, som de kaldes i éntal, smager super godt og er blevet én af mine yndlings fastelavnsbolle opskrifter.
Dagens semlor muffins lavede jeg efter samme princip:
Jeg “udhulede” en lækker kardemommemuffin og blandede krummen med marcipanfyld. Flødeskum og låg på til sidst. Voila!
I stedet for marcipanmasse, så tænker jeg at du sagtens kan fylde muffins’ene med andre lækkerier? Syltetøj, vaniljecreme, æblemos, dulce de leche?
Jeg har fået nye sprøjtetyller af Mikkel i julegave og se lige hvor fine kagerne kan blive i sommerhuset nu. 🙂
Vi nød de lækre svenske fastelavnsbollemuffins i går og uhm hvor de smagte. Kagerne fik mange roser med på vejen.
Jeg har glædet mig meget til at dele opskriften med dig og du får den lige her:
Semlor muffins – få en god nem opskrift på lækre cupcakes til fastelavn hér
Ingredienser
Muffindej:
- 100 gram smør smeltet. Smelt i mikroovn el. gryde
- 4 æg
- 240 gram sukker 3 dl
- 1 tsk vaniljesukker
- 240 gram hvedemel 4 dl
- 1 nip salt
- 2 tsk bagepulver
- 2½ tsk kardemomme kan evt. udelades og erstattes med ekstra vaniljesukker
- 1 dl mælk ell. tykmælk/kærnemælk ell. lign.
Fyld af marcipan og flødeskum:
- 100 gram marcipan revet
- 6 spsk mælk
- krumme fra muffins'ene
- 2½ dl piskefløde
- Drys: flormelis
Sådan gør du
Muffins med kardemomme:
- Pisk æg, sukker og vaniljesukker hvidt og skummende. og tilsæt smeltet smør Bland mel med salt, bagepulver og kardemomme og vend det i dejen, skiftesvis med mælken. Brug en dejskraber til at vende med. Rør til dejen er klumpefri
- Smør muffinforme af metal eller silicone. Du kan også bruge muffinforme af papir - sæt 2 forme ned oveni hinanden, så holder formen bedre. Fordel dej op til kanten - ca. 2½ spsk dej pr. muffin. Du kan også lave mindre cupcakes
- Bag kagerne midt i ovnen ca. 20 minutter v. 175 grader varmluft. De er færdige, når de er gyldne og sprøde. Lad muffins'ene afkøle i formen.
- Løsn kagerne forsigtigt med en kniv og sæt kagerne på et fad.
Fyld muffins'ene med marcipanfyld:
- Skær et "låg" af kagerne og gem forsigtigt toppen. "Grav" forsigtigt krumme ud af hver muffin
- Bland "krummen" med revet marcipan og mælk, til massen er blød. Ælt godt, gerne med fingrene
- Fordel fyldet i muffins'ene
- Pisk fløden let og sprøjt den på, med en en sprøjtetylle
- Læg låget på muffins'ene og drys med sigtet flormelis
Noter
Muffins'ene kan fryses uden fyld
Marcipan kan erstattes med andet fyld: vaniljecreme, syltetøj, æblemos, kompot, dulce de leche (karamelcreme). Kardemomme kan udelades og erstattes med f.eks. ekstra vaniljesukkerLækre fastelavnsbolle muffins med marcipan fyld og flødeskum – anderledes cupcakes til fastelavn
Det var altså bare en dejlig anderledes måde at lave både muffins og/eller fastelavnsboller på.
Jeg har aldrig tænkt på at “udhule” muffins før, men det er bestemt ikke sidste gang, jeg gør det. Jeg har allerede en del nye ideer til fyldte muffins i støbeskeen. 🙂
Uhm – prøv da lige at forestille dig en lækker bananmuffin med Nutellafyld eller chokolademuffins med en lækker chokoladecreme ?
Vi må da vist i gang med at eksperimentere, vi to.
Hvis du ikke er vild med kardemomme, så kan du sagtens udelade kardemomme og erstatte med f.eks. ekstra vaniljesukker.
Vaniljemuffins vil også være et hit med marcipanfyld og fløde, er jeg sikker på.
Der er dog kardemomme i de klassiske Semlor fastelavnsboller og jeg ELSKER kardemomme! Disse semlor muffins blev derfor selvfølgelig med kardemomme, men du bestemmer. 🙂
Jeg delte med naboerne og mine forældre, der kom forbi. Det dur da ikke at vi spiser alle kagerne selv jo. Find du også gerne nogle at dele med 🙂
Hjemmebag vækker altid glæde og bringer smilene frem.
Muffins’ene kan sagtens laves i god tid og så nedfryses, til du skal bruge dem. Lun dem gerne lidt i ovnen inden, så de bliver sprøde igen. Du kan bare pynte og samle dem, lige før servering.
Det ville også være lækkert at pynte dem med en lækker flødecreme med vanilje? Oh la la, alle de lækre ideer der pibler nu 🙂
Spring du bare på en portion af disse lækre semlor muffins / fastelavnsbolle muffins. De er et hit, kan du tro.
Få flere lækre opskrifter på fastelavnsboller her:
1.
2.
3.
4.
5.
6.
7.
8.
9.
10.
11.
12.