Sirupskage. Uhm her får du opskriften på en lækker krydderkage med kærnemælk.
Er du også vild med krydderkage? Åh det er jeg! Jeg kan spise krydderkage året rundt, men især i den søde juletid er en kage med julede krydderier populær.
På bloggen finder du krydderkager i alle afskygninger. Jeg er vild med dem alle! Du kan se flere opskrifter nederst i dette indlæg.
Denne kage du skal høre om i dag, må dog være den nemmeste krydderkage du kan bage. En lækker sirupskage med kærnemælk.
Sirupskagen er rørt sammen på få minutter og herefter skal den bare passe sig selv i ovnen.
Kagen kan spises som den er eller du kan nyde den med koldt smør på. Den er faktisk næsten en mellemting mellem brød og kage.
Du kan også flække kagen og smøre den med en god smørcreme med vanilje. Få gode opskrifter på smørcreme nederst i dette indlæg. Sirupskagen smager SÅ godt!
Kærnemælken i dejen gør kagen blød, svampet og lækker. Julekrydderierne gør, at kagen får den lifligste smag. Uhm hvor den dufter og smager.
Som julekage vil den være perfekt, men du kan også sagtens spise den med velbehag resten af året.
De gode krydderier: nellike, kanel og ingefær er jo altid et hit, sommer, vinter. Altid 🙂
Dejen skal bare smeltes sammen, røres sammen med ske og så hældes i en form.
Krydderkagen bliver mere saftig, hvis den bages i en rugbrødsform, synes jeg. Du kan også sagtens bare bruge en “flad” form med større overflade. Tilpas bagetiden i så fald.Du får opskriften på den lækre sirupskage lige her:
Sirupskage – få en god nem opskrift på en lækker krydderkage hér
Ingredienser
- 3,5 dl sirup både lys og mørk sirup kan bruges
- 250 gram sukker
- 100 gram smør
- 750 gram hvedemel
- 1 tsk stødt nellike
- 2 tsk kanel
- 2 tsk stødt ingefær
- 2 tsk natron
- 4 dl kærnemælk eller tykmælk/yoghurt ell. lign.
- evt. rosiner
Sådan gør du
- Put smør, sirup og sukker i en gryde og lad det smelte sammen
- Når sukkeret er opløst, tages gryden af varmen.
- Bland mel med natron og krydderier og rør melet i skiftesvis med kærnemælken.
- Beklæd en rugbrødsform med bagepapir og hæld dejen heri. Det skal være en stor form på minimum 3-4 liter. Du kan også bage portionen i to mindre forme eller et ildfast fad. Tilpas bagetiden
- Bag kagen på ovnens nederste rille 125 grader varmluft i ca. 1½ time (150 grader alm. ovn). Kagen er færdig, når den er sprød, gylden og gennembagt. Den må godt være lidt svampet
- Lad kagen køle lidt af, før du serverer den. Kagen kan nydes som den er, eller med smør på. Du kan flække kagen og smøre den med smørcreme
Noter
Du kan tilsætte rosiner til kagen, hvis du er til rosiner i bagværk
Prøv en dejlig krydderkage med sirup, smør og krydderier
Det bliver en kæmpe stor kage. Hvis I ikke kan spise det hele, så kan du sagtens fryse resten ned. Det er nemlig en oplagt frysekage.
En sirupskage med kærnemælk bliver ekstra saftig, men du kan også bruge tykmælk. Det er den nemmeste dej at røre sammen, vildt nem faktisk.
Tænk at man kan bage en lækker kage til så mange, med så få anstrengelser.
Det er en oplagt kage til juledagene, hvor I måske skal være mange omkring julebordet? Om sommeren vil den også være fin at tage med på tur som skovturskage måske?Kagen skal have rimeligt lang tid i ovnen, men den passer sig selv og du kan sagtens bruge tiden på andre gøremål imens.
Her ser du lige lidt billeder af kagebageprocessen i billeder fra start til slut:
Sådan laver du sirupskage – se billederne her:
En stor kæmpekage. Sprød, velduftende og rigtig lækker.
Kagen kan nydes lun, men lad den køle af, hvis du vil smøre den med smørcreme eller smør.
Måske en sirupskage skal på bageprogrammet hjemme hos dig denne weekend? Jeg giver dig hermed kagen den allerbedste anbefaling.
Med sirupskagen blev december måned skudt i gang hjemme hos os. Jeg er sikker på at den også vil kunne kickstarte julestemningen hjemme hos jer 🙂
Få opskrifter på smørcreme du kan bruge i sirupskagen her:
1.
2.
3.
Få flere opskrifter på lækre krydderkager her:
1.
2.
3.
4.
5.
6.
7.
8.
9.
10.
Er der mulighed for at lave den mælke og glutenfri?
Hvor længe skal kagen bages og på hvilken temperatur?
Min søn har lige bagt noget der ligner ?
Ølkage;
500 gram hvedemel
500 gram brun farin
1 brev brunt bagepulver
1 øl
Stilles i kold ovn
175 gr. 1,5 time
Iskoldt smør er perfekt til ??
Den ser rigtig lækker ud, men du har vist glemt melet i opskriften Gitte ?.