Skyr med kakao. Her får du opskriften på en lækker sund protein med skyr og kakaopulver.
Ej se lige hvad jeg har lavet! Den dejligste chokoladecreme lave af skyr, kakao og en smule vanilje og honning.
Skøn sund dessert, du kan spise med god samvittighed.
Da skyr indeholder meget protein, så det mætter godt og længe. Faktisk så kan du sagtens spise desserten til morgenmad også.
Pynt med bær, rabarberkompot granola eller hvad du nu ellers har lyst til? Du kan også drysse lidt fintrevet chokolade på toppen.
Jeg har brugt almindelig hvid skyr, men hvis du bruger vanilje skyr, så kan du udelade vaniljesukker.
Desserten kan du lave på få minutter. Genialt, hvis du skulle blive lækkersulten en aften?
Nyd skyr med kakao som et sødt sundere mellemmåltid om eftermiddagen måske?
Få tips til flere nemme desserter nederst i dette indlæg.
Opskriften er rigtig nem og du får den lige her
Skyr med kakao – opskrift på sund protein dessert
Ingredienser
- 150 gram skyr gerne vaniljeskyr. Kan også laves med græsk yoghurt eller ymer
- 2 tsk kakao usødet bagekakao
- 1 tsk vaniljesukker eller vaniljepulver smag til. Kan udelades, hvis du bruger vaniljeskyr
- 1-2 tsk akaciehonning smag til. Kan erstattes med f.eks. sirup eller flormelis eller andet sødemiddel
Sådan gør du
- Sigt kakaopulveret i skyr og rør godt, til massen er klumpefri. Smag skyrcremen til med vaniljesukker og honning.
- Anret evt. skyrcremen i et dessertglas og pynt med bær eller f.eks. granola, rabarberkompot?
Noter
Skyrcreme med kakao – prøv en fedtfattig og kalorielet dessert med skyr
Øj en lækker dessert! Man forstår jo faktisk slet ikke, at det er en sund dessert man spiser.
Du bestemmer helt selv hvor sød din dessert skal være. Hvis du gerne vil lave desserten sukkerfri/diabetesvenlig, så bare lav den med vaniljeskyr. Du kan også smage den til med sukkererstatning?
Hvis du vil lave desserten endnu luftigere og mere cremet, så prøv at vende flødeskum i. Så bliver den bare lidt mere usund, men en nem lækker kakaocreme, der vil være god som dessert.
Skyr kan også erstattes med f.eks. græsk yoghurt eller ymer? Bare eksperimentér løs.
Jeg kan også anbefale denne skyr dessert med hindbær
Uhm. Den syrlige skyr, kakao og vanilje klæder desserten rigtigt godt.
Mon ikke vi også kan bruge skyrcremen som lidt sundere fyld i sommerkage som f.eks. Pavlova marengskager?
Den fineste servering, du både kan nyde som dessert og morgenmad. Anret den gerne i små fine glas og servér den til brunch? De vil pynte så fint.
Skønt med sundere desserter, man kan spise med god samvittighed. Den må du prøve. Skyr kan sagtens erstattes med græsk yoghurt el. lign.
Prøv også en sund æblekage med skyr og granola, en sund dessert med græsk yoghurt eller hvad med en rå gulerodskage?
Rigtig god fornøjelse med skyrcremen med kakao – jeg er spændt på hvad du synes. Giv gerne lige en tilbagemelding. 🙂
Få flere opskrifter på nemme desserter i glas ved at klikke her
Tjek også disse opskrifter på lækre desserter med skyr eller ymer ud:
1.
2.
3.
4.
5.
6.
7.
8.
9.
10.