Smørcreme. Her får du opskriften på en nem frosting med vanilje, du kan bruge til kager og desserter.
Denne smørcreme er rigtig nem. Den består af få enkle ingredienser: smør, flormelis, vaniljesukker. Voila! Smørcremen er uden æg og uden flødeost og den er lynhurtig at røre sammen.
Smørcremen kan du bruge som frosting på cupcakes eller muffins.
Du kan også bruge den som creme imellem havregrynskager eller florentiner f.eks.? Den er også et hit at bruge i en chokoladeroulade eller i en dejlig chokoladekage måske?
Nederst i dette indlæg får du opskrifter på lækre kager du kan bruge den gode smørcreme til.
Du får også flere opskrifter på andre lækre smørcremer. Man kan nemlig lave så mange forskellige slags.
Her får du den rigtig nemme opskrift på smørcreme med vanilje
Smørcreme – en nem opskrift på frosting med vanilje – god til kager og desserter
Ingredienser
- 100 gram smør blødt
- 125 gram flormelis
- 1-2 tsk vaniljesukker smag til. ½ vaniljestang kan også bruges
- evt. 1-2 tsk citronsaft / appelsinsaft
Sådan gør du
- Rør det bløde smør med flormelis, til sukkeret er opløst. Smag til med vaniljesukker og evt. citron/appelsinsaft. Cremen kan også piskes med elpisker
- Smørcremen er klar til brug. Opbevar den på køl, til den skal bruges
- Cremen vil kunne holde sig på køl i 2-3 dage. Opbevares i en tætsluttende beholder
Noter
En super nem creme med smør, flormelis og vanilje. Kan laves på 2 minutter.
Det er virkelig en nem smørcreme at lave.
Jeg rørte den bare med en gaffel, til al sukkeret var opløst. Det smør du bruger, skal være blødt, for at cremen kan røres.
Du kan også piske smørcremen med en elpisker, så bliver den mere let og luftig.
Smag smørcremen til med vanilje og lad gerne dine egne smagsløg bestemme mængden. Du kan også smage cremen til med appelsinsaft eller citronsaft. Det klæder cremen med et syrligt strejf.
Du kan også røre 2-3 spsk Nutella eller blød nougat i. Uhm så skal du se løjer. Så bliver det til en lækker chokoladesmørcreme.
Kan også bruges til opsmøring og den kan sprøjtes ud med tylle
Jeg brugte denne creme til havregrynskager. To småkager lagt sammen med smørcreme er virkelig en fantastisk opfindelse. Det kan få et fad kager til at forsvinde som dug for solen. 🙂
Du kan også sprøjte smørcremen ud med en lille tylle, til pynt på små muffins eller cupcakes? Hvis du lader cremen køle lidt af, vil du også kunne bruge den til opsmøring.
Dette er en lille portion, så fordobl, hvis du skal bruge smørcremen til større kager.
Rigtig god fornøjelse med din smørcreme.
Nedenfor får du inspiration til lækre kager og desserter du kan bruge smørcremen til:
1.
2.
3.
4.
5.
6.
7.
8.
9.
10.
Få flere lækre opskrifter på smørcremer her:
10.
11.
12.
13.
Creme med flødeost:
14.