Squashmuffins. Uhm i dag får du opskriften på lækre, sunde muffins med squash, mandler og hvid chokolade.
Wow nogle lækre muffins jeg bagte i sommerhuset i dag. Rimeligt sunde squashmuffins med kanel og kardemomme.
Svampede squashmuffins, der var lynhurtige at lave. Uhm de var et hit. Helt perfekt at nyde til en god kop kaffe.
Vi tog kagerne med på skovtur i solskinnet. Ej jamen altså, sikke da en perfekt søndag.
Muffins’ne har en dejlig krydret smag. Hvis du ikke er vild med kardemomme, så kan du fint nøjes bare med kanel.
Kagerne er super nemme at lave. Faktisk så skal dejen bare blandes sammen. Du kan røre dejen bare med en gaffel eller en dejskraber.
Jeg brugte en squash, fordi det er squashsæson lige nu, men du kan sagtens bage muffins’ene med f.eks. gulerødder i stedet for også.
Du kan også bruge halvt af hver? En blanding af squash og gulerødder er også et hit. Få en god nem opskrift på gulerodsmuffins her.
Kagerne har en diskret krydret smag, af gode lidt “julede” krydderier. Hvis du er vild med krydderkage, vil du elske disse muffins.
På toppen har jeg puttet grofthakkede mandler og striber af smeltet hvid chokolade. Det var vel nok en god idé. Det smagte så lækkert med sødt knas på toppen, til de svampede krydderkager.
Muffins’ene blev noget sundere, fordi jeg droppede smørcreme eller flødeosteglasur på kagerne.
Foretrækker du frosting med flødeost, smørcreme med vanilje eller bare almindelig glasur, så kan du jo selvfølgelig sagtens putte det på kagerne i stedet.
Du får inspiration til gode opskrifter du kan bruge, nederst i dette indlæg.
Allerførst får du den nemme opskrift på de lækre squashmuffins her. Spring du bare på.
Squashmuffins – få en god nem opskrift på sunde muffins med squash hér
Ingredienser
Gulerodsmuffins:
- 2 æg
- 100 gram brun farin kan erstattes med almindeligt sukker eller rørsukker
- ½ dl olie (smagsneutral) raps- eller solsikkeolie
- 1 tsk vaniljesukker
- 1 nip salt
- 150 gram hvedemel
- 2 tsk kanel
- ½ tsk kardemomme kan udelades
- 1 tsk bagepulver
- 200 gram squash - revet (med skræl). 1 lille squash kan erstattes med revne gulerødder eller revet æble
Pynt:
- 50 gram smeltet hvid chokolade kan erstattes med mørk chokolade eller hvid/mørk chokolade
- 50-75 gram mandler eller nødder grofthakkede
Sådan gør du
- Pisk æg, farin og vaniljesukker. Tilsæt olie
- Bland mel, kanel, kardemomme, bagepulver og salt vend det i dejen.
- Riv squashen med skræl
- Vend dejen sammen med en dejskraber
- Put dejen i muffinsforme, ca. 2/3 op. Jeg fik 10 kager. Brug gerne muffinsforme af silicone eller sæt papirformene ned i en ekstra form af enten papir eller metal, så holder de bedre på formen. Muffinsene kan også bages som en hel squashkage.
- Hak mandler eller nødder groft og drys lidt på hver (kan udelades)
- Bag squashmuffins'ene ca. 14-15 minutter v. 175 grader varmluft (ell. 200 grader alm. ovn). De er færdige, når de er gennembagte, men stadig svampede indeni. Stil kagerne til afkøling. Kan også bages i airfryer, evt. halv portion. Tilpas bagetid
- Læg lidt hvid chokolade i en lille plasticpose og lun chokoladen få sekunder i mikroovnen eller over vandbad. Klip et lille hul i posen og træk tynde striber hvid chokolade over hver kage
- Servér kagerne når chokoladen er stivnet let
Noter
Kan serveres med disse slags toppings:
Flødeostecreme, smørcreme, chokoladeglasurKan bages som hel kage. Fordobl ca. bagetiden.
Friske i 3-4 dage. Opbevares tildækket. Kan fryses.Svampede sunde squash muffins med revet squash, mandler og hvid chokolade – nemme at lave og SÅ lækre
Uhm hvor var det altså bare nogle lækre muffins! Helt perfekte.
Altså helt sunde er de jo ikke, men jeg har brugt 100 gram brun farin og ½ dl olie til 10 rimeligt store muffins. De fleste vil fint kunne nøjes med en enkelt kage.
Muffinsene indeholder jo grøntsagsfibre, så de mætter faktisk godt og har en god frisk smag.
Squash i kager gør, at konsistensen bliver ekstra fugtig og svampet. Kagerne holder sig faktisk i dagevis, helt uden at blive tørre. Dagen efter bagedagen er de faktisk endnu saftigere.
Det er virkelig smart at bage kager med squash eller gulerødder, for grøntsagerne giver både saftighed og sødme.
Foretrækker du at bage kagerne som en hel kage, så kan du sagtens gøre det. Bare fordobl bagetiden cirka. Jeg brugte nogle rimeligt store muffinsforme af papir. De var gode, høje og stabile. Nogle gange kan du godt opleve, at kagerne flyder mere ud, hvis du bruger små muffinforme af papir.
Bare fyld dem max. 2/3 og sæt gerne muffinformen ned i en anden muffinform. Det holder på formen.
Det blev altså bare nogle rigtigt lækre små squashkager.
Vi bød kagefadet rundt til vores sommerhusnaboer og de vakte jubel.
Det er helt sikkert nogle kager jeg vil komme til at bage mange gange herhjemme fremover. Næste gang vil jeg da prøve at bage dem som en hel squashkage. Uhm jeg glæder mig allerede.:-)
Spring du bare på en portion af de lækre kager. Det vil du helt sikkert ikke fortryde. 🙂
Hvis du har lyst til at prøve kagerne med ostecreme eller smørcreme, så kan du få nogle rigtigt gode opskrifter her:
1.
2.
3.
4.
Få inspiration til flere lækre squashkager og gulerodskager her:
5.
6.
7.
8.
9.
10.
11.
12.
13.
Hver gang jeg bager gulerods- eller squashkage tilsætter jeg aldrig nogen former for fedtstof. Dels fordi vi her hos os synes kagen bliver for fedtet og dels fordi grøntsagerne er fugtige nok til et holde kagen svampet og blød i flere dage. Det gør kagerne så meget sundere i disse så fedtforskrækkede tider
Mon jeg kan lave dem i en airfryer?… Og hvis ja, hvor mange grader og hvor lang tid???
Super lækre ?
Har du en opskrift på citron muffin der både er syrlige og lige så lækre i koncistens som disse ?
Tak for dine mega lækre opskrifter
Hej Gitte
Kan man lave dem på smør eller kan kun olie bruges til at få dem så lækre ?
De er seriøsts de lækreste muffin, lige den helt rigtige konsistens mums ?
Tænker på om de kan laves med smør i stedet for olie ?
Tak for dine lækre opskrifter ?
Dumt spørgsmål måske – men pose med hvid chokolade, skal det ikke i en særlig pose?
Tilsatte valnødder til dejen. Super nem opskrift ?