Chokolade muffins. I dag får du opskriften på de lækreste svampede muffins. De bedste!
Nemme muffins med chokolade – super hurtige at lave. De bedste hjemmelavede muffins jeg nogensinde har smagt. Det siger ikke så lidt, for jeg har jo smagt virkelig mange! 🙂
Muffins’ene er bagt med tykmælk og det gør altså bare noget godt i kager. Konsistensen bliver rigtig svampet og lækker.
Faktisk smager disse chokolademuffins næsten som de populære McDonalds-chokolademuffins.
Du kan godt begynde at glæde dig til prøve kagerne. Den bliver med garanti også en ny kage-klassiker hjemme hos dig. Her i huset er de et hit 🙂
Chokolade muffins – få en god nem opskrift på lækre svampede muffins her:
Ingredienser
- 250 gram mel
- 50 gram kakao
- 1 tsk natron
- 1 tsk vaniljesukker
- 225 gram sukker
- 100 gram smeltet smør
- 3½ dl. yoghurt naturel eller alm. yoghurt/tykmælk/skyr ell. lign.
- 1 æg
- 100 gram mørk chokolade: grofthakket - evt. chokoladeknapper Al slags kan bruges. Gem evt. lidt til pynt
Sådan gør du
- Bland de "tørre" ingredienser, og tilsæt de "våde". Rør gerne sammen med en ske. Dejen er så let at røre sammen, at det næsten ikke er besværet værd at tilsvine køkkenmaskinen. Dejen er færdigrørt på ingen tid.
- Chokoladen røres i dejen.
- Dejen puttes i muffinforme af papir eller silicone. Obs: Formene skal kun fyldes 2/3 med dej.
- Drys evt. lidt chokolade på toppen.
- Bages ca. 13-15 minutter v. 175 grader varmluft (200 gr. alm. ovn). De skal helst stadig være klæge, fugtige og svampede indeni.
Noter
Fryseegnede Muffins'ene kan også bages som en hel kage
De bedste svampede muffins med chokolade – nemme og hurtige at lave
Halløj, sikke nogle lækre kager og smukke ser de da også ud, synes du ikke? 🙂
De er bestemt konkurrencedygtige med McDonalds-kagerne. Helt klart! Du må prøve en portion 🙂
Jeg dryssede med lidt hvide chokoladeknapper, men havde lige glemt at hvid chokolade jo karamelliserer, når det bages.
De hvide chokoladeknapper smagte godt på kagerne, men brug gerne mørk chokolade, hvis du ønsker helt mørke kager.
Drys gerne kagerne med lidt flormelis, hvis du synes, men det er slet ikke nødvendigt.
Kagerne vil med garanti vække jubel ved kagebordet. De er også oplagte at bage, hvis du en dag skal have kage med på job eller i skole.
Muffins’ene er nemme at fragte med i en pose, også på skovtur eller en tur ud i det blå? 🙂Et fad lækre chokolademuffins er klar til dig 🙂
Mon det også ender med at være de bedste chokolademuffins du har smagt?
Lad det komme an på en prøve 🙂
Hvis du har en yndlingsfavorit-chokolademuffin-opskrift, så del den da gerne i en kommentar herunder 🙂
Bagte dem til min søn fødselsdag. Virkelig lækre og tilpas svampede. Er aldrig nervøs for om dine opskrifter fungere, for det gør de – i hvert fald alle dem jeg har prøvet 🤩
De er så gode?? Hvor længe skal de bage, hvis man bager dem i en bradepande i stedet for?
Utrolig lækre muffins??
Mums de ser lækre ud ?
Er de stadig de beste hjemmebagte chokolade muffin du har smagt ?
Glæder mig til at lave dem ??
Første gang jeg bagte dem blev de mega lækre!? Har prøvet 4 gange i dag hvor de er blevet tørre ved ikke hvad jeg gør forkert ?
Jeg overvejer at bage disse som mini muffins. Ved du min hvor længe de skal have? ?
Kan den laves som en almindelig Kage også?
Sikke en god opskrift, tak for den 🙂
Uhm havde overvejet at lave disse som muffin ligesom i opskriften men nu har jeg tænkt på at lave popcaks til de kære unger i stedet og vil så bare lave denne i en bradepande i stedet men hvor stor en bradepande er der mon til?
De 100 g chokolade er det knapperne eller er chokolade knapperne ekstra chokolade du propper i?
Ej… Den smager jo intet mindre end FANTASTISK. Endnu en opskrift som må gemmes. Mums.
Bare rolig, jeg fik også lidt ost bagefter 😉
Åh, det er altså tarveligt at kigge på sådanne billeder lige fra morgenstunden! Især når jeg kun har spist et æble! Mmmm… kage… 😀