Thousand Island dressing. I dag får du en god, nem opskrift på den klassiske firser dressing.
Dressingen er meget populær at bruge i rejecocktails, som dressing til stjerneskud. Brug den også til avocado med rejer, som burger og salat dressing eller som dressing i pitabrød?Dressingen var favorit top dressingen i firserne, men i dag nydes den heldigvis stadigvæk i mange hjem.
De sikre successer overlever i vores køkkener og bliver til klassikere. Sådan gik det heldigvis også med denne gode Thousand Island dressing.
Mon ikke vi er mange der altid har en flaske Thousand Island stående i køleskabet? Jeg tror det. Ihvertfald især om sommeren.
Måske du er bare er vant til at købe Thousand Island dressingen og ikke har tænkt at man nemt kan lave den selv?
Spring du bare på. Dressingen er nemlig super nem at lave.
I dag får du det nemme tip til hvordan du laver den populære dressing selv. Den tager 2 minutter – nemt og hurtigt.
Den smager SÅ godt og er helt fri for tilsætningsstoffer.
Nederst i dette indlæg får du lækre opskrifter på retter du kan bruge dressingen til. Jeg kan betro dig, at rejecocktailen var et hit. 🙂
Jeg springer direkte til den nemme opskrift – du får den lige her:
Thousand Island dressing – få en god nem opskrift her
Ingredienser
- 3-4 spsk citronsaft
- 5 spsk mayonnaise gerne Hellmanns eller hjemmelavet. Kan erstattes med creme fraiche eller skyr?
- 1 spsk ketchup
- 2-3 spsk fløde kaffefløde eller piskefløde kan bruges
- ½-1 tsk paprika
- en smule salt og evt. lidt sukker
Sådan gør du
- Bland mayonnaise og fløde sammen i en skål
- Tilsæt paprika og lidt salt og smag til med citronsaft, ketchup og evt. ekstra paprika, til du synes smagen er perfekt. Tilsæt evt. lidt sukker også
- Hvis du synes konsistensen bliver lidt for tynd, så tilsæt evt. 1 spsk mayonnaise/creme fraiche ekstra
- Opbevar dressingen på køl, til den skal serveres
- Dressingen er et hit i rejecocktail, i burgere, i pitabrød eller på stjerneskud
Noter
En god dressing til stjerneskud, rejecocktail, i burgere, i pitabrød? Prøv også denne røde dressing med creme fraiche
Få opskriften på hjemmelavet mayonnaise her Dressingen er også god til chips - få en god opskrift på hjemmelavede kartoffelchips herEn rigtig nem og enkel opskrift på den populære dressing – god til stjerneskud, rejecocktail, burgere eller pitabrød
Man kan lave den gode klassiske dressing på mange måder og i dag får du min nemme, enkle version.
For at få den karakteristiske Thousand Island smag, synes jeg at der helst skal paprika og ketchup i.
Nogle tilsætter også HP sauce, mango chutney, eller lignende.
Dressingen får en lidt sød smag og det er netop det ketchup eller mangochutney gør ved dressingen.
Bare brug den “søde” smagsgiver du synes om – eksperimentér gerne 🙂
Måske du synes det lyder lidt pudsigt med ketchup i en dressing der skal serveres med f.eks. rejer?
Jeg kan kun sige…Prøv det! Du vil helt sikkert ikke fortryde det.
Thousand Island dressingen er helt enkel og meget nem at lave. Du skal kun bruge ganske få ingredienser, men alligevel smager den helt rigtigt.
Det er en oplagt “smage til” dressing. Her bestemmer du og dine egne smagsløg hvor mild/kraftig/sød smagen kan/skal være.
Jeg brugte fløde, mayonnaise og citronsaft, som base til min dressing, men du kan også bruge f.eks. creme fraiche eller fromage frais i stedet.
Min version er ikke en voldsom kaloriebombe, for du vil kun skulle bruge en ganske lille mængde af den.
Vi har f.eks. nydt den på en lækker rejesalat, hvor vi bare dryppede få tsk. ovenpå.
Du kan sagtens lave en lidt mere fedtfattig version af den gode Thousand Island dressing:
Du kan erstatte mayonnaise med f.eks. skyr, fromage frais, kvark, ylette ell. lign. Bare eksperiment med fedtfattige alternativer.
Min opskrift er en helt enkel og fin dressing, uden grøntsager i.
Hvis du gerne vil lave en lidt mere rustik Thousand Island dressing, så prøv med lidt fintrevet rødløg, hvidløg, eller finthakkede syltede agurker.
Den minder lidt om denne big mac dressing, eller denne burgerdressing a la Big Tasty. Lækre dressiner også. Du kunne også prøve denne paprika mayo?
1.
2.
3.
Du kan jo igen smage til og lade dine egne smagsløg bestemme?
Spring du bare på en portion af den lækre dressing/ dip.
Hvis Thousand Island dressingen er gået lidt i glemmebogen hjemme hos jer, så prøv en lækker hjemmelavet version.
Det vil helt sikkert give dressingen en revival hjemme hos jer. Dressingen fortjener helt klart at komme frem i lyset igen. 🙂
Inspiration og opskrifter på lækre retter, du kan bruge Thousand Island dressing til:
Prøv den gode dressing som dressing til torsk, i pitabrød med salat eller som dip til grøntsagsstave eller falaffel?
Prøv den også som dip til hjemmelavede chips – i begrænsede mængder. 🙂
Lækre retter med fisk:
1.
2.
3.
4.
5.
6.
Burgere:
1.
2.
Salater:
1.
2.
3.
4.
Rigtig god fornøjelse med din Thousand Island Dressing