Fromage med tykmælk. Uhm her får du opskriften på en nem og lækker flødedessert med t ykmælk og rabarberkompot.
I dag skal du høre om den nemmeste lækreste dessert der kan laves med virkeligt få anstrengelser. Jeps du får en dejlig fromage opskrift.
En undervurderet dessertklassiker, der bestemt godt kan tåle at komme frem i lyset igen.
Hvad er fromage?
Det er en dejlig fløde dessert der kan laves med alle slags surmælkprodukter og vel også kakaomælk o.lign.?
Desserten er super nem at lave. Man skal bare lige have tålmodighed til at vente 4-6 timer imens desserten køler af i køleskabet.
Man skal bruge husblas til fromage, men det er ikke så svært at arbejde med. Du får tips i opskriften. Når du først har prøvet det én gang, så har du fået styr på det.
Brug gerne god vanilje i din tykmælksfromage, men vaniljesukker kan også bruges, hvis du ikke vil ofre en vaniljestang.
I weekenden gik jeg fromageamok og kom til at lave 2 i træk.
Den ene dag fik jeg brugt en halv liter tiloversbleven tykmælk. Den næste dag en rest kærnemælk og lidt mere tykmælk. Man kan nemlig lave fromage af næsten alle slags surmælksprodukter.
Nederst i dette indlæg får du flere opskrifter på nemme lækre fromage desserter.
Du kan også lave rabarberkompot i mikroovnen se her hvor nemt det er
Her får du opskriften, og den er nem:
Fromage med tykmælk og rabarberkompot – opskrift
Ingredienser
- ½ liter tykmælk eller ymer, koldskål, kærnemælk eller yoghurt kan også bruges
- 3 spsk. sukker
- 1 ¼ dl. fløde
- 1-2 tsk vaniljesukker eller ½ vaniljestang
- 4 blade husblas
Sådan gør du
- Læg husblas i vand i 5 minutter. Hæld tykmælken i en skål (den endelige serveringsskål, medmindre du portionsanretter desserten)
- Rør sukker og vanilje i.
- Pisk/ryst fløden stiv og pisk den i. "Kram" vandet af husblassen og lun den 3 sekunder af gangen i mikrobølgeovnen i en dyb skål. Rør undervejs. Lun til husblassen er smeltet, max. 5-10 sekunder.
- Rør et par spsk. tykmælksblanding i husblassen (for at afkøle) og hæld til sidst hele husblasblandingen i tykmælksblandingen i en tynd stråle imens du pisker.
- Tildæk skålen med film og sæt den til afkøling 4-6 timer.
Noter
Tykmælksfromage med vanilje og rabarberkompot – en nem og lækker dessert:
En mild cremet dessert, hvor kombinationen af det syrlige og det søde går rigtigt godt i spænd.
Jeg brugte den gode fuldfede tykmælk med max. procenter. Det giver en god fyldig smag synes jeg, men en lettere version kan jo selvfølgelig også bruges.
Jeg brugte bare en melryster til at piske den lille smule fløde med. Det er nemmest til så lille en portion, synes jeg. Hvis du vil lave en mere fedtfattig version, kan fløden også udelades.
Er det svært at lave fromage med husblas? Nej slet ikke. Kast du dig bare ud i husblaseventyret, det skal du nok få styr på 🙂
Pisk godt når du hælder husblasblandingen i tykmælksmassen.
Blandingen må ikke være for varm, for så kan der komme bitte små klumper i fromagen.
Det er derfor vigtigt at du køler husblasblandingen med lidt tykmælksblanding, før du hælder husblassen ned i den store skål.
Voila. Så er fromagen laver færdig og den skal nu kun vente 4-6 timer i køleskabet før servering.
Dæk skålen til med film og opbevar i køleskab.Jeg fandt på hurtigt at tilsætte lidt rabarberkompot som topping. Det kan jeg jo sagtens sige, når jeg lige havde lavet et glas?
Jeg anbefaler dig også denne kompot der er meget hurtigt lavet i mikrobølgeovnen.
Du kan bruge anden topping, f.eks. lidt jordbærpuré, finthakket chokolade og nødder, lidt karamel- eller chokoladesauce?
Så serveres aftendesserten. Jeg stornød den. Sønnike kiggede lidt skeptisk på “det syltetøj der lå på toppen”.
Min mand sagde, at desserten smagte godt, men at den smagte lidt af MORGENMAD?? Hvad giver I? Den familie har jeg vist ikke været heldig med i fromage-sammenhæng 🙂
Jeg storelskede fromagen med tykmælk. Jeg synes den var helt perfekt. Frisk, sød, syrlig og fløjsblød i konsistensen.
Vi er vilde med fromager her i huset og det smarte er, at du kan bruge alle surmælksprodukter til fromage: tykmælk, yoghurt, koldskål, kærnemælk, ymer, skyr?
Jeg brugte rabarberkompot som topping og det var fænomenalt til den søde dessert. Få opskriften på en nem og lækker rabarberkompot her
God formage-fornøjelse til dig. Jeg er sikker på at den bliver en succes hjemme hos dig.
Få inspiration til flere lækre fromage opskrifter her:
1.
2.
3.
4.
5.
6.
7.
Hej Gitte
Har din datter droppet alt sødt, eller kun sukker? Så kunne du prøve med stevia.
Jenny