Vafler med kærnemælk er lækre, søde og syrlige på samme tid. Her får du en god nem opskrift på sprøde kærnemælksvafler.
Her et tip til dig om at bruge kærnemælk i vaffeldejen næste gang du skal lave vafler. Det bliver de lækreste vafler!
Vi havde lige en rest kærnemælk til overs i køleskabet og straks fik jeg gode ideer. Jeg ved jo at æbleskiver og pandekager bliver ekstra gode med kærnemælk, så hvorfor ikke også prøve at lave vafler med kærnemælk?
Jeg har brugt bloggens populære opskrift på vafler, men denne gang har jeg bare brugt kærnemælk i stedet for mælk.
Vaflerne smager skønt! Ja de bliver faktisk næsten endnu bedre med kærnemælk. Ekstra luftige og bløde indeni, men alligevel sprøde udenpå.
Kærnemælken giver også vaflerne en let syrlig smag, som passer rigtigt godt til de søde vafler. Dejen er super nem at røre sammen, det er klaret på få minutter.
Det er lidt en “luksus” dej, for jeg har brugt en del sukker og også 75 gram smeltet smør i dejen.
Sukkeret gør vaflerne søde og lækre, så de er perfekte som dessertvafler. Smørret giver også både god smag og en god blød konsistens, og så hænger vaflerne heller ikke så nemt fast i vaffeljernet.
Vil du gøre konsistensen endnu mere cremet, så kan du blande kærnemælken med lidt fløde. Det vil være ekstra luksus.
Nederst i dette indlæg får du serveringstips og forslag til variationer. Du får også flere opskrifter på vafler til både det søde og salte køkken.
Vafler med kærnemælk – opskrift på sprøde kærnemælksvafler
Udstyr (reklamelink)
Ingredienser
- 75 gram smør smeltet
- 3 dl kærnemælk koldskål, mælk el. lign. kan også bruges
- 200 gram hvedemel
- 1 tsk bagepulver kan erstattes med natron
- 60 gram sukker
- 1 tsk vaniljesukker kan udelades
- 1 nip salt
- 1 æg
Sådan gør du
- Smelt smørret i mikroovn eller gryde og lad det køle lidt af.
- Bland kærnemælk, æg, mel, bagepulver, sukker, vaniljesukker og salt i en skål og pisk eller blend dejen, til den er klumpefri. Pisk også det smeltede smør i. Det bliver en sød, blød dej. Jeg brugte min stavblender.
- Varm vaffeljernet godt op. Bag én vaffel ad gangen i 3-4 minutter – til de er gyldne og sprøde. Læg vaflerne på ovnristen ved 100 grader efterhånden som de bliver færdige, så de holder sig sprøde.
- Serveres lune med f.eks. sirup, vaniljeis, flødeskum eller syltetøj/kompot. Pynt også gerne med friske bær, f.eks. jordbær, blåbær eller hindbær. Beregn ca. 1-2 vafler pr. pers.
Noter
Lækre sprøde kærnemælksvafler – et hit som dessert, til brunch eller eftermiddagshygge
Vafler med kærnemælk er de lækeste vafler. Du kan servere dem som dessert, men de er også et hit til brunch eller som sødt indslag på en buffet.
Du kan evt. klippe vaflerne ud i små hjerter og pynte dem med flødeskum og syltetøj? Så kan du pgså servere dem som en sød “haps” på et kagebord eller til jul.
Bare servér det du plejer at servere til dine vafler. Det kan være feks. syltetøj, kompot, flødeskum, is eller friske bær. Vaniljeskyr er også friskt og lækkert at servere til og så er det jo også lidt sundere.
Du kan bage vaflerne hele året, men mon ikke mange forbinder vafler med hygge i ferier og i weekender?
Vi nød kærnemælksvaflerne i sommerhuset på en regnvejrsdag. Så hyggeligt med vafler eller pandekager. Så bliver det nemmere at komme igennem en regnvejrsdag. 🙂
Lune nybagte vafler vækker altid jubel. Beregn ca. 1-2 vafler pr. mand, afhængtigt af hvor sultne I er.
Hvordan holder man de færdige vafler sprøde?
Hvis du lægger vaflerne på ovnristen enkeltvis, efterhånden som de bliver bagt, så holder de sig sprøde.
Jeg plejer at holde dem lune ved 100 grader i ovnen, så er alle vaflerne lune og sprøde, når I sætter jer til bords.
Vaflerne bliver bløde, hvis du lægger dem i lag. Jeg gjorde det dog lige hér, af hensyn til fotograferingen.
Tips og variationer:
- Hvis du ønsker du en syrligere smag, så tilsæt gerne revet citronskal til dejen.
- Når du bruger kærnemælk, så kan du med fordel bruge natron som hævemiddel. Så bliver pandekagerne endnu sprødere.
- Vaflerne kan også bages med mælk, kakao, koldskål , skyr eller yoghurt? Bare eksperimentér. Måske du har en rest?
- Prøv at erstatte lidt af melet med havregryn eller andet groft mel
- Kan også sødes med banan, æblemos, kompot
- Vaflerne kan også serveres med bananskiver, æblemos eller et drys flormelis på toppen.
Hvornår spiser man vafler?
- Til dessert i weekenden, når gæster eller familien skal forkæles
- Til brunch, dessertbuffet, på et kagebord eller som morgenmad
- Som hygge i ferier, foran brændeovnen om vinteren eller når regnen siler.
Du bliver helt sikkert populær, hvis du tryller en portion af disse sprøde kærnemælksvafler.
Rigtig god fornøjelse med dine vafler. I bliver vilde med dem hjemme hos dig, er jeg sikker på.
P.S.: Har du ikke et vaffeljern? Pyt! Så bruger du bare dejen til en stabel pandekager i stedet for. 🙂
Få flere opskrifter på vafler her:
Søde vafler:
1.
2.
3.
4.
5.
6.
7.
Vafler til det salte køkken:
1.
2.
3.