Vandbakkelser – walesboller. Uhm. Kært barn har mange navne.
Halløj nogle lækre vandbakkelser du skal høre om i dag. Skønne walesboller med bærskum – flødeskum rørt med brombærsyltetøj.
Nemme lækre flødekager, der vil være fine at servere som kager, som desserter eller som ekstra nemme fastelavnsboller. Uhm en lækkerbisken. Du kan tro at walesbollerne vakte jubel i sommerhuset i dag og jeg har glædet mig meget til at dele opskriften med dig.
Hvordan undgår vandbakkelser der falder sammen?
Måske du tænker: “Mine vandbakkelser falder ALTID sammen. Jeg bager dem aldrig igen?!”…. fortvivl ej. Jeg har nogle kneb i ærmet til dig. I opskriften får du enkle fifs til hvordan du kan undgå flade vandbakkelser.
Skulle det ske, at dine vandbakkelser ikke bliver helt så høje, så pyt, for de bliver større når de fyldes med den gode bærskum. Smagen er skøn alligevel, så kassér dem ikke.
Hvad er vandbakkelse?
En vandbakkelsesdej er en meget anderledes kagedej, for den skal laves af en opbagt dej i gryde. Du skal bruge få og enkle ingredienser: mel, smør, vand og æg. Voila!
Det er nemt, men alligevel er der et par kneb til dig, for at dine vandbakkelser bliver en succes.
Få flere opskrifter på vandbakkelser nederst i dette indlæg.
Alle tips’ene kan du læse om i opskriften nedenfor. Bare kig med her:
Vandbakkelser – walesboller med fyld – god nem opskrift
Ingredienser
- 80 gram smør
- 2 dl vand
- 125 gram hvedemel
- 2-3 æg mellemstørrelse - eller 3 små æg
- 1 knivspids salt
Bærskum med syltetøj:
- 2½ dl piskefløde
- 4 spsk syltetøj eller 100-200 gram friske bær jeg brugte brombær. Andet syltetøj kan bruges og gerne friske mosede bær
- Drys: Flormelis
Sådan gør du
- Hæld vandet i en kasserolle og tilsæt smør. Lad det varme op til smørret er smeltet
- Tilsæt mel og pisk´godt til alle klumper er væk og til dejen slipper gryde og grydeske. Rist/bag massen nogle minutter i gryden. Tag gryden af varmen og lad dejen køle ca. 10 minutter. Pisk den godt undervejs, så du hjælper til med afkølingen. Tilsæt salt
- Tilsæt det første æg og pisk godt med piskeris eller elpisker
- Pisk det andet æg sammen og tilsæt nu æg lidt af gangen, til du har en glat og smidig vandbakkelsesdej. Pisk godt. Dejen skal ikke være for tynd, du skal kunne trække små toppe i dejen. Bruger du små æg, skal du måske bruge 3 æg.
- Beklæd en bageplade med bagepapir og sæt dejen på bagepladen med god afstand. Brug 2 spiseskeer. Du kan også sprøjte dejen ud med en sprøjtetylle. Bages midt i ovnen
- Bag vandbakkelserne ca. 25-30 minutter v. 175 gr. varmluft (200 gr. alm. ovn). De skal være gyldne og sprøde og have god afbagning, så holder de formen bedre. OBS: Du må ikke åbne ovnen imens vandbakkelserne bager!
- Når vandbakkelserne er færdige, så sluk ovnvarmen, åbn ovnen på klem og lad gerne vandbakkelserne køle af i ovnen. Du kan også tage dem ud og klippe et lille hul i hver vandbakkelse, så dampen kan slippe ud, så falder de ikke så nemt sammen.
- Lad vandbakkelserne køle helt Pisk fløden til flødeskum
- Tilsæt syltetøj og rør godt til du har den lækreste bærskum. Smag evt. til med lidt flormelis. Flæk vandbakkelserne og fyld hver walesbolle med ca. 1-2 spsk. bærskum
- Sigt flormelis på toppen og servér
Noter
Tilsæt ikke for meget æg, så kan dejen blive for tynd. Åbn ikke ovndøren under bagningen.
Du kan bruge al slags syltetøj til bærskummet. Kan også fyldes med flødecreme og serveres som fastelavnsboller. som som walesstang, som kagemand eller på en hel bageplade. Prøv også en version med citroncreme. Bedst på bagedagen.Lækre walesboller med bærskum – også perfekte som fastelavnsboller
Uhm disse walesboller skal du altså glæde dig til at smage. De er SÅ lækre og meget nemmere at lave end fastelavnsboller f.eks.
De hurtigste hjemmelavede flødekager du kan trylle. Det er klart nemmere at bage sådan en portion end at suse til bageren og købe kager.
Hjemmelavede flødekager smager altså også bare bedst synes jeg.
Vandbakkelserne smager bare SÅ godt med den lækre bærskum i.
Kan man lave vandbakkelserne med andet fyld?
Uhm jeg glæder mig til at prøve at lave bærskum med mosede friske bær i, men syltetøj i flødeskum er nu altså også rigtigt fint.
Uhm det må vi da også prøve at putte i en lækker roulade?
Kagerne kan også sagtens laves med en god vaniljecreme rørt op med flødeskum, det vil også smage godt. Få en god opskrift her:
De vil også smage godt med denne lækre chokoladecreme?
Fastelavnsbollerne var en perfekt servering denne weekend, for i morgen er det fastelavn.
Walesbollerne kan nemlig også fungere rigtigt fint som fastelavnsboller, så måske du skulle prøve en portion?
Resten af walesbollerne har jeg gemt i en pose og jeg tror at vi skal spise resten med glasur på.
Uhm her i huset er vi altså fan af vandbakkelser med glasur – få en lækker opskrift på vandbakkelse i bradepande.
Du kan også lave en kagemand af vandbakkelse? Prøv også disse kakao vandbakkelser med kaffeskum.
God fornøjelse med bageriet til dig – jeg håber du bliver vild med kagerne 🙂
Få flere lækre opskrifter på vandbakkelser her:
1.
2.
3.
4.
5.
6.
7.
8.
9.
10.
Kan man bruge margarine istedet for smør?