Rugbrød med kærnemælk. Her får du opskriften på nemme, hjemmelavede rugbrød uden surdej.

Rugbrød med kærnemælk - opskrift uden surdej

Vi var løbet tør for rugbrød, det var helligdag og hele familien var hjemme – krise – ingen rugbrød?! Med to teenagere?? Skrig! What to do?

Nej, ingen kører da i døgnerdiscount hér, vi bager da bare vores eget brød? Hvor svært kan det være?

I virkeligheden passede det jo faktisk perfekt.

Vores kæmpe Kenwood køkkenmaskine trængte til at blive “rørt”. Der var 1 liter kærnemælk til overs i køleskabet. God timing!Rugbrød med kærnemælk - opskrift uden surdejDer var også rugmel i køkkenskabet. Det måtte da absolut betyde, at vi skulle bage rugbrød. 🙂Rugbrød med kærnemælk - opskrift uden surdej

Det blev til to fine rugbrød med kærnemælk. Kan I ikke spise 2, så kan det ene sagtens fryses.Rugbrød med kærnemælk - opskrift uden surdejJeg tilsatte solsikkekerner og hørfrø til rugbrødene, for at lave lidt “spræl” og give “bid”.Hjemmebagt rugbrød er da også for trist uden kerner.

Det er et nemt og hurtigt brød at bage. Dejen er dog nemmest at røre,  hvis du har en køkkenmaskine, ellers kan du bruge elpiskerens dejkroge.Rugbrød med kærnemælk - opskrift uden surdej

Hjemmebagt rugbrød er billigere og bedre end bagerens. Dette brød kan skæres straks, helt uden ventetid.

Når du bager rugbrød uden surdej, så kan du hurtigt bage et par brød, helt uden forberedelser. 2 x 30 minutters hævning og 45 minutters bagning. Måske du alligevel er igang med andre gøremål i køkkenet?

Kærnemælken fungerer som “surdej” i brødet. Du kan også bruge tykmælk, yoghurt ell. lignende.

Opskriften er rigtig nem og du får den lige her:

Hjemmelavet rugbrød med kærnemælk – få en nem opskrift på rugbrød uden surdej

Nemt og hurtigt hjemmelavet rugbrød bagt med kærnemælk og kerner
Print opskrift Del på Pinterest
Forb. tid: 1 time 15 minutter
Tilb. tid: 1 time
Samlet tid: 2 timer 15 minutter
Portioner: 1 rugbrød
Forfatter: Gitte Hansen

Ingredienser

  • 1 liter lunkent kærnemælk eller andet surmælksprodukt
  • 50 gram gær
  • 1 tsk sukker
  • 3 tsk salt
  • 2-300 gram hvedemel
  • 700 gram rugmel evt. groft rugmel
  • 2 dl. hørfrø
  • 3 dl. solsikkekerner
  • Pensling: Tykmælk - og kerner som drys

Sådan gør du

  • Lun kærnemælken til fingervarm i mikroovn eller gryde. Opløs gæren heri og tilsæt sukker. Rør rugmel og kerner i og tilsæt hvedemel lidt af gangen. Brug køkkenmaskine el. elpisker med dejkroge. Dejen bliver hård og fast at røre.
    Rugbrød med kærnemælk - opskrift uden surdej
  • Ælt dejen i 5 minutter. Stil dejen til hævning et lunt sted i 30 minutterFordel dejen i en rugbrødsform, glat dejen ud ved at pensle med tykmælk ell. mælk og drys med foretrukne kerner. Lad rugbrødet efterhæve 30 minutter
    Rugbrød med kærnemælk - opskrift uden surdej
  • Bag brødet nederst i ovnen v. 175 grader varmluft (200 gr. alm. ovn) i ca. 1 time. Brødet er færdigt, når det lyder hult når du banker det under bunden. Tag brødet ud af formen og stil det til afkøling på en bagerist, pakket ind i et viskestykke.
    Rugbrød med kærnemælk - opskrift uden surdej

Noter

Drys gerne solsikkekerner i bunden af bageformen, det giver brødet en ekstra sprød bund
Rugbrødene er fryseegnede
Opbevar brødene pakket ind i viskestykke og plastpose, det holder på fugtigheden.
Få tips om flere opskrifter fra BagenørdenFølg bloggen på Facebook @Nogetiovnen

Det er nemt at bage rugbrød uden surdej – tricket er kærnemælk eller tykmælk

Dette brød kan skæres også før det er helt afkølet.

Skønt for sådan nogen som mig der utålmodigt ikke kan vente! Brødet kan serveres straks, gerne med pålæg, ost eller endnu bedre: servér en marmelademad! 🙂Rugbrød med kærnemælk - opskrift uden surdej

Verdens nemmeste rugbrød med kærnemælk – sådan gør du trin for trin. Se billederne her:

Tag rigtigt gerne din køkkenmaskine i brug, hvis du har en, da det er nemlig en hård dej at røre/ælte.

Brødet blev lækkert og vi har allerede storspist af det. Vi spiser klart mere, når vi har hjemmelavet rugbrød i huset. Hjemmebagt er bare bedst!

Hvis du gerne vil undgå at dit brød bliver tørt, så pak det ind i et viskestykke, imens det stadig er lunt

Hjemmebagt rugbrød kan ellers godt blive tørt hurtigt, men hvis du pakker det ind, imens det stadig er lunt, så holder det på fugten. Opbevar det med viskestykke i plastpose. 
Rugbrød med kærnemælk - opskrift uden surdej

Vores brød blev ikke helt så høje, så vores teenagesøn var nødt til at spise MANGE for at blive mæt. Godt der var 2 brød.

Bag gerne dejen i 1 stor rugbrødsform, så bliver dit brød højere.

Rugbrød med kærnemælk - opskrift uden surdej

Brødet var lækkert med blød cheddar på. Der er intet der slår en ostemad, jo det skulle da måske  lige være en marmelademad? Rugbrød med kærnemælk - opskrift uden surdej

Rigtig god bagelyst. Måske du også overvejer at droppe bageren næste gang 🙂

Prøv også dette rugbrødbrød med hvidtøl. Har du en evt. rest tilbage, så prøv disse rugbrødsboller lavet af en rugbrødsrest eller du kan lave chokorug, også af en rugbrødsrest. 

Få flere gode opskrifter på og med rugbrød her:

1.

Rugbrød uden surdej - opskrift på nemme brød
Hurtige rugbrød uden surdej - med sesam og græskarkernedrys
Se opskriften her

2.

Rugbrød med gær, kerner & øl - uden surdej
Nemme saftige rugbrød uden surdej
Se opskriften her
Saftige rugbrød med med hvidtøl og kerner

3.

Rugbrød med hvidtøl - opskrift uden surdej
Nemme hjemmelavede rugbrød uden surdej
Se opskriften her
Rugbrød med hvidtøl - opskrift uden surdej

4.

Mini rugbrød - opskrift på små rugstykker
Solsikkerugbrød og minirugbrød med mandler og rosiner
Se opskriften her

5.

Rugbrødsboller - opskrift på boller med rugbrødsrester
Lækre boller lavet med gammelt rugbrød
Se opskriften her
Rugbrødsboller - opskrift på boller med rugbrødsrester

6.

Ymerdrys - opskrift på hjemmelavet rugbrødsdrys
Hjemmelavet rugbrødsdrys
Se opskriften her
Ymerdrys - opskrift på hjemmelavet rugbrødsdrys

7.

Rugbrødslagkage - opskrift på sønderjysk brødtorte
Sønderjysk brødtorte med rugbrødsbunde
Se opskriften her
Rugbrødslagkage - opskrift på sønderjysk brødtorte

8.

Rugbrødstoast med ost og skinke - i airfryer el. ovn
Nemme toast med rugbrød, skinke og ost
Se opskriften her
Rugbrødstoast med ost og skinke - i airfryer el. ovn

9.

Chokorug - nem opskrift på rugbrødssnacks med chokolade
Hjemmelavet chokorug af en rest rugbrød
Se opskriften her
Chokorug - nem opskrift på rugbrødssnacks med chokolade

10.

Rugbrødschips i ovn - nem opskrift. Stop madspild
Lav sprøde rugbrødschips af din brødrest - nemme, sprøde og lækre
Se opskriften her
Rugbrødschips med krydderi - sprøde og lækre


author avatar
Gitte Hansen
Elsker at lave nem mad, bage lækre kager, udvikle nye opskrifter og formidle til bloggens næsten 80.000 følgere på sociale medier. Arbejder nu fuld tid med nogetiovnen.dk efter 30 år som bibliotekar. Med over 1 mio. månedlige visninger og over 3400 nemme opskrifter, er Nogetiovnen.dk én af Danmarks største madblogs.