Gammeldags kringle. Her får du en god klassisk opskrift på nemme bedstemor kringler med marcipan og rabarber. Lækre kringler, der bliver nemlig 2 kringler. Den anden fyldte jeg med Nutella – uhm.
Jeg er normalt ikke den store kringlekunster. Normalt springer jeg også gerne over hvor kringlegærdet er lavest og bager på den lynhurtige måde med bagepulver.
Denne gang springer jeg IKKE over hvor noget gærde er lavest.
Dagens kringle er skam lavet med gær. En rigtig traditionel gærkringledej. Det er gammeldags kringler, eller mormor kringle, som den også kaldes. 
Af denne portion bliver der 2 kringler. Den ene lavede jeg med Nutella og den anden med fyld af marcipan og syltetøj.
Jeg brugte rabarbersyltetøj, og de lidt syrlige rabarber smag klædte virkelig smagen i den søde kringle. Du kan også sagtens bruge rabarberkompot eller andet syltetøj/kompot.
Nederst i dette indlæg får du flere opskrifter på kringle
Her kommer opskriften. Den er nem:
Gammeldags kringle – bedstemor kringle med marcipan – få en god nem opskrift hér
Ingredienser
- 1,75 dl. lunken mælk
- 75 gram smeltet smør
- 25 gram gær
- 3 spsk sukker
- 1 knivspids salt
- 300 gram hvedemel ca. 5 dl
- Pensling: Sammenpisket æg eller tykmælk
- Drys: Perlesukker og mandelflager eller grofthakkede nødder/mandler
Fyld kringle 1:
- 4-5 spsk Nutella ca. ½ glas+ mandelflager
Fyld kringle 2:
- 100 gram revet marcipan
- 5-6 spsk syltetøj f.eks. hindbær eller rabarber. Du kan bruge lige den syltetøj du har på lager.
Sådan gør du
- Lun mælk og smør til fingervarm i en gryde el. mikroovn. Tilsæt gær og sukker. Rør salt og hvedemel i til dejen kan slippe fad og fingre. Lad dejen hæve lunt tildækket ½ time. Del herefter dejen i to og rul dem ud til rektangler
Kringle 1:
- Smør Nutella på midten og drys med mandelflager
- Fold enderne af dejen lidt indover, så fyldet ikke løber ud og fold herefter kringlesiderne henover midten
- Pensl med tykmælk eller æg og drys med perlesukker og mandelflager
Kringle 2:
- Smør syltetøj inde på midten og drys med revet marcipan. Følg samme procedure som ved kringle 1. Flyt forsigtigt kringlerne over på en bageplade beklædt med bagepapir og lad kringlerne hæve ½ time på bagepladen.
- Bag kringlerne midt i ovnen i ca. 12-15 minutter v. 175 grader varmluft (200 grader alm. ovn). Bag dem ikke for længe, så kan de blive tørre. Nyd kringlerne lune eller lad dem køle lidt.
Noter
Du kan bruge al slags fyld til kringlerne.
Marcipanremonce, vaniljecreme, æblefyld, rosiner, almindelig remonce med smør og sukker, vaniljecreme, syltetøjNemme lækre mormor kringler – og du kan bruge al slags fyld
Sprøde lækre kringler med dejligt fyld. Du kan tro, der var jubel i min familie, da jeg tog kringlerne ud af ovnen.
Nybagt kringle give altid julelys i øjnene. Min mand er totalt kringle fan, så hvis jeg skal gøre ham glad, så skal jeg bare bage en kringle til ham.
Perfekt med Nutella-kringle, hvis du har ægte Nutellafans i familien eller blandt dine gæster. I min familie var der flere fans. Lækkert med Nutella i kringle og nemt fyld også.
Her kan du se kringleprocessen i billeder fra start til slut:
Sådan laver du gammeldags kringle med marcipan, rabarber syltetøj og Nutella. Se billederne her:
Det var lige lidt svært at forklare på skrift, hvordan man folder kringlerne.
Enderne stoppes indover først og herefter foldes de lange sider indover, er du med på den? Håber billedet hér kan hjælpe lidt?
Jeg fik ikke taget et smukt billede af den færdige Nutella-kringle.
Til gengæld blev den spist først og var den største succes. Rabarberkringlen var vi også vilde med. Syrligheden gør nemlig noget godt for kringlen.
Er du mere til en ægte kringleremonce, kan du finde en opskrift på den lige her. Du kan også bruge marcipanremonce i kringlen eller vaniljecreme?
Her ser du et billede af rabarberkringlen lige her. Haps – sprød og lækker og lige til at sætte tænderne i.
Hvad smager så bedst, en gammeldags kringle med gær eller galopkringle med bagepulver?
Dem begge faktisk. Smagsmæssigt er jeg fan af begge. Prøv en opskrift på hjemmebagt kringle med bagepulver og remonce her
Bagepulverkringle holder sig ikke frisk længe, til gengæld er den mere sprød.
Gærkringle bliver mere saftig og smager mere “rigtigt” af kringle. Du bestemmer. Det er din tid i køkkenet der skal afgøre det.
Det er klart hurtigst at bage bagepulverkringle, så hvis du får uventede gæster, og det skal gå tjept, er det da dem du skal bage.
Hvis du gerne vil prøve kringlerne med bagepulver, eller galopkringle, som de også kaldes, så prøv f.eks. disse:
Man kan lave en kringle med marcipan og æble, kringle med marcipanremonce, med remonce uden marcipan, kringle med syltetøj, kringle i lange baner.
Hvis du foretrækker en kringle med gær, så prøv også den legendariske Søren Ryge kringle. Den er rigtig god.
Både bagepulverkringle og gærkringle vil også vække jubel på ethvert kagebord. Kringle er altid en succes, for det er en kage, de fleste kan lide.
Kringlerne kan fint fryses og vil være som nybagte hvis du luner dem i ovnen efter optøning. Stænk dem lige med lidt vand først.
Er du kringlefan som jeg?
Kast dig gerne ud i projektet og eksperimentér også gerne med fyldet.
Æblestykker og rosiner kan bruges, æblemos, remonce af smør, sukker og vanilje kan bruges.
Gør dig gerne dine helt egne erfaringer med fyld. Det er oplagt at få brugt en rest syltetøj, eller en rest nougat (eller Nutella) når du bager kringle.
Rigtig god kringlefornøjelse. Må kringlerne bringe dig lykke. Kagelykke 🙂
Få flere opskrifter på kringle og kanelstang her:
1.
2.
3.
4.
5.
6.
7.
8.
9.
10.
11.