Forårssalat med radiser. Her får du opskriften på en frisk grøn salat med en nem olie eddike dressing.
Salaten er perfekt at servere om foråret, hvor de første spæde grøntsager er klar i haverne og butikkerne.
Jeg har brugt radiser, forårsløg og tomater til salaten.Se lige nogle farver!
Noget jeg forbinder med en god forårssalat er de flotte farver, fra de forskellige grøntsager. En frisk smag af sødt, syrligt, salt og let bitre grøntsager og knasende sprød salat.
Sunde salater, der giver vitamin boost, er smukke at se på og som pynter på middagsbordet. Ja tak 🙂
Radiser er vi vist mange der forbinder med sol og sommer og ihvertfald forår?
En forårssalat vil også være rigtig fin med f.eks. ærter, agurk, grønne asparges, jordbær eller melon? Du kan bruge de grøntsager der er i sæson, og bær også, i forårssalater.
Nederst i dette indlæg får du flere opskrifter på nemme salater, du kan servere både sommer og vinter.
Opskriften er rigtig nem og du får den lige her
Forårssalat med radiser – frisk grøn salat med nem dressing
Ingredienser
- 125 gram salatmix du kan også bruge f.eks. iceberg, spidskål, hjertesalat eller anden grøn salat
- 3-4 radiser skåret i tynde skiver
- 1-2 forårsløg skåret i tynde skiver. Kan erstattes med f.eks. grønne asparges?
- 8-10 cherrytomater/blommetomater kan erstatte med f.eks. grønne ærter eller agurk i tern
Olie eddike dressing med sennep:
- 2 spsk hvidvinseddike/hindbæreddike æblecidereddike, citronsaft kan også bruges
- 2 spsk olie smagsneutral. Jeg brugte rapsolie
- 1 tsk sød fransk sennep kan udelades eller erstattes med Dijonsennep
- salt/peber
Sådan gør du
- Skyl salaten godt, Snit den fint, hvis du ikke bruger en færdigsnittet salat. Anret salaten i en serveringsskål. Skyl radiser og forårsløg og skær i tynde skiver og anret på salaten, sammen med overskårne cherrytomater
- Rør marinaden sammen og smag til
- Dryp marinaden over salaten og din salat er nu klar til servering
Noter
En nem grøn salat med en frisk olie eddike dressing. Klar på 5 minutter – vil pynte på alle middagsborde
Som marinade til salaten, har jeg lavet en hurtig olie eddike marinade med lidt sennep.
Marinaden smager godt i grønne salater. Den er frisk i smagen og meget nem at lave og du kan bruge den til mange andre salater også.
Du kan også servere en god dild dressing til salaten, eller måske en let yoghurt dressing med græsk yoghurt?
Jeg har snydt lidt og brugt en færdig salatmix, af frissésalat. Du kan sagtens lave salaten med f.eks. spidskål, iceberg, hjertesalat, romainesalat?
Grønne salater af alle slags kan bruges.
Forårssalaten vil være perfekt tilbehør som salat til grillmad og gode grillretter.
Hvis du tilsætter lidt kogte kolde kartofler til salaten, har du lavet en nem grøn kartoffelsalat. Du kan også tilsætte kogt kold pasta, og på den måde lave en nem pastasalat?
Det er sjældent jeg køber en færdig salatblanding men jeg må indrømme, at det var super nemt! Salat på 5 minutter og den blev da bare rigtig fin.
Prøv også denne salat med fersken og mozzarella. Den er også rigtig god.
Ih hvor jeg glæder mig til alle sommerens dejlige salater, hvor vi kan bruge spæde grøntsager fra haver, vejboder eller gårdbutikker.
Forår og sommer er den allerbedste årstid.
Spring du bare på en forårssalat – og den fungerer altså også som sommersalat 🙂
Få flere opskrifter på salater ved at klikke her eller se med nedenfor.
Få flere opskrifter på nemme lækre friske salater her:
1.
2.
3.
4.
5.
6.
7.
8.
9.
10.
11.
12.
13.
14.