Havregrynskugler med fløde og rom. Uhm her får du opskriften på gammeldags romkugler med havregryn. Nem og lækker konfekt til jul, eller resten af året.

Havregrynskugler med fløde og rom - opskrift

I månederne op til jul, vrimler det med opskrifter på lækre godter. Familieopskrifter spredes blandt venner og bekendte.  Egnsspecialiteter og rene familieklenodier.

Et eldorado for slikmunde!

Alle de opskrifter på godter og småkager der skal afprøves. Kun de allerbedste opskrifter består, lever videre i familierne i årevis og overleveres fra generation til generation. Havregrynskugler med fløde og rom - opskrift

For et par dage siden skrev Louise, en af mine Facebook-venner om sin Faster Hennys romkugler.

Hun omtalte dem i rosende vendinger. De er åbenbart legendariske nordenfjords i Louises familie. Faster Henny har opskriften fra sin mor, der kunne være fyldt 100 år i år. En opskrift, med mange år på bagen.

De romkugler var jeg da også nødt til at prøve at lave.

Romkuglerne er med havregryn, så faktisk er det jo næsten mere havregrynskugler. Kært barn har mange navne.

Havregrynskuglerne kan laves hele året rundt – du behøver skam slet ikke vente til jul.

Faster Henny kender jeg ikke, men jeg tror at hun vil være et godt – og sukkersødt – bekendtskab.Havregrynskugler med fløde og rom - opskrift

Romkuglerne var nemme at lave og lækre.

Kan man bruge andet end rom til havregrynskuglerne?

Jeg brugte dog romessens, men brug gerne ægte rom, hvis du har det lager.  Du kan også bruge f.eks. Bailey, Dooley eller Kahlua?

Louise skrev at hun (hik!) prøvede sig frem med rommængden. Det lød da ellers ganske festligt, noget sjovere end romessens.

Du afgør selv, festabe eller ej, om du vil tilsætte den rene vare…;-)

Her får du opskriften på “Faster Hennys romkugler”:

Havregrynskugler med fløde og rom – få en god nem opskrift på romkugler med havregryn her

Romkugler - nem opskrift med smør og fløde
Romkugler der smager lige så godt som bagerens
Print opskrift Del på Pinterest
Forb. tid: 10 minutter
Tilb. tid: 10 minutter
Samlet tid: 20 minutter
Ret: Havregrynskugler med fløde og rom - opskrift
Portioner: 40 stk
Forfatter: Gitte Hansen

Ingredienser

  • 250 gram havregryn
  • 250 gram flormelis
  • 50 gram blødt smør
  • 1 dl fløde piskefløde ell. kaffefløde. Kakaomælk, kaffe eller appelsinsaft kan også brugs
  • 60 gram kakao usødet bagekakao
  • 1 spsk Rom elle rromessens smag til med mere. Kan erstattes med Bailey, portvin, Kahlua ell. lign.
  • evt. lidt citronsaft ell. appelsinsaft kan udelades
  • Drys: Kokosmel, krymmel, Nesquick-kakaopulver eller sukker

Sådan gør du

  • Alle ingredienser æltes sammen (brug røremaskine eller hænderne). Massen samles til sidst med fløden. Smag til med romessens. Mængden bestemmer du selv. Start med 1 spsk
    Romkugler - nem opskrift med smør og fløde
  • Kugler trilles. Lav gerne små kugler, for romkuglerne er ret søde i det.
    Romkugler - nem opskrift med smør og fløde
  • Kuglerne kan vendes i krymmel (så kommer de til at ligne bagerens), i kokosmel (så kommer de til at ligne rigtige havregrynskugler) eller tril i sukker og Nesquick-kakaopulver
    Romkugler - nem opskrift med smør og fløde
  • Opbevar romkuglerne på køl, til de skal serveres
    Romkugler - nem opskrift med smør og fløde

Noter

Piskefløde og kaffebfløde kan bruges.
Opbevar kuglerne i en tætsluttende beholder, gerne med madpapir imellem lagene, så havregrynskuglerne ikke vokser sammen.
De kan holde sig op til en uge på køl
Få tips om flere opskrifter fra BagenørdenFølg bloggen på Facebook @Nogetiovnen

Romkuglerne eller havregrynskuglerne smager klart bedre end bagerens – kan laves med kaffefløde også

Kan man bruge andet end fløde?

Jeps. Havregrynskuglerne smager også godt med f.eks. kakaomælk. Du kan også bruge kaffefløde, hvis du synes piskefløde bliver for dyrt. Havregrynskugler smager også godt med f.eks. kaffe, appelsinsaft eller Nutella.

Tilsæt gerne lidt kanel til havregrynskuglerne, hvis du laver dem til jul. Havregrynskugler med fløde og rom - opskrift

Teenagebørnene gik så vidt som til at sige at det var lige før de smagte lige så godt som bagerens. Det er en kæmpe kompliment 🙂

Jeg synes dog at Faster Hennys romkugler smager endnu bedre. De består jo af gode råvarer som smør og fløde og ikke kagerester.

Få inspiration til flere opskrifter på havregrynskugler og romkugler nederst i dette indlæg.

Nu er kagedåser og godtedåserne ved at være godt fyldt op.

Nogle af dåserne er blevet fyldt flere gange i løbet af julemåneden. Fedtebrødsdåsen er blev fyldt op igen.

Det var en simpel nødvendighed. Kagerne var spist og der SKAL jo være fedtebrød til juledagene! 🙂Havregrynskugler med fløde og rom - opskriftRomkuglerne kan dog spises hele året rundt, så kast du dig bare ud i en portion, du behøver ikke vente helt til december 🙂

Hjemmelavede romkugler er bare de bedste og disse med havregryn, fløde og rom er rigtigt gode.

Romessen jeg brugte både til fedtebrødene og til romkuglerne har lidt historie.

Vi har specialimporteret den fine lille flaske fra en ferietur til Norge. Så fin og så lille den er. Tænk, så ved vi også nu, at romessens smager anderledes på norsk end den danske fra dr. Oetker (eller han er vel tysk?)

Norge! Vi elsker Norge og vi elsker essens fra “Mors Hjemmebakte”. Nu er vi løbet tør. Herligt. Så må vi en tur til Norge igen 🙂Havregrynskugler med fløde og rom - opskrift

Kagedåsen blev fyldt op med Faster Hennys gode sukrede romkugler. Tak for den opskrift til Faster Henny og til Louise 🙂Havregrynskugler med fløde og rom - opskrift

Haps! 🙂

Kunsten er: Kan vi huske de allerbedste opskrifter til næste jul?

Jeg er glad for at have fået min blog. Den er jo et ganske glimrende opskrift-arkiv! Så slipper jeg for at bladre opskriftbøger og mapper igennem for løse lapper og håndskrevne noter.

Få flere gode opskrifter på havregrynskugler eller romkugler her:

1.

Havregrynskugler med kanel - nem opskrift
Nemme havregrynskugler med kanel og kardemomme
Se opskriften her
Havregrynskugler med kanel - nem opskrift

2.

Havregrynskugler med kondenseret mælk
Nemme lækre havregrynskugler med kondenseret mælk
Se opskriften her
Havregrynskugler med kondenseret mælk

3.

Hvide havregrynskugler med appelsin - opskrift
Nemme lyse havregrynskugler uden kakao. Hurtige at lave
Se opskriften her
Hvide havregrynskugler med appelsin - opskrift

4.

Havregrynskugler med marcipan - luksus
Luksus havrerynskugler med marcipan
Se opskriften her
Havregrynskugler med marcipan - luksus

5.

Havregrynskugler med Nutella og kaffe
Lækre hjemmelavede havregrynskugler med Nutella og kaffe
Se opskriften her
Havregrynskugler opskrift med Nutella og kaffe

6.

Havregrynskugler med Bailey – nem opskrift
Havregrynskugler med Bailey
Se opskriften her
Havregrynskugler opskrift med Bailey fedtfattig

7.

Havregrynskugler med kaffe - lækker opskrift
Disse havregrynskager smager skønt og de smelter på tungen
Se opskriften her
Havregrynskugler med kaffe - lækker opskrift

8.

Hjemmelavede romkugler af kagerester - trøfler
Romkugler af chokoladekage - hjemmelavede trøffelkugler
Se opskriften her
Hjemmelavede romkugler af kagerester

9.

Romkugler med havregryn & syltetøj - opskrift
Nemme lækre romkugler uden smør
Se opskriften her
Romkugler med havregryn & syltetøj - opskrift

10.

Romkugler - opskrift på lækre trøfler med kokos
Hjemmelavede romkugler - de bedste trøfler
Se opskriften her
Romkugler - opskrift på lækre trøfler med kokos

.Havregrynskugler med fløde og rom - opskrift


author avatar
Gitte Hansen
Elsker at lave nem mad, bage lækre kager, udvikle nye opskrifter og formidle til bloggens næsten 80.000 følgere på sociale medier. Arbejder nu fuld tid med nogetiovnen.dk efter 30 år som bibliotekar. Med over 1 mio. månedlige visninger og over 3400 nemme opskrifter, er Nogetiovnen.dk én af Danmarks største madblogs.