Cheesecake med kiksebund. Her får du en god nem opskrift på en lækker ostekage uden fløde, men med vanilje skyr og flødeost i stedet for.
En super nem og en mere fedtfattig og sund cheesecake, da den er lavet helt uden fløde og næsten uden sukker. 
Sikke en dejlig sommerkage jeg lavede i weekenden. Ideen opstod, fordi vi lige havde flødeost og vaniljeskyr i køleskabet.
Kan man mon lave en en cheesekage med vanilje skyr – helt uden fløde?
Ja det var da et spændende eksperiment, tænkte jeg. Tænk hvis man kunne lave en lidt mere fedtfattig ostekage, næsten uden sukker? Det ville da være et hit.
Det måtte prøves. Hvo intet vover, intet vinder, du ved 🙂
Jeg sprang ud i det og sikke da en lækker sommerkage jeg fik tryllet. Se lige hvor fin den er.
Der var stor begejstring i familien og jeg var meget tilfreds med resultatet. Juhuu – sikke en succes!
Faktisk brugte jeg kun vaniljesukker som sødestof i ostekagen og alligevel smagte den sødt og lækkert.
Her i familien er vi storfan af skyr med vanilje og vi bruger den tit i eller som tilbehør til kager og desserter.
Det smager super godt og så er der ikke så mange kalorier i.Få inspiration til flere lækre opskrifter med skyr nederst i dette indlæg.
Dagens cheesecake blev super god og det er en meget nem ostekage.
Jeg har bare brugt friske bær som topping. Det er jordbærsæson lige nu, og friske bær på cheesecakes er bare et hit.
Opskriften på den dejlige cheesecake er rigtig nem og du får den lige her.
Cheesecake – opskrift på nem ostekage uden fløde med skyr
Ingredienser
Kiksebund med Digestive:
- 125 gram Digestive kiks kan erstattes med kammerjunker, vaniljekranse, Bastognekiks ell. lign
- 75 gram smør smeltet
Flødeostecreme med vaniljeskyr:
- 5 dl vaniljeskyr eller alm. skyr tilsat lidt sødestof og vanilje, kærnemælk, ymer, creme fraiche eller græsk yoghurt kan også bruges
- 200 gram neutral flødeost Buko, Philadelphia, eller Mascarpone kan bruges
- 4 spsk citronsaft
- 3 tsk vaniljesukker
- 3 blade husblas
- 300 gram jordbær (ca.)+ evt. lidt blåbær kan erstattes med andre bær
- evt. grofthakket mørk chokolade
Sådan gør du
Kiksebund med Digestive:
- Smelt smørret i mikrovn eller gryde. Lad det afkøle let Knus Digestivekiksene (læg dem f.eks. i en plastpose og bank/rul over med kagerulle). Bland smørret i kikseblandingen. Sæt en lille springform (uden bund) direkte på et serveringsfad.
- Pres kikseblandingen ud i formen. Brug en ske. Glat ud. Stil kiksebunden til afkøling. Min form målte 19 cm i diameter og der var kage til 6 pers.
Flødeostecreme med vaniljeskyr:
- Blød husblas ud i vand. Pisk skyr sammen med flødeost. Smag til med citronsaft og vaniljesukker. Kram vandet fra husblassen og smelt den få sekunder i mikroovn. Temperer husblassen med 1-2 spsk skyrblanding og bland masserne
- Fordel skyrblandingen på kiksebunden og stil kagen til afkøling, til den er stivnet. Ca. 2-3 timer i køleskab eller ½ time i fryser
- Løsn cheesecaken fra formen ved at varme en skarp kniv op og skære forsigtigt rundt i kanten. Varm kniven op og tør den af undervejs. Løsn springformen forsigtigt
- Glat evt. kanten ud med en opvarmet kniv.
- Skyl jordbærrene og dup dem tørre. Halvér bærrene og pynt nu ostekagen. Tilsæt evt. lidt grofthakket hvid eller chokolade på toppen. Opbevar kagen på køl, til den skal serveres
- Skær stykker forsigtigt ud. Brug en lagkagekniv til at løsne bunden med og en paletkniv til at løfte kagestykket med. Det er nemmest at skære stykkerne ud under bærrene,
Noter
Flødeost kan erstattes med 2½ dl flødeskum. Du vil skulle bruge 1 blad husblas ekstra tænker jeg.
Kan også pyntes med f.eks. rabarbergeléDessertkage med flødeost, citron og vanilje skyr – med en lidt sundere ostekage med kiksebund af Digestive kiks – uden tilsat sukker
Vildt alligevel, at man kan lave så lækker en ostekage helt uden tilsat sukker og fløde.
Denne ostekage er mere fedtfattig end traditionelle cheesecakes, uden det går ud over smagen.
Vaniljeskyr giver sødme og vaniljesmag og flødeosten gør massen cremet og flødeagtig.
Uhm hvor er det bare en god kage, kan du tro.
Cheesecake med jordbær og vanilje skyr. Et hit på sommerens kagebord eller som dessert
Jeg har skrevet at du bare skal smage til med citronsaft og vaniljesukker. Du vil derfor nemt kunne tilpasse smagen helt efter dine egne smagsløg.
Det var lækkert at smage til bare med vanilje og citronsaft. Du ville også kunne smage til med f.eks. rabarbersirup ell. lign?
Jeg har pyntet kagen med friske jordbær, men du vil også kunne pynte den med jordbær- eller rabarbergele?
Genialt hvis du har bær eller rabarber i fryseren. Få inspiration her:
1.
2.
3.
4.
Hvis du laver kagen om vinteren, så prøv med vindruer f.eks.? Måske du kan få andre gode ideer?
Som bund til denne cheesecake har jeg bare brugt Digestive kiks. Du kan også bruge kammerjunker eller Bastogne kiks. Det vil også smage super godt.
Jeg elsker bare fromage dessert kager eller ostekager. Du vil kunne finde mange flere gode lækre opskrifter på nogetiovnen.dk:
1.
2.
3.
4.
5.
6.
7.
8.
9.
10.
11.
Jeg håber ikke du tænker:
Husblas – det klumper altid – det kan jeg ikke finde ud af.
Tro mig. Det er slet ikke svært.
Jeg kan kun sige: Spring ud i det og brug den fremgangsmåde, jeg tipper dig om i opskriften. Så vil det helt sikkert ikke gå galt.
Rigtig god fornøjelse med din cheesecake med kiksebund. Jeg håber – og tror – at du og dine gæster bliver helt vild med den.-2
Det ser simpelthen så friskt og lækkert ud! – lige lidt knust chokolade på toppen, så stod jeg klar med det samme.