Risifrutti – uhm er du også bare vild med den dejlige ris a la mande dessert man kan købe? Så vil du elske denne version, med rabarber og jordbær kompot.
De små risifrutti bægre bliver vist solgt som et mellemmåltid, men faktisk er det jo nok mest en dessert.
Risifrutti minder om eller smager næsten som ris a la mande. Som topping, får man jordbærkompot, på købe desserten.
En skøn dessert, for alle os der elsker risalamande og som glad og gerne spiser det året rundt.
En lille risifrutti i bæger, kan være en god måde, at stillet den værste ris a la mande trang på. Den kan jo komme over én, på alle tider af året. 🙂
Uhm ris a la mande!
Jaaah – jeg ville da prøve at lave min egen hjemmelavede risifrutti og det er dén, du får opskriften på i dag!
Som altid, når jeg går i køkkenet, er jeg opmærksom på at bruge hvad jeg har.
Det blev derfor jordbær/rabarberkompot jeg brugte, for det var dét, jeg lige havde i køleskabet.
Kan man bruge andet eller andet kompot til risifrutti desserten?
Brug bare den kompot du lige har på lager, eller lav en lille hurtig portion kompot, f.eks. i din mikroovn? Få en god nem opskrift på rabarberkompot lavet i mikroovn her Få også tips i opskrift-noterne.
Hvis du ikke lige kan overskue at lave kompot, så kan du også lune lidt jordbærsyltetøj i mikroovnen, evt. med et par spsk vand. Så kan det også fint bruges.
Man kan selvfølgelig også sagtens bruge kirsebærsovs til desserten, så vil den smage som en helt klassisk risalamande.
Du kan også servere en lækker karamelsauce på din ris a la mande dessert? Det smager nemlig også super godt.
Opskriften er rigtig nem og du får den lige her:
Risifrutti opskrift – nem risalamande dessert med jordbær / rabarberkompot her
Ingredienser
Risifrutti - Risalamande
- 325 gram risengrød - afkølet hurtigt kogt i mikroovn. Jeg kogte grød af ca. 3½-4 dl mælk
- 1 vaniljestang eller 2-3 tsk vaniljesukker - smag til
- 1-2 spsk sukker smag til
- 1¼-1½ dl fløde
Topping - du skal bruge ialt 80-100 gram ca.
- 40 gram rabarberkompot eller jordbærkompot eller en blanding. Du kan også koge lidt syltetøj op i mikroovn op med 1-2 spsk vand. Frosne bær/frugt kan bruges
- 40 gram jordbærkompot elller rabarberkompot eller en blanding. Anden kompot kan bruges
Sådan gør du
- Kog risengrøden nemt og hurtigt f.eks. i mikroovnen og lad den afkøle. Kog en lille portion kompot, evt i mikroovn og lad den køle. Du kan også bruge syltetøj rørt med 1-2 spsk kogende vand
- Skrab vaniljemarven ud af vaniljestangen og bland med lidt sukker. Rør det i risengrøden. Du kan også bruge vaniljesukker.
- Pisk fløden let og vend det i risengrøden
- Rør til alle ingredienser har fordelt sig godt. Smag til med sukker og måske lidt ekstra vaniljesukker
- Fordel ris a la manden i 4 glas, eller en stor skål
- Fordel kompotten på toppen og desserten er klar til servering
Noter
Prøv også risalamande med: Jordbærkompot, kirsebærsovs, rabarberkompot, karamelsauce eller appelsinsauce
Ris a la mande med jordbær og rabarber topping – uhm en lækker dessert. Kan nydes både sommer, vinter og til jul
Hvornår kan man servere risifrutti?
Selvom en risifrutti jo nok er mest kendt for at være en “børne” dessert, så er ris a la mande jo altid en populær dessert. Også for voksne.
Det er synd, at man kun spiser den dejlige dessert til jul, synes jeg.
Dejligt med en “sommerlig” version, med anden topping. Denne vil nemlig være et hit, både når det er rabarbersæson og jordbær sæson.
Har du bær eller frugt i fryseren, så kan du sagtens lave den udenfor sæsonen også. Frosne jordbær er f.eks. også billige at købe.
Faktisk er der også flere, der ikke er så vilde med kirsebærsauce. Her kan ris a la mande med jordbær og rabarbertopping være et godt alternativ.
Jeg er sikker på at, der vil være jubel, hvis du serverer risalamanden med jordbær eller rabarber. Prøv også med brombærkompot eller hindbærcoulis?
Måske du dog lige skulle cleare med familien, før du drister dig til at udskifte den klassiske risalamande juleaften? 😀
Sikke en lækker risalamande dessert!Rabarberne gav perfekt syrligt modspild, sammen med jordbærrene. Et hit!
Den må vi altså huske, når det bliver rabarbersæson igen. Måske du har nogle rabarber i fryseren, du kan bruge?
Tjek også lige denne opskrift på cheesecakes med rabarberkompot lavet af mascarponecreme – uhm.
Skal man bruge en rigtig vaniljestang til desserten?
Jeg flottede mig og brugte en rigtig bourbon vaniljestang til desserten. De er jo virkelig dyre at købe, men jeg var så heldig at kunne købe et glas med 10 stk. billigt. Faktisk kan de vist også købes billigt i Harald Nyborg? (ikke reklame, men bare lige et tip til dig).
En god vaniljestang er altså bare lækker at bruge i desserter og kager. Når det skal være luksus, så bruger jeg én.
Den tomme skal, skal du ikke smide ud. Put den ned i glasset med vaniljesukker, eller blend den og lav dit eget vaniljesukker. Intet må gå til spilde, af den gode vaniljestang.
Jeg har lige været forbi nogle af de søde naboer med 2 risifrutti ris a la mande desserter.
De havde nu aldrig hørt om risifrutti, men ris a la mande er de vilde med.
Tro mig. De fik julelys i øjnene, da de så desserten.
Det passer perfekt, for det er nemlig Mortensaften i aften. Nu er der styr på desserten til de søde naboer. Dejligt at kunne vække glæde, henover hækken, især i denne grå og mørke årstid.
Rabarberne jeg brugte, er faktisk også fra naboernes have, så fin en lille “byttehandel” vi lige kunne lave dér. 🙂
Spring du bare på desserten. Det vil du med garanti ikke fortryde.
Prøv også denne lækre risalamande med appelsinsauce eller denne med karamelsauce.
Få flere gode opskrifter på risalamande, fromage og panna cotta, du også kan bruge til juleaften her:
1.
2.
3.
4.
5.
6.
7.
8.
9.
10.
11.
12.
?? Som altid er din opskrift den bedste og nemmeste. Tak søde Gitte