Arme riddere. Her får du opskriften på smørstegt french toast med kanel sukker ell. brun farin.

Arme riddere - opskrift på french toast

Er du lækkersulten? JAAAAA ALTID! Har du en rest franskbrød? JAAAAA som regel. Har du et par æg, et par dl. mælk, kanel og sukker og en klat smør? JAAAA DA!

Så er du rigtig heldig!

Så kan du nemlig lave “Arme riddere” også kaldet french toast – knasende sprøde franskbrødsskiver vendt i æg, kanel og sukker og stegt i smør.

De smager faktisk som en sprød kanelsnegl, ja hvem er ikke fan af sådan én? 🙂

Arme riddere er et sjovt navn og i en kommentar herunder, har en bloglæser, fundet en forklaring på den sjove betegnelse.

I min familie har vi en anden lidt sjov historie med de Arme riddere. Det viste sig at vores søn, i flere år, havde troet at de faktisk hed “Arm-vridere” – ja det får mig stadigvæk til at trække på smilebåndet.

Armvridere?? Ja det bliver de selvfølgelig kaldt her i huset nu 😉Arme riddere - opskrift på french toast

Måske kender du ikke arme riddere og tænker. Arm betyder fattig. Ridder. Tja. Hvorfor skulle DET lige være en form for lækkerbisken??

Vi kan ihvertfald her i familien konstatere, at arme, var de riddere dér da bare SLET ikke. Slet ikke hvis det var sådan en spise de blev begunstiget med?

Er du GAL de arme ridder smager godt! Og så simpelt det er at lave dem. Så enkelt og det allerbedste stop madspilds tip.

Hvorfor de smørstegte kanelbrød blev kaldt Arme Riddere kan en gammel kogebog måske fortælle.

I den er kanelbrødene nævnt to udgaver : Arme Riddere og Rige Riddere, der er vendt i mandelstykker. Altså en spare-version og en luksusvariant. De Rige Riddere må afprøves en dag! De lyder da næsten endnu bedre i Flottenheimer-verisionen 🙂

Tak til en bloglæser der har lavet research og kunne bringe denne info til bloggen!

På engelsk hedder de French toast, men i Danmark ja bare stakkels arme riddere. 😉

Arme riddere - opskrift på french toast

Fantastisk at man også kan bruge “Stop madspild” som undskyldning for at lave denne søde lækkerbisken.

Har man et halvt kedeligt tørt købe franskbrød, så kan det nemlig nemt trylles om til Arme Riddere.

De vil vække jubel til brunch eller som sød lækkerbisken en eftermiddag.

Her i huset har vi MEGET sjældent købe franskrød. Teenagedrengen har dog plaget længe om et hvidt brød, og det fik han så. Han har også plaget længe om Arme Riddere. Og dem fik han så også. Heldige dreng. 🙂

Arme riddere - opskrift på french toast

Opskriften på de Arme riddere er rigtig nem og du får den lige her:

Arme riddere – få en god, nem opskrift på french toast til brunch her

Arme riddere opskrift på french toast til brunch
Sprøde smørstegte brødskiver med kanelsukker
Print opskrift Del på Pinterest
Forb. tid: 10 minutter
Tilb. tid: 10 minutter
Samlet tid: 20 minutter
Ret: Arme riddere opskrift på french toast til brunch
Portioner: 4 pers.
Forfatter: Gitte Hansen

Ingredienser

  • 6-8 skiver hvidt franskbrød i skiver jeg brugte lyst brød uden kerner, men alt franskbrød kan bruges, også tørt brød.
  • 1 æg
  • 2 dl. mælk
  • dl sukker brun farin eller eller rørsukker kan bruges
  • 2-3 spsk kanel
  • evt. 2 tsk kardemomme kan udelades
  • Smør til stegning.
  • evt. mandelflager/mandelsplitter

Sådan gør du

  • Skær brødet i skiver.
    Arme riddere opskrift på french toast til brunch
  • Pisk æg med mælk i en dyb tallerken.
    Arme riddere opskrift på french toast til brunch
  • Bland kanel med brun farin/ sukker og evt. kardemomme i en dyb tallerken.
    Arme riddere opskrift på french toast til brunch
  • Dyp en brødskive af gangen i ægge/mælkeblandingen - sørg for at den bliver godt gennemvædet.
  • Dyp nu herefter brødskiven i kanel/sukkerblandingen, så blandingen fordeles godt på brødskiven. Steg herefter brødskiverne i smør på en pande. Brug gerne din største pande.
    Arme riddere opskrift på french toast til brunch
  • Steg de arme ridder ved middelvarme og vend dem når sukkerblandingen er karamelliseret. Hold øje med dem og pas på de ikke bliver for mørke. Tilsæt evt. ekstra smør undervejs. Mine arme riddere stegte max. et kvarter ialt.
    Arme riddere opskrift på french toast til brunch
  • Servér straks
    Arme riddere opskrift på french toast til brunch

Noter

Brødet skal gennemvædes godt i mælke/æggeblandingen. Slipper din mælkeblanding op, så lav et supplement af 1 æg og 1 dl mælk.
Hvis du vil lave rige riddere, så snit lidt mandler/nødder fint og bland i kanel/sukkerblandingen, så får brødskiverne en nødde/karameloverflade
Du kan servere jordbærsyltetøj til dine Arme riddere, men det er ikke nødvendigt 
Sukker kan med fordel erstattes med brun farin
Få tips om flere opskrifter fra BagenørdenFølg bloggen på Facebook @Nogetiovnen

Sprøde french toast – smørstegte og panerede i kanelsukker – nemme at lave

Steg de arme ridder ved middelvarme og vend dem når sukkerblandingen er karamelliseret. Pas på de ikke bliver for mørke. Tilsæt evt. ekstra smør undervejs.Arme riddere - opskrift på french toast

Brødet skal suge godt i mælke/æggeblandingen. Slipper din mælkeblanding op, så lav et supplement af 1 æg og 1 dl mælk.

Hvis du vil lave rige riddere, så snit lidt mandler/nødder fint og bland i kanel/sukkerblandingen. Så får brødskiverne en nødde/karameloverflade. Uhm det lyder lækkert.Arme riddere - opskrift på french toast Steg dine “riddere” i en klat smør på panden. Snyd ikke dig selv for smørsmagen her. Det SKAL være smør.

Smagen bliver  KOMPLET anderledes og jeg bilder mig ind at kanelkaramelliseringen fungerer bedre med smør?

Arme riddere - opskrift på french toast Lad gerne smørret bruse op, inden du kommer brødene på. Steg ved middelvarme, pas på med for høj temperatur.

Sukkeret kan på ingen tid gå fra stadiet karamelliseret overflade, til sort kul. Hold øje med dine riddere og vend dem ofte.Arme riddere - opskrift på french toast

Vend dine arme riddere, når de er sprøde. Når de er brune og sprøde på begge sider, er de ved at være færdige. Tilsæt evt. lidt ekstra smør undervejs.

AHHHH! Hvor de arme riddere dér lugter himmelsk! Ventetiden kan være lang. Næsen snuser og snuser. Kanel er et fantastisk krydderi’! 🙂

Nogen steder foreslår man ridderne spist med jordbærsyltetøj, men det synes jeg alligevel ville være en tand for sødt.

Her i huset spiser vi dem sprøde, som de er, gerne med en god kop kaffe til. Knasende sprøde og lækre.

Du kan servere Arme Riddere til brunch. De vil også være et hit i stedet for kage, en eftermiddag eller aften, hvor I bliver akut lækkersultne. Det kan jo ske 🙂

Arme riddere - opskrift på french toast

Når ridderne er knasende sprøde er de færdige.

Brødkrummen (den syndige hvid krumme uden den mindste kerne) har suget æg og mælk til sig. De bliver næsten  “kage-agtig” på den gode måde. Eksperimentér gerne med at bruge grovere brød

Tænk at en “Stop madspilds-idé” kan føre til sådan en lækker kanellækkerbisken?Arme riddere - opskrift på french toast Bon appetit. Har I en rest franskbrød til overs i huset, så spring bare på 🙂


author avatar
Gitte Hansen
Elsker at lave nem mad, bage lækre kager, udvikle nye opskrifter og formidle til bloggens næsten 80.000 følgere på sociale medier. Arbejder nu fuld tid med nogetiovnen.dk efter 30 år som bibliotekar. Med over 1 mio. månedlige visninger og over 3400 nemme opskrifter, er Nogetiovnen.dk én af Danmarks største madblogs.