Cheesecake i glas. Prøv en sund cheesecake uden fløde og husblas, lavet med skyr eller vaniljeskyr. Her får du opskriften.
I dag får du opskriften på små nemme ostekager, der kan laves på få minutter, helt uden husblas.
En nem og lækker dessert, der kan laves både glas eller i en lidt større form.
Ostecremen er fløjlsblød, cremet og lækker. Du vil elske den, også selvom du ikke plejer at være vild med ost. Flødeosten smager faktisk bare af fløde.
Ostekagerne er lavet uden tilsat sukker, men med vaniljeskyr og philadelphia flødeost. Den er altså en del mere sund end normale cheesecakes med fløde
Jeg knuste lidt makroner som bund og det smagte bare super godt.
Du kan også lave den mere traditionelle ostekagebund med knust Digestive tilsat smeltet smør. Knuste makroner gav både sødme og sprødhed, som klædte ostekagerne godt.
Ostekagerne lavede jeg i små glas/skåle og jeg knuste bare 2-3 makroner og brugte som bund i hver skål.
Ostecremen er lavet på få minutter og desserten kan forberedes i god tid og opbevares på køl, til den skal serveres.
Makronerne vil dog kunne blive lidt bløde, men desserten smager godt alligevel. Vent gerne med at putte toppingen på, da den gerne vil løbe lidt ud og blande sig med ostecremen.
Vi nød de lækre ostekager på terrassen en dejlig sommeraften. Genial dessert, når det er bagende varmt udenfor.
Desserten vil nu være rigtig fin at servere både sommer og vinter.
Vi kommer til at eksperimentere meget mere med de små nemme ostekager. Jeg glæder mig meget til at finde på nye ideer til både bund og topping.:-)Jeg har glædet mig til at dele opskriften med dig og du får den lige her:
Sund cheesecake i glas med skyr – uden husblas og uden fløde
Ingredienser
- 4-6 makroner knuste. Kan erstattes med Digestive, Oreo eller andre småkager/kiks. Kan også udelades
- 1,5 dl vaniljeskyr alm. skyr og græsk yoghurt kan bruges. Tilsæt i så fald 1 tsk vaniljesukker
- 50 gram flødeost neutral - f.eks. Philadelphia ell. Buko, Mascarpone brug ikke light, da den kan gøre cremen for tynd. Kan erstattes med flødeskum
- 4 tsk jordbærkompot eller anden kompot. Brug evt. friske bær eller syltetøj rørt op med lidt vand
Sådan gør du
- Knus makronerne og læg dem i bunden af 2 små skåle eller glas
- Rør vaniljeskyr med flødeost - rør godt, til cremen er klumpefri. Dette er en lille portion, skal du bruge dessert til flere, ganger du jo bare portionen op.
- Fordel ostecremen i skålene. Stil skålene på køl, til desserten skal serveres.
- Top med kompot, eller anden topping, lige før servering
Noter
Nemme og lækre ostekager med skyr makroner – små cheesecakes klar på 5 minutter
Uhm – en lækker sommerdessert. Cremet og fløjlsblød og jordbærkompotten var virkelig bare prikken over i’et.
Du kan bruge al slags kompot som topping. Prøv også f.eks. med en god rabarberkompot. Få inspiration til lækker topping nederst i dette indlæg.
Vi toppede ostekagerne med lidt af den nylavede jordbærkompot og halløj en lækkerbisken. Kompotten kan laves med alle slags bær.
Du kan også toppe med friske bær eller røre lidt syltetøj op med 1 spsk vand og dryppe på. En lidt syrlig syltetøj vil være godt f.eks. hindbærsyltetøj, solbær- eller brombærsyltetøj.
Desserten kan sagtens laves uden flødeost, men med flødeskum i stedet. Det smager også bare supergodt.
Kig f.eks. med på denne dessert i glas med skyr, hvor jeg har brugt flødeskum og knuste Bastogne-kiks som bund. Uhm den smagte altså også bare godt.
Måske du også bare skulle prøve et skyrdessert-eksperiment? Jeg købte 1 liter vaniljeskyr og foreløbigt har det allerede resulteret i flere lækre desserter.
Kølende, svalende desserter i sommervarmen ja tak 🙂
Spring du bare på denne dessert. Du vil virkelig blive overrasket over hvor nem og hurtig den er at lave og hvor godt den smager.
Du bliver SÅ populær derhjemme, hvis du trylle en portion, er jeg sikker på 🙂
Få opskrifter på kompot, du kan bruge til ostekagerne:
1.
2.
3.
4.
5.
6.
7.
Få flere lækre opskrifter på cheesecake her:
1.
2.
3.
4.
5.
6.
7.
8.
Få opskrifter på andre lækre skyr desserter her:
1.
2.
3.
4.
5.