Chokolade muffins med æblemos og yoghurt i dejen bliver ekstra saftige, svampede og lækre. Nemme billige chokolademuffins og så er de fedtfattige ovenikøbet. Kun 3 spsk olie til 8 store muffins!
Ja man tror jo næsten det er lyv! Muffins’ene er uden æg og består ellers af få enkle ingredienser du med garanti har i dine køkkenskabe. Geniale muffins, der er nemme og hurtige at lave.
Æblemosen har jeg “kogt” på få minutter i mikroovn – en – to – vupti! Genialt at bruge mikroovnen til at ” koge” frugtgrød i. Ja for det er vel faktisk æblegrød jeg har lavet her?
Jeg har brugt 3 små æbler og jeg tænker at du sikkert også kan bruge revet æble i stedet for æblemos? Det har jeg gjort i denne opskrift f.eks. Købe æblemos kan også sagtens bruges.
Ideen til kagerne opstod da jeg faldt over opskriften på bloggens succes chokoladekage med æblemos – straks tænkte jeg: Dejen burde man da også kunne bruge til muffins?
Det skulle prøves, bare med en lille portion. Jeg fik alligevel 8 store muffins af denne portion. Så lille en mængde kan du bage både i airfryer, men selvfølgelig også i en almindelig ovn.
Chokolademuffins’ene dryssede jeg med lidt flormelis og jeg synes de blev så fine. Du kan også pynte dem med glasur, hvis du synes?
Nemme, lækre svampede kakao muffins. Der er faktisk ikke chokolade i, men det kan du sagtens tilsætte. Det vil være ekstra luksus.
Nederst i dette indlæg kan du finde flere opskrifter på chokolademuffins i alle afskygninger.
Her får du først den nemme opskrift
Chokolade muffins med æblemos – opskrift
Udstyr (reklamelink)
Ingredienser
Æblemos/æblegrød:
- 3 små æbler mine vejede 140 gram. Er skrællen fin behøver du ikke skrælle dem. Jeg fik ialt 130 gram æblemos - svarende til ca. 1 dl
- 10 gram sukker smag til. Mængden du skal bruge afhænger af hvor syrlige dine æbler her.
Chokolade muffins dej:
- 2½ dl yoghurt / skyr / græsk yoghurt al slags kan bruges. Bruger du en meget fast skyr/yoghurt så brug 2 dl og rør det op med ½ dl vand
- 85 gram sukker ca. 1 dl
- 1½ tsk vaniljesukker
- 3 spsk olie (raps- eller solsikkeolie) kan erstattes med 40-50 gram smeltet smør
- 10 gram kakao ca. 1½ spsk
- 1 tsk natron
- 1 tsk bagepulver
- 150 gram hvedemel
- 1 nip salt
- evt. 50-100 gram grofthakket chokolade
Sådan gør du
Æblemos/æblegrød:
- Vask æblerne og skær dem i små stykker. Er skrællen fin behøver du ikke skrælle dem. Tilsæt sukker og vaniljesukker. Kog æblerne i mikroovn eller gryde til de er møre. I mikroovn tager det ca. 2 minutter
- Smag æblemosen/æblegrøden til. Du kan også bruge færdiglavet æblemos eller revet æble. Afkøl
Chokolade muffin dej:
- Hæld yoghurt i en skål. Bruger du en meget fast skyr/yoghurt så brug 2 dl og rør det op med ½ dl vand. Tilsæt olie og rør de tørre ingredienser i: sukker, mel, kakao, bagepulver, natron, salt, vaniljesukker. Rør den afkølede æblemos i
- Fordel dejen i muffinforme. Jeg fik 8 store muffins, du kan få flere hvis du bruger mindre forme. Sæt evt. 2 små forme ned oveni hinanden, det holder bedre på formen.
Chokolade muffins i airfryer:
- Sæt dine muffins på risten/i trådkurven og bag dem ca. 18 minutter v. 150 grader, de sidste 3-5 min. med bunden i vejret, hvis der ikke er varme i din airfryer. Bagetiden afhænger af størrelsen på kagerne og din airfryers varmeevne
Chokolade muffins i ovn:
- Sæt muffinsformene på en bageplade og bag dem ca. 15 minutter v. 175 grader varmluft (200 grader alm. ovn). Bagetiden afhænger af størrelsen. De er færdige når de er gennembagte, men stadig bløde og svampede. Bag dem ikke for længe.
- Lad muffins'ene afkøle lidt og så er de klar til servering. Drys evt. kagerne med lidt flormelis eller glasur
Noter
Færdig æblemos kan også bruges og revet æble også. Prøv også disse med nektariner.
Kan også laves med mælk, men så vil du nok skulle bruge lidt ekstra mel. FryseegnedeChokolademuffins med æblegrød og yoghurt bliver ekstra svampede og lækre
Når man bager med yoghurt eller skyr, så bliver kager og andet bagværk ekstra svampet. Det oplevede jeg også med disse kager. Samtidigt så kan man også spare på fedtstoffet. Genialt! Al slags yoghurt kan bruges, også frugtyoghurt.
Græsk yoghurt og skyr er lidt fastere i konsistensen, så her kan du røre lidt vand i, så konsistensen bliver mere flydende.
Prøv også disse chokolademuffins med kakao. De er lavet med kakaomælk og er også uden æg.
Når du bruger æbler f.eks. æblemos som her, så tilfører æblerne også mere fugt til kagerne. Man kan slet ikke smage at der ikke er særligt meget fedtstof i disse kager, hverken mht. konsistens eller smag. Dem må du altså prøve.
Hvis du foretrækker at bage kagerne som en hel kage, så kan du også sagtens det. Beregn ca. den dobbelte bagetid afhængigt af hvilken form du bruger. 🙂
Prøv også disse chokolademuffins med nektariner, de er også super gode. Disse chokolademuffins er også bagt i airfryer.
Få opskrifter på chokolademuffins her:
1.
2.
3.
4.
5.
6.
7.
8.
9.
10.