Hasselnødde småkager bliver knasende sprøde og får den dejligste nøddesmag. Her får du en god nem opskrift på småkager eller cookies med hasselnødder og vanilje.
Har du lidt nødder til overs i dit køkkenskab, så skulle du næsten lige prøve en portion af disse nemme og lækre hasselnøddesmåkager med vanilje.
Faktisk er det en portion af disse vaniljetoppe jeg har peppet op med hasselnødder.
Halløj hvor var det altså bare en god ide. Spring du bare på en portion af disse hasselnøddecookies.
De er knasende sprøde og smager skønt.
En portion er hurtigt lavet og du skal kun bruge få ingredienser. Faktisk skal du også kun bruge 30 gram smør til denne portion, så de helt store kaloriesyndere er kagerne heller ikke.
Jeg har brugt god vanilje i kagerne, nemlig 1 tsk kværnet vaniljestang fra sådan en vaniljekværn her. Du kan også bruge kornene fra ½ -1 vaniljestang eller 1-2 tsk vaniljesukker.
Skønne kager – med god smag af vanilje og hasselnødder.
På ingen tid kan et fad hasselnødde-småkager være klar til dig.
Opskriften på de gode nøddesmåkager er rigtigt nem og du får den lige her.
Nederst i dette indlæg får du flere opskrifter på nemme småkager.
Hasselnødde småkager med vanilje – nem opskrift
Ingredienser
- 1 æggeblomme
- 50 gram flormelis ca. 1 dl
- 30 gram smør
- 1 tsk vaniljesukker
- 45 gram mel ca. ¾ dl
- 1 håndfuld hasselnødder grofthakkede - med skal. Mandler eller andre nødder kan også bruges.
- evt. grofthakket chokolade
Sådan gør du
- Smelt smørret 15 sekunder i mikrobølgeovnen. Rør flormelis, vaniljesukker og æggeblomme i.
- Rør melet i. Dejen kan røres med en gaffel
- Hak hasselnødderne fint og tilsæt.
- Rør dejen godt med en gaffel og tril små dejkugler. Sæt dem på en bageplade med bagepapir med god afstand.
- Bag kagerne 7-8 minutter v. 175 grader varmluft (200 gr. alm. ovn). Kagerne er færdige, når de er gyldne og sprøde
Noter
Nøddesmåkager med hasselnødder – lavet kun med æggeblommer. Nemme og hurtige at lave
Det er overraskende, at der kan trylles så mange småkager ud af så lille en portion dej?
Jeg øver mig i at bage små portioner, for her i huset er der jo efterhånden kun mig til at spise kagerne. Mine børn er flyttet hjemmefra og min mand er ikke så vild med hjemmebag.
Denne portion på 30 kager rakte langt og småkagerne kan heldigvis holde sig længe.
Småkagerne smager skønt og jeg giver dem mine allerbedste anbefalinger.
Kagerne får samme konsistens som vaniljetoppene. Det er en lidt anderledes småkage, fordi der ikke er bagepuler i dejen. En sprød og kompakt kage, der er helt perfekt at dyppe i en god kop kaffe.
Måske du er frisk på at trylle en portion? God kage-bage-lyst til dig 🙂
Prøv også disse specier med nødder eller disse cookies med hasselnødder og chokolade.
Hvis du vil se flere opskrifter på småkager, så klik her for at komme til bloggens småkage kategori.
Prøv også disse opskrifter med lækre småkager og cookies med hasselnødder:
1.
2.
3.
4.
5.
6.
7.
8.
9.
10.
11.