Cornflakes småkager med sirup – knasende sprøde cookies med cornflakes, der er meget nemme at lave. Her får du opskriften.
Jeg elsker jo at eksperimentere ved du. Denne gang har jeg hygget mig med at bage med cornflakes. Jeps jeg har simpelthen puttet cornflakes i småkagerne!
Vi havde lige en rest og straks tænkte jeg: “Kunne man mon ikke bage nogle crunchy småkager med dem?”
Faktisk så tænkte jeg om man ikke kunne prøve at bruge cornflakes i stedet for havregryn i denne opskrift på havregrynskager.
Spændende eksperiment og heldigvis blev kagerne en succes. Wow hvor blev det bare nogle lækre kager!
Cookies’ene med cornflakes kan du lave på ingen tid. De nemmeste kager, hvor alle ingredienser bare skal smeltes sammen i gryde.
Jeg tilpassede opskriften og tilsatte f.eks. også sirup, for at få en ekstra karamelsmag i kagerne. Godt tip, så brug du også gerne det.
Cornflakes småkager er sprøde, søde småkager med ekstra crunch/knas og en dejlig salt / karamelagtig smag.
Småkagerne er perfekte til en hyggestund med en kop kaffe eller te. Både børn og voksne vil være vilde med dem.
Nederst i dette indlæg får du tips til andre nemme lækre småkage opskrifter med lækkert fyld.
Cornflakes småkager – sprøde cookies med cornflakes
Ingredienser
- 75 g smør
- 110 gram cornflakes kan erstattes med f.eks. rice krispies el. lign.?
- 125 g sukker
- 3 spsk mel ikke med top
- ¼ tsk salt
- 1 tsk bagepulver
- 1 tsk vaniljesukker
- 3 spsk sirup både lys og mørk sirup kan bruges
- 1 æg
Sådan gør du
- Smelt smør, sukker, sirup, mel, bagepulver, vaniljesukker og salt sammen i en gryde.
- Tag gryden af blusset og rør ægget i. Rør cornflakes i til sidst.
- Sæt dejen på en bageplade med to teskeer. Der kan være 16 kager pr. plade. Vær obs. på at kagerne flyder meget ud
- Bag cornflakes småkagerne ca. 8-10 minutter v. 175 grader varmluft (200 grader alm. ovn) eller til de er sprøde og gyldenbrune. (se billede). Jo mørkere kager, jo sprødere bliver de. Hold øje med dem.
- Prøvesmag og drys evt. lidt ekstra flagesalt på. Lad kagerne afkøle helt, før du putter dem i kagedåse. Er de for bløde efter afkøling, kan de bages nogle minutter igen.
Noter
Cornflakes cookies – de nemmeste småkager, der er hurtige og billige at lave
Disse småkager er hurtige at lave og kræver få ingredienser, som de fleste af os vist allerede har i køkkenskabet.
En god måde at få brugt den sidste rest af cornflakespakken.
Samtidigt er det også nogle meget billige småkager at bage. Cornflakes koster jo ingenting sammenlignet med f.eks. nødder, eller andet fyld vi plejer at bruge i småkager.
Mon ikke også vi kunne bage kagerne med f.eks. rice krispies, cheerios eller andre morgenmads-lækkerier? Sæt bare gang i eksperimenterne. 🙂
Måske du også kender til guldkornskagerne? De er også skønne. Jeg har også prøvet at lave nogle lækre solsikkekager, efter lidt samme opskrift. Uhm de er også gode.
Cornflakes småkagerne er så nemme, at børn sagtens vil kunne bage dem selv. Geniale kager!
Faktisk så smager cornflakes småkagerne lidt a la florentiner? Bare en meget billigere version.
Uh de vil smage lækkert lagt sammen med smørcreme! Det må vi da også prøve.
Tips til opskriften – cornflakes småkagerne kan varieres på mange måder:
- Chokolade – tilsæt hakket mørk eller mælkechokolade til dejen eller dyp kagerne i smeltet chokolade eller nougat?
- Nødder, f.eks. grofthakkede hasselnødder eller mandler vil smage så lækkert i kagerne.
- Tilsæt f.eks. lidt kokos til dejen? Kokossmåkager smager skønt!
- Krydderier – prøv med lidt kanel eller kardemomme – det har jeg også prøvet i disse havreflager
- Rosiner eller tranebær – tørrede bær er lækre i småkager og cookies
Lækre kager! Skøn karamelsmag og et saltstrejf klædte virkelig kagerne.
De holder sig også fint i en kagedåse i minimum en uge, men de er spist længe før!
Min mand, der ellers ikke er så vild med kage, var helt vild med småkagerne, og jeg også. Hermed en stor anbefaling fra os begge. 🙂
Cornflakes har jeg før brugt i f.eks. disse karamel bidder. En nem og genial måde at få ekstra knas i slik eller kager.
Prøv også denne nougat knas med cornflakes og mandler og endelig så er cornflakestoppe jo også en sikker vinder.
Få flere opskrifter på småkager ved at klikke her eller se med nedenfor:
Prøv også disse nemme lækre småkager med fyld:
1.
2.
3.
4.
5.
6.
7.
8.
9.
10.
11.