Dumle cookies – uhm her får du en god nem opskrift på cookies med Dumle karameller.

Knasende sprøde cookies med smeltet Dumle-karamel på toppen. Lækre småkager, du nemt kan bage selv.

Dumle cookies med dumle karameller - opskrift

Faktisk så kan du lave en portion på næsten kun et kvartér! Dejen kan hurtigt røres bare med ske eller gaffel.

Du skal kun bruge ganske få ingredienser til disse karamel cookies. Måske du allerede har alle ingredienserne i dine køkkenskabe?

En oplagt småkage at bage, hvis du har en pose Dumle-karameller i slikskuffen. Helt utroligt, så havde en pose Dumle overlevet herhjemme. Det gælder bare om at finde et gemmested der er hemmeligt nok. 🙂

Dumle cookies med dumle karameller - opskrift

Dumle karamellerne smelter under bagningen og gør kagerne både lidt seje og så får kagerne også en dejlig karamelsmag. Perfekt smag, til de sprøde cookies med kakao. Dem må du prøve.

Dumle cookies med dumle karameller - opskrift

Du får opskriften herunder. Nederst i dette indlæg får du flere opskrifter på nemme chokolade cookies.

Dumle cookies – nem opskrift på cookies med dumle karameller

Dumle cookies med dumle karameller - opskrift
Sprøde cookies med Dumle karameller
Print opskrift Del på Pinterest
Forb. tid: 10 minutter
Tilb. tid: 10 minutter
Samlet tid: 20 minutter
Ret: Dumle cookies – nem opskrift på cookies med dumle karameller
Kategori: cookies
Portioner: 32 stk
Forfatter: Gitte Hansen

Ingredienser

  • 100 gram smør – blødt
  • 150 gram sukker halvdelen kan evt. erstattes med brun farin eller rørsukker
  • 2 tsk vaniljesukker
  • 1 æg
  • 175 g hvedemel
  • 3 tsk kakaopulver
  • ½ tsk natron
  • ½ tsk bagepulver
  • ¼ tsk salt
  • 12 Dumle karameller – skåret i mindre stykker. Andre karameller/anden chokolade kan bruges.
  • Evt. grofthakkede mandler/nødder

Sådan gør du

  • Pisk smør, sukker, vaniljesukker og æg sammen med elpisker. Kan også røres med gaffel eller ske
    Dumle cookies med dumle karameller - opskrift
  • Bland mel, kakaopulver, natron, bagepulver og salt og rør det i dejen.
    Dumle cookies med dumle karameller - opskrift
  • Beklæd 2 bageplader med bagepapir og sæt dejen på god afstand. Brug to teskeer. Jeg fik 32 cookies af denne portion. Skær hver Dumle karamel i 2-3 stykker og stop et lille stykke karamel ned oveni dejen. Kan også vendes i dejen.
    Dumle cookies med dumle karameller - opskrift
  • Bag cookiesene ved 175 grader varmluft (200 alm. ovn) i ca. 8-10 minutter. Bagetid 8 minutter for bløde cookies og 10-11 minutter for cookies. Kagerne bliver sprøde efter afkøling. Lad dem bare afkøle på bagepladen.
    Dumle cookies med dumle karameller - opskrift
  • Synes du dine cookies for bløde efter afkøling, kan de bages nogle minutter i ovnen igen.
    Dumle cookies med dumle karameller - opskrift

Noter

Opbevares i tætsluttende dåse. De kan holde sig flere uger
Anden chokolade/andre karameller kan bruges. Center chokolade f.eks.? Tilsæt gerne nødder eller grofthakkede mandler. Også lækre med havsalt
Få tips om flere opskrifter fra BagenørdenFølg bloggen på Facebook @Nogetiovnen

Dumle cookies med dumle karameller - opskrift

Sprøde småkager med Dumle karameller – cookies med den lækreste karamelsmag.

Dumle er den eneste chokolade der er i disse cookies, men du kan selvfølgelig sagtens tilsætte ekstra chokolade, hvis du synes? Du kan også tilsætte andre lækkerier, nødder, mandler, skumfiduser?

Småkagerne er gode til kaffen eller teen. Du kan også servere dem som dessert med vaniljeis og hindbær eller jordbær til.

Prøv også at lægge kagerne sammen med is, eller smørcreme, som sandwich cookies.Dumle cookies med dumle karameller - opskrift
Med bagetiden kan du styre om dine cookies skal være bløde eller sprøde.

Med kort bagetid får kagerne en blød midte, hvis du foretrækker det. Disse cookies bagte jeg 10-11 minutter og de blev helt sprøde. Er du til bløde cookies, så kan du nøjes med ca. 8 minutter eller deromkring.

Hvis du synes de er for bløde efter afkøling, så kan du sagtens bage kagerne nogle minutter igen.

Dumle kagerne holder sig sprøde og lækre i mange dage i kagedåsen. Lige til de er spist. 🙂

Eksperimentér gerne med opskriften. Tilsæt gerne nødder, mandler, lidt Nutella eller grofthakket mørk chokolade til dejen.

Kan man bage cookies uden æg?

Jeps, prøv at finde inspiration i denne opskrift.

Dumle cookies med dumle karameller - opskrift

Hjemmelavede cookies smager bare bedst! De er helt fri for tilsætningsstoffer og er lækre i ugevis.

Måske I skal bruge småkager til bilturen, skovturen, kagebordet? Så kunne disse kager være et godt bud.

Vi nød disse cookies til eftermiddagskaffen i sommerhuset og de var et hit herhjemme.

Perfekt til lækkersultne mennesker i alle aldre, børn, voksne, familie, gæster.

Rigtig god fornøjelse med kage bagningen. Måske disse Dumle cookies også bliver en ny favorit hjemme hos jer?

Prøv også disse cookies med karameller eller disse snitter med Dumle. Prøv også denne Dumle brownie.

Få flere opskrifter på chokolade cookies her:

1.

Chokolade cookies med marcipan & Amaretto
Sprøde chokoladecookies med marcipan og mandellikør
Se opskriften her
Chokolade cookies med marcipan & Amaretto

2.

Chokolade cookies med brun farin og peanuts
Nemme, sprøde og lækre chokoladesmåkager med peanuts
Se opskriften her
Chokoladesmåkager med farin og peanuts

3.

Chokolade cookies med nødder - den bedste opskrift
Chokolade cookies med nødder - den bedste opskrift
Se opskriften her
Chokolade cookies med nødder - den bedste opskrift

4.

Luksus marcipan cookies med chokolade og Nutella
Sprøde cookies med marcipan, Nutella og chokolade
Se opskriften her
Luksus marcipan cookies med chokolade og nutella

5.

Cookies med mandler og chokolade - opskrift
Cookies med chokolade, mandler og salt - nemme og sprøde
Se opskriften her

6.

Brownie cookies med kakao & Nutella - opskrift
Sprøde chokoladecookies med hasselnødder og Nutella
Se opskriften her

7.

Cookies med skumfiduser chokolade & mandler
Cookies med marshmallows, mandler og chokolade
Se opskriften her

8.

Cookies uden æg - med nødder og chokolade
Sprøde lækre cookies med nødder, lakridssrup, tranebær og Marsbar
Se opskriften her
Cookies uden æg med nødder og chokolade

9.

Chokoladesmåkager - cookies med chokolade
Nemme sprøde chokoladecookies med hasselnødder og farin
Se opskriften her

10.

Cookies med chokolade og hasselnødder
Cookies med chokolade og hasselnødder - sprøde og nemme
Se opskriften her


author avatar
Gitte Hansen
Elsker at lave nem mad, bage lækre kager, udvikle nye opskrifter og formidle til bloggens næsten 80.000 følgere på sociale medier. Arbejder nu fuld tid med nogetiovnen.dk efter 30 år som bibliotekar. Med over 1 mio. månedlige visninger og over 3400 nemme opskrifter, er Nogetiovnen.dk én af Danmarks største madblogs.