Gammeldags æblekage med æblekagerasp. Uhm her får du opskriften på en helt klassisk æblekage med makroner eller æblekagerasp.

 Gammeldags æblekage med æblekagerasp En skøn klassisk æblekage er altså bare svær at stikke. En god klassisk dessert, der er meget nem at lave.

Uhm – blød æblemos og knasende sødet rasp eller makroner og rigeligt flødeskum. Uhm!

Desserten er hurtig og nem at lave, især hvis du har æblemos på lager i forvejen. Man kan også lave gammeldags æblekage med færdig æblemos.

Det er nemt at lave gammeldags æblekage. Æbler skal bare skrælles og koges til mos, herefter skal du bare drysse æblekagerasp eller knuste makroner på og et tykt lag flødeskum på toppen.

Æblekagerasp - hjemmelavet rasp til æblekage

Hvis skrællen ellers er fin, kan du godt lade den blive på, og så bare blende grøden til sidst. Kig f.eks. med på denne opskrift.

Voila – super nemt og du vil få en æblemos der både har mere smag og en fin rødlig farve.

Man kan også lave en rå æblekage, med revet rå æble? Få en god nem opskrift her. Få inspiration til flere desserter med æbler nederst i dette indlæg. Gammeldags æblekage med æblekagerasp

Nu skal du høre om æblekagen, som vi er så heldige at have haft fornøjelse af i ikke mindre end 3 dage. Uhm!

Æblekageprojektet startede sådan her. Et god hyggestund med æbleskrælning. Voila, så var der både til æblekage og to store bøtter æblemos til fryseren.
Gammeldags æblekage med æblekagerasp

Til en gammeldags æblekage, skal du bruge ca. 1-1½ liter æblemos.

Du vil minimum skulle skrælle 15 æbler, afhængigt af størrelse selvfølgelig. Du skal bruge ca. 1½ kg æbler til denne portion.

Kog gerne rigeligt med æblemos, nu du er igang og brug resten til æblegrød/æblemos eller fyld fryseren. Det er et hit 🙂

Det er rigtigt nemt at lave gammeldags æblekage og du får opskriften lige her:

Gammeldags æblekage med æblekagerasp – få en god nem opskrift her

Gammeldags æblekage med æblekagerasp
Gammeldags æblekage med æblekagerasp og flødeskum
Print opskrift Del på Pinterest
Forb. tid: 30 minutter
Tilb. tid: 30 minutter
Samlet tid: 1 time
Ret: Gammeldags æblekage med æblekagerasp
Portioner: 8 pers.
Forfatter: Gitte Hansen

Ingredienser

  • 250 gram æblekagerasp knuste makroner eller granola kan også bruges
  • dl piskefløde

Æblemos:

  • kg æbler ca. 15 stk - er skrællen fin, behøver du ikke skrælle dem
  • ½-1 vaniljestang kan erstattes med 2 tsk vaniljesukker
  • 100 gram sukker smag til. Mængden afhænger af hvor sure dine æbler er
  • evt. lidt vand
  • evt. citronsaft

Sådan gør du

  • Skræl æblerne og skær dem i smalle både. Læg dem i en tykbundet gryde. Er skrællen på æblerne fin, kan du lade skrællen blive på.
    Gammeldags æblekage med æblekagerasp
  • Tilsæt halvdelen af sukkeret og vaniljestang eller vaniljesukker. Du kan tilsætte lidt vand, men æblerne afgiver en del væde, så udelad det helst.
    Gammeldags æblekage med æblekagerasp
  • Damp æblerne møre under låg ved svag varme i ca 20-30 min. Rør/pisk mosen til den er klumpefri, men den må stadigvæk godt være lidt "rustik". Smag evt. til med ekstra sukker og lidt citronsaft. Obs -æblekageraspen vil også søde. Afkøl
    Gammeldags æblekage med æblekagerasp
  • Hæld æblemosen i en dessertskål, drys med lidt æblekagerasp og gentag. Afslut med flødeskum på toppen. Du kan også lægge alt æblekageraspen øverst lige under flødeskummet. Opbevares på køl til servering.
    Gammeldags æblekage med æblekagerasp

Noter

Æblekagen har godt af at sætte sig og smager næsten bedst, dagen efter den er lavet
Du kan drysse æblekageraspen i lag i æblemosen i stedet for at fordele den på toppen
Æblemosen kan fryses
Kan også laves med granola eller rugbrødsdrys
En æblekage kan også laves med rå revne æbler.
Få tips om flere opskrifter fra BagenørdenFølg bloggen på Facebook @Nogetiovnen

Æblekagerasp er godt at bruge i en dejlig æblekage, men du kan også bruge knuste makroner eller granola – en lækker æbledessert klassiker

Jeg laver æblemos ved at koge en masse æbler tilsat en vaniljestang (vaniljekornene opløst i lidt sukker og den tomme stang tilsat også).

Vaniljestænger er jo desværre frygteligt dyre, så vaniljesukker kan jo selvfølgelig også bruges. Gammeldags æblekage med æblekagerasp

Lad æblerne koge ½-1 times tid, afhængigt af hvor stor din portion af. Tjek mosen undervejs.

Når konsistensen er ved at være fin, æblerne kogt ud og væden kogt væk, smager du til med sukker.

Start med kun at tilsætte lidt sukker og pas på at den ikke bliver for sød.

Skal du bruge mosen til æblekage med makron/-æblekagerasp, så skal den ikke være ret sød. Du kan også bruge hjemmelavet granola, æblekagerasp eller rugbrødsdrys i en æblekage. Æblekagerasp - hjemmelavet rasp til æblekage

Man kan spise MEGET mere æblekage, hvis mosen er frisk og let syrlig. Bare lige et tip til dig 🙂

Jeg tilsætter ikke vand. Der er rigeligt med fugt i æblerne. Rør godt, så alle store æblestykker bliver rørt ud. Brug en tykbundet gryde, så æblerne ikke brænder på.

Æblemosen er færdig når den ca. har sådan en konsistens som vist her.

Gammeldags æblekage med æblekagerasp

Har du ikke plads i fryseren til al den æblemos, så kan du tilsætte lidt Atamon og fylde nogle syltetøjsglas. Æblemarmelade/mos smager fantastisk godt på brød. Prøv det selv! 🙂

Du kan lave æblemosen uden skræl:

Hvis du lader skrællen blive på æblerne, så får æblemosen en fin farve, en endnu bedre smag og så bevares vitaminer. Desserten bliver også endnu nemmere at lave.

Jeg bruger tit nedfaldsfrugt, så derfor er jeg tit nødt til at skrælle mine æbler. Nedenfor her ser du et dejligt foto af en æblekage lavet af æblegrød med skræl.Gammeldags æblekage med æblekagerasp

Til dagens æblekage fyldte jeg en skål 2/3 med æblemos. Jeg skal ikke have æren for resten. Min mand lavede nemlig æblekagen, dryssede med æblekagerasp og piskede flødeskum.

Han elsker bare gammeldags æblekage, så han var topmotiveret 🙂

Der var lidt kvaler med at få plads nok til alt flødeskummet, men det gik. Gå ikke ned på flødemængden i en æblekage.

Rigeligt med flødeskum og rigeligt med sprød knasende æblekagerasp er hemmeligheden bag en god æblekage 🙂

Gammeldags æblekage med æblekagerasp

Det eneste jeg sådan set bidrog med til slut, var en klat æblemarmelade på toppen. Det hører sig til med æblegele, men det havde vi ikke lige. Manden synes vist at dekorationen var lidt overflødig 🙂

Vi kunne jo selvfølgelig ikke spise sådan en stor skål æblekage op. Vi er jo kun en familie på 4. Dagen efter smagte æblekagen dog stadig godt og dagen efter igen, endnu bedre.

Uhm. Æblekage smager fantastisk! En af familiens yndlingsdesserter herhjemme 🙂

Har du også æbletræer med en million æbler på i haven? Jeg har. Tror der snart venter en ny æbleskrælleweekend 😉

Måske du også skulle prøve denne lækre æbletrifli eller den sønderjyske bondepige med slør med rugbrødsdrys?

Gammeldags æblekage med æblekagerasp

Få flere gode nemme opskrifter på desserter med æbler her:

1.

Æbletrifli - nem gammeldags æblekage i glas
Nem dessert med æblemos og æblekagerasp eller knuste makroner
Se opskriften her
Gammeldags æblekage i glas - nem dessert

2.

Dessert med æbler og råcreme - nem opskrift
Lækker dessert med æbler og råcreme
Se opskriften her
Dessert med æbler og råcreme - nem opskrift

3.

Rå æblekage med makroner - nem æble dessert
Nem æblekage, med revet æble, makroner og flødeskum. Portionsanrettet
Se opskriften her
Rå æblekage med makroner - nem æble dessert

4.

Æbledessert - bagt æblekage med æblemos
Nem bagt flutenfri æbledessert med mandellåg
Se opskriften her
Æblekage med mandellåg - bagt æbledessert

5.

Bagte æbler med crumble & kanel - nem dessert
En nem og hurtigt bagt æbledessert
Se opskriften her
Bagte æbler med kanel & crumble - nem dessert

6.

Kanel panna cotta med karamelliserede æbler
Nem fløde dessert med kanel og karamelliserede æbler
Se opskriften her
Kanel panna cotta med karamelliserede æbler

7.

Sund æblekage i glas med vaniljeskyr og granola
Nem sund dessert med æbler, granola og vaniljeskyr
Se opskriften her
Sund æblekage i glas med vaniljeskyr og granola

8.

Bagt æblekage med makroner - nem opskrift:
Nem bagt æblekage med kun 2 ingredienser
Se opskriften her
Bagt æblekage med makroner - nem opskrift

9.

Luksus æblekage med marcipan - æblemazarin
Smuk smørbagt æblemazarin med rigeligt marcipan
Se opskriften her

10.

Bondepige med slør - opskrift på sønderjysk dessert
Gammeldags æblekage med rugbrødsdrys, syltetøj og flødeskum
Se opskriften her
Bondepige med slør - opskrift på sønderjysk dessert


author avatar
Gitte Hansen
Elsker at lave nem mad, bage lækre kager, udvikle nye opskrifter og formidle til bloggens næsten 80.000 følgere på sociale medier. Arbejder nu fuld tid med nogetiovnen.dk efter 30 år som bibliotekar. Med over 1 mio. månedlige visninger og over 3400 nemme opskrifter, er Nogetiovnen.dk én af Danmarks største madblogs.