Grønne frikadeller med ærter smager skønt og får den flotteste grønne farve. Her får du en god nem opskrift på vegetar ærtedeller, du sagtens kan lave med andre grøntsager.
Grønne ærtefrikadeller – en nem billig hverdagsret med grøntsager. En god måde at få spist mere grønt på.
Mangler du inspiration til en kødfri dag?
Her får du en opskrift på grønne frikadeller med ærter. Gode grøntsagsfrikadeller, der næsten også kunne kaldes “Hulk frikadeller”, så flotte grønne de er i farven.
Prøv dem. De er en god nem måde at få flere grøntsager ind i hverdagsmaden på.
De grønne frikadeller er milde i smagen og både børn og voksne vil kunne lide dem, er jeg sikker på.
Frikadellerne får en fin grøn farve fra ærterne og bliver faste og let sprøde udenpå. Indeni er de bløde og milde i smagen.
Ærtefrikadellerne er selvfølgelig oplagte at lave, hvis du er vegetar, men de kan sagtens serveres for ikke-vegetarer også.
Måske du gerne vil leve lidt sundere eller skære ned på kødet? Et oplagt valg til en kødfri dag.
En pose frosne ærter er billige at købe, så en portion ærtefrikadeller er også meget billige at lave.
En nem hurtig ret, du kan overveje til frokost eller nem aftensmad, hvis du har en pose frosne ærter liggende i fryseren?
Nederst i dette indlæg får du tips til hvad du kan servere til de grønne frikadeller. Du får også flere opskrifter med ærter.
Grønne frikadeller med ærter – nem opskrift
Ingredienser
- 350 g ærter edamamebønner, kogte kikærter el. lign. kan også bruges,
- 1 løg - fintrevet
- 2 kartofler Fintrevet. Mine vejede i alt 125 gram uden skræl. Kan udelades eller erstattes med f.eks. kogte kolde ris?
- 2-3 fed hvidløg kan udelades
- 2 æg
- 3 spsk mel glutenfrit mel, f.eks. majsmel eller rismel kan også bruges
- 3-4 spsk rasp / pankorasp kan erstattes med f.eks. havregryn
- 25-50 gram revet ost al slags kan bruges. Ost kan også udelades
- salt/peber smag gerne "farsen" til.
- Olie eller smør til stegning
- Evt. 1 tsk spidskommen, karry eller andre krydderier finthakkede krydderurter kan også bruges
Sådan gør du
- Bruger du frosne ærter, så hæld lidt kogende vand over ærterne og lad dem trække et par minutter. Hæld vandet fra.
- Blend hvidløg og ærter med stavblender eller i foodprocessor.
- Skræl kartoflerne og riv dem på et rivejern sammen med løget. Rør det i ærteblandingen sammen salt/peber, æg og evt. revet ost.
- Rør melet i. Rismel/majsmel eller andet glutenfrit mel kan også bruges.
- Tilsæt rasp, til "farsen" tykner. Den bliver fastere, hvis du lader den trække 5-10 minutter, så bliver frikadellerne lettere at forme. Jeg brugte pankorasp. Farsen skal krydres godt. Prøvesmag den evt.
- Smelt smør på en pande og form frikadeller med en ske. Læg forsigtigt frikadellerne på panden og tryk dem evt. lidt flade. Steg frikadellerne ved middel varme. Vend dem forsigtigt, når de har fået stegeskorpe
- Lad frikadellerne stege til de er godt stegte på begge sider. Hold øje med de ikke bliver for mørke. . De kan også bages i ovnen ved 175 grader varmluft (200 grader alm. ovn) i ca. 20 minutter. Tilberedningstiden afhænger af frikadellernes størrelse.
- Servér de grønne frikadeller lune, med f.eks. aioli. De smager også godt kolde.
Noter
Ærtefrikadeller med revet kartoffel – ærtedellerne kan laves med andre grøntsager
Jeg lavede disse ærtefrikadeller som nem aftensmad og dem der var til overs, spiste jeg til frokost dagen efter. De smager også godt kolde og kan sagtens snuppes med kolde i madpakken.
Frikadellerne får den smukkeste grønne farve, så de vil pynte både på middagsbordet eller på et buffet bord. Et godt bud på en kødfri ret, til både hverdag og gæster.
Jeg har brugt revet kartoffel, rasp og hvedemel til de grønne frikadeller, men du kan også bruge f.eks. havregryn eller glutenfrit mel, hvis du foretrækker det.
Kartofler kan også sagtens udelades eller erstattes med f.eks. kogte kolde ris.
Du kan krydre frikadellerne, som du har lyst, helt som man kan “almindelige” frikadeller.
Jeg tilsatte lidt revet ost og hvidløg også, og det gav en rigtig god smag, men begge dele kan sagtens udelades.
Som med “almindelige” frikadeller, så kan du stege dem på panden eller i ovnen.
De får bedst stegeskorpe på panden og smørsmag, hvis du steger dem i smør. Olie kan selvfølgelig også bruges.
Hvis du tilbereder dem i ovnen, kan du stege dem uden fedtstof, hvis du foretrækker fedtfattige grønne frikadeller.
Hvad kan du servere til ærtefrikadellerne? Serveringstips
Vegetarfrikadellerne med ærter kan du servere der hvor du ellers ville servere almindelige frikadeller.
- Med kartofler og persillesovs
- Til kartoffelsalat eller pastasalat
- I pitabrød med salat og dressing
- Som pålæg på rugbrød
- Med bulgursalat og tzatziki
- Til pommes frites eller andre ovnkartofler, måske disse med gulerødder
- De smager også godt med aioli, dressing med sennep eller creme fraiche dressing.
Variationer og tips til opskriften på de grønne frikadeller:
Faktisk er det denne opskrift på squashfrikadeller, jeg har lavet bare med ærter.
Du kan sagtens lave frikadellerne med andre grøntsager også. Det kunne være f.eks. kogte kikærter, edamame bønner eller revet squash eller gulerod? Kartoffelfrikadeller eller røsti er også lækre.
Du kan også tilsætte spinat, peberfrugt i tern eller lidt fetaost til “frikadellefarsen”? Eksperimentér løs og supplér gerne med de grøntsager du har i grøntsagsskuffen.
En nem måde at spise grønt på
Det er slet ikke hver dag vi spiser kød og på kødfrie dage savner jeg faktisk slet ikke kødet (måske min mand vil være af en lidt anden mening? 🙂
Kød er blevet frygteligt dyrt og det smarte ved at lave mad med grøntsager er, udover det er sundt og billigt, også at retterne er hurtige at lave.
Man slipper f.eks. for at huske at tage kød op af fryseren til optøning og tit kan du springe en indkøbstur over. Grøntsager kan nemlig holde sig meget længere i køleskabet, end kød. Vi har altid grøntsager i køleskabet og frosne grøntsager i fryseren klar til brug.
Med flere vegetarer i familien bliver jeg tit inspireret til at prøve at lave retter uden kød. Dejligt at blive udfordret, på nye smage og ideer.
Få inspiration til flere vegetar opskrifter i denne kategori.
Da jeg lavede disse grønne ærtefrikadeller tænkte jeg på hvor flot mad med grøntsager bliver. Farverne er meget flottere end de retter man kan lave med kød.
Resten af ærtefrikadellerne kom jeg i fryseren, til mine børn kommer hjem på besøg. Så bliver de lunet på panden og måske serveret med aioli med ramsløg og ovnkartofler, måske disse med timian?
Prøv de grønne ærtefrikadeller. De er hurtige at lave og kræver ikke mange avancerede ingredienser.
Måske du også har en pose frosne ærter i fryseren, du kan eksperimentere med?
Rigtig god fornøjelse med ærtefrikadellerne. Måske de også snart skal på menuen hjemme hos dig? 🙂
Få flere opskrifter med ærter her:
1.
2.
3.
4.
5.
6.
7.
8.
9.
10.
11.
12.