Gulerodsroulade med flødeostecreme – uhm en dejlig roulade du får opskriften på her. Hvis du er vild med gulerodskage, vil du helt sikkert elske denne kage.
En gulerodsrolade er en skøn krydderkage med flødeostecreme, der er nem og hurtig at lave.
Ja faktisk er det bare en slags golerodskagedej der er bagt som roulade. Jep det kan man nemlig godt.
Sådan én krydderroulade smager super godt og det geniale er, at kagen er meget hurtigere færdig, end en traditionel gulerodskage.
Ja faktisk så kan en roulade være klar til servering på under ½ time. Voila! Perfekt hvis du får kaffegæster, eller bare bliver akut lækkersulten. Det kan jo ske 😀
Flødeostecremen jeg har brugt i rouladen er smagt til med vanilje og citron. Den er skøn, cremet og mild i smagen.
Du kan bruge alle slags neutral flødeoste i cremen, også Mascarpone ost. Du kan sagtens også bare smøre rouladen med smørcreme.
Nederst i dette indlæg kan du få flere gode opskrifter på lækkert fyld til gulerodsrouladen.
Du kan jo også sagtens bruge fyldet til en klassisk gulerodskage?
Uhm den er altid et hit og opskriften er én af bloggens mest populære kageopskrifter.
Du finder flere opskrifter på lækre gulerodskager på nogetiovnen.dk – bare klik her
I dag får du opskriften på den nemme gulerodskageroulade. Den kommer til dig lige her:
Gulerodsroulade med flødeostecreme – nem opskrift på lækker gulerodskage
Ingredienser
Gulerodsroulade:
- 3 æg
- 1 tsk vaniljesukker
- 150 gram brun farin rørsukker eller muscovadosukker kan også bruges
- 150 gram gulerødder fintrevet. Kan erstattes med squash
- 60 gram kartoffelmel
- 60 gram hvedemel kan erstattes med kartoffelmel, hvis glutenfri version ønskes
- 1 tsk bagepulver
- 1 spsk kanel
- ½ tsk kardemomme kan udelade
- ½ tsk salt
Flødeostecreme:
- 200 gram neutral flødeost Ikke light. Mascarponeost kan også bruges
- 75 gram blødt smør smør kan udelades
- 1 tsk vaniljesukker smag til
- 1 tsk citronsaft smag til
- 100 gram flormelis smag til
Sådan gør du
- Pisk æg sammen med vaniljesukker og brun farin til det er tykt og skummende Bland alle de tørre ingredienser og sigt det i dejen. Vend det i dejen med en dejskraber
- Riv gulerødderne fint og vend dem i dejen
- Tænd ovnen på 175 grader varmluft eller 200 grader alm. ovn Beklæd ovnens store bageplade med bagepapir og fordel dejen herpå med en dejskraber.
- Bag kagebunden 7-9 minutter v. 175 grader varmluft, eller til den er mørkgylden og sprød i kanterne. Hold godt øje og pas på, den ikke bliver for mørk.
- Rør cremen imens kagen bager. Alle ingredienser røres sammen, til cremen er klumpefri. Smag til med vanilje/citron/flormelis
- Læg et stykke bagepapir på køkkenbordet og drys sukker på. Vend nu den færdigbagte rouladebund på, ved at "vippe" bagepapiret over, så bunden rammer sukkeroverfladen
- Lad rouladebunden afkøle lidt og træk forsigtigt bagepapiret af. Hvis det ikke let vil slippe, så fugt evt. bagepapiret med en våd klud, så løsner det sig let
- Smør flødeostecremen på, når rouladebunden er helt kold
- Rul rouladebunden sammen på den lange led, ved at bruge bagepapiret. Pak bagepapiret godt sammen om rouladen og opbevar den på køl, til den skal serveres
- Skær fine skiver ud med en skarp kniv.
Noter
Sikke en dejlig nem gulerodskage – en skøn krydderroulade med gulerødder og ostecreme
Kagen er svampet og lækker som en rigtig god snasket gulerodskage. Jeg har revet gulerødderne fint, som du kan se på billedet her. J
eg tænker du sagtens også kan erstattes gulerødder med f.eks. squash?Jeg var virkelig overrasket over hvor hurtig kagen var at lave. Smørcremen rører du bare, imens kagen bager og snart efter kan rouladen rulles.
Er det ikke svært at lave roulade?
S ådan kan det jo være du tænker, men nej det er det slet ikke. Jeg har skrevet opskriften udførdligt og pædagogisk ned, så alle kan være med. Også dig 🙂
De trinvise billeder i opskriften og hér nedenunder viser dig hvor nemt det er:
Sådan laver du roulade:
Dejen glattes ud på en bageplade og bages.
Rouladebunden bages.
Herefter vende bagepapiret over på et andet stykke bagepapir, drysset med sukker.
Herefter trækkes bagepapiret af rouladebunden.
Nu kan fyldet smøres på og rouladen rulles sammen. Bare brug bagepapiret til at rulle med.
Voila! 1 stk gulerodsroulade med flødeostecreme!
Den dejligste kage, der vil være fin at servere på et kagebord eller som dessert.
Kagen kan holde sig 3-4 dage i køleskabet og selv på 4.dagen er den svampet og lækker.
Kan man bage en glutenfri roulade?
Ja du kan godt erstatte hvedemel med ekstra kartoffelmel i kagen og herved få en hel glutenfri roulade.
Perfekt hvis du eller dine gæster har glutenallergi. Rouladen hæver ikke så meget op, som hvis du bruger hvedemel, men den bliver super god alligevel.
Få gode opskrifter på creme du kan bruge i gulerodsroulade her:
1.
2.
3.
4.
5.
Jeg bagte kagen i weekenden og tog den med ud til min lillesøster, hvor vi søstre var inviteret ud til en hyggelig dag med en masse lækkert mad og samvær.
Det var en rigtig hyggelig dag,
Min storesøster havde bagt honningkage og jeg havde også lavet en portion havregrynskager.
Vi havde kage og mad i overflod, men god tid til at nyde lækkerierne. Dejligt at kunne samles i familien igen.
Maden og kagerne var en succes, så spring du også bare på den dejlige gulerodsroulade.
Det vil du helt sikkert ikke fortryde 🙂
P.S.: Ideen er ikke helt min egen. Jeg har fået inspiration til den hos Arla.dk – men jeg har tilpasset opskriften en del efter egne smagsløg
Få flere lækre opskrifter på gulerodskager her:
1.
2.
3.
4.
6.
Prøv også denne juleroulde – en krydderroulade med appelsinsmør:
Hej, jeg har lige bage rouladen, men den blev lidt gummi artigt, hvad mon jeg har gjort forkert? Hvilken retning ruller på….på den korte eller lange led?
Mvh Rikke