Hjemmelavede burgere med kylling og karrydressingI går skrev jeg om lækre fuldkornsburgere lavet med en rest müsli. Lækre burgerboller og et franskbrød blev der også til, som ekstra bonus. Vi spiste hakkebøffer til burgerne på dag 1 og der var så mange burgerboller til overs, at vi også kunne nyde lækre fiberholdige burgere på dag 2, i dag med kylling og carrydressing.

ELSKER, ELSKER, ELSKER når der er nemt og lækkert mad på dag 2! Alle anstrengelser værd! 🙂

DSC_7834Hvad er der så nyt i det?

Tjo du får inspiration til hvordan man laver carrydressing og kyllingefyld. Kig med her. Opskriften til burgerbollerne gider jeg ikke skrive igen, den må du finde her 🙂

Har du ikke lige lyst til at bage med müsli, kan du sagtens bruge havregryn i stedet. Der er også en burgeropskrift her – Verdens Bedste Burgerboller– , som du kan få inspiration fra. Denne opskrift er knap så fiberholdig.

Kyllingeburger med karrydressing hjemmelavet

Hjemmelavede burgerboller med kylling og karrydressing
Print opskrift Del på Pinterest
Forb. tid: 15 minutter
Tilb. tid: 15 minutter
Samlet tid: 30 minutter
Ret: Brød, madbrød og tærter
Kategori: Brød og kager
Portioner: 4 pers
Forfatter: Gitte Hansen

Ingredienser

  • 6-8 Burgerboller - gerne hjemmelavede. Beregn 1-2 stk. pr. mand
  • 800 gram kyllingeschnitzler
  • 125 gram bacon i skiver
  • 1 rød peberfrugt i skiver i skiver
  • 1 rødløg i skiver i skiver
  • ½ Agurk i skiver i skiver
  • 2 tomater i skiver

Karrydressing:

  • 4-5 spsk Hellmans mayonnaise eller hjemmelavet mayonnaise
  • 1 tsk karry
  • ¼ tsk salt

Sådan gør du

  • Steg baconen på en tør pande og læg det på fedtsugende papir.
  • Steg kyllingeschnitzlerne i baconfedtet ca. 7-10 minutter på hver side. Halvér evt. stykkerne, så går det hurtigere. (obs.: fjerkræ skal være helt gennemstegt)
  • Drys kyllingeschnitzlerne med barbecuekrydderi og lidt salt, Tilsæt evt. lidt smør eller olie.
  • Rør karrydressingen
  • Snit grøntsagerne.
  • Lun burgerbollerne 2 minutter i mikrobølgeovnen eller hold dem under vandhanen og lun i ovnen 7-10 minutter v. 175 grader
  • Flæk burgerbollerne.
  • Smør begge burgerbollehalvdele med karrydressing. Put salat i bunden og læg skiver af stegt kyllingeschnitlzel på. Top med resten af grønsagerne
  • Servér - gerne med lækre sesamfritter til f.eks.

Noter

Du kan putte andet fyld i dine burgere f.eks. en god hakkebøf i baconsvøb
Få tips om flere opskrifter fra BagenørdenFølg bloggen på Facebook @Nogetiovnen

Kyllingeburgere med karrydressing –  nemt og lækkert aftensmad

Her en gennemskåret krydret, smørstegt kyllingeschnitzel og ja den er helt gennemstegt. Det er smartere at halvere et kyllingebryst, så går tilberedningsarbejdet hurtigere
DSC_7833Grønt i lange baner. Brug gerne det du har. Dette var min “dagens høst” i grøntsagsskuffen.

DSC_7837 DSC_7841 Karrydressingen var uovertruffen. God Hellmann’s – karry + salt. Brug en pæn stor klat pr. burger. Uhm! Hjemmelavede burgere med kylling og karrydressing Baconen kan du ikke lige få øje på hér, men den er der. 😉Hjemmelavede burgere med kylling og karrydressingVoila – en hurtig tryllet kyllingeburger på dag 2.

Hvordan laver du mon kyllingeburgere, når du gør det? Koger du en kylling og plukker kødet af den eller bruger du chicken á la kylletter?  Bare lige en forespørgsel fra den nysgerrige. 🙂

Inspirer os gerne med både burgerbolleropskrift eller burgerbollefyld i kommentarsporet nedenunder.

Tak og rigtig god burgerfornøjelse 🙂
Hjemmelavede burgere med kylling og karrydressing


author avatar
Gitte Hansen
Elsker at lave nem mad, bage lækre kager, udvikle nye opskrifter og formidle til bloggens næsten 80.000 følgere på sociale medier. Arbejder nu fuld tid med nogetiovnen.dk efter 30 år som bibliotekar. Med over 1 mio. månedlige visninger og over 3400 nemme opskrifter, er Nogetiovnen.dk én af Danmarks største madblogs.