Rabarberkompot i mikroovn. Uhm her får du en nem og hurtig opskrift på rabarber kompot tilberedt i mikrobølgeovnen.
Skønt med rabarber i haven. Jeg stornyder rabarber hele sæsonen og elsker at bruge dem til kage, desserter og marmelade.
Dagens rabarberhøst var ikke så stor, men pyt, der var rigeligt til et stort glas rabarberkompot.
Den rabarberkompot du skal høre om i dag er nem og hurtig at lave. Mikrobølgeovnen er tricket.
Hvis du tilbereder kompotten i mikroovnen, kan du lave en portion kompot på 5-6 minutter. Den LÆKRESTE kompot!
Hvis du ikke har en mikroovn, så fortvivl ej.
Nederst i dette indlæg, får du flere lækre opskrifter på rabarberkompot tilberedt i gryde eller i ovn. Rabarberkompot kan nemlig laves på rigtigt mange måder.
Hurtig rabarberkompot i mikroovn – nem opskrift
Ingredienser
- 550 gram stængler rabarber ca. Frosne rabarber kan også bruges
- 175 gram sukker afhænger af hvor sure dine rabarber er. Start med halvdelen og smag til.
- 1-2 tsk. vaniljesukker start med lidt og smag evt. til med lidt mere til slut
Sådan gør du
- Træk rabarberne op og lad den nederste af stilken sidde på. Skyl dem godt.
- Snit rabarberne i stykker på 1-2 cm. det er nemlig hér den gode, søde smag gemmer sig.
- Fordel rabarberstykkerne i en mikroovnsskål af plast eller glas og hæld sukker og vaniljesukker ved. Start evt. med halvdelen af sukkeret, da sukkermængden du skal bruge kan svinge afhængig af rabarbersorten. Læg låget på.
- Kog rabarberne i mikrobølgeovnen ved høj effekt 3 minutter i første omgang. Omrør
- Giv nu rabarberne 2 minutter og mærk herefter om rabarberne er møre. Tilberedningstiden afhænger af størrelsen på rabarberstykkerne og om du ønsker en helt udkogt kompot. Min kompot fik ialt 6 minutter.
- Omrør og smag evt til med ekstra sukker og evt. mere vaniljesukker. Det er forskelligt hvor søde/sure rabarber er, så sukkermængden kan variere
- Hæld kompotten i et glas der er rengjort med kogende vand, gerne skyllet med lidt Atamon. Skal kompotten holde sig længere tid, så tilsæt Atamon efter anvisninger på flasken. Kompotten tykner efter afkøling.
Noter
Holdbarhed: Minimum 2 uger på køl, længere tid hvis du tilsætter Atamon.
Kompot kan også sagtens laves i gryde, ovn eller airfryer Mikroovnen er bedst til mindre mængder.Kog rabarber kompot nemt i mikrobølgeovnen. Anden frugt/andre bær kan også bruges
Tænk at man så nemt og hurtigt kan trylle et par håndfulde rabarberstilke om til den lækreste kompot.
Kompotten er så hurtig at lave, at du nemt kan trylle en portion til at komme på morgenbrødet. Tro mig, det tager ikke mere end max. 10 minutter alt inklusie.
Rabarberkompot smager også godt på havregrød eller på din morgenskyr. Det er også lækkert at bruge i kager og desserter. Få tips til opskrifter nedenfor.
Jeg har skrevet at portionen rækker til et stort glas, og sådan et glas rækker langt. Det kan holde sig flere uger i køleskabet ,også uden Atamon.
Lav gerne små mængder af gangen, så slipper du også for at bruge Atamon. Det er perfekt at tilberede rabarber i mikroovn – den passer nemlig bedst til små portioner.
Prøv også de endnu nemmere råsyltede rabarber. De er også super nemme at lave.
Få flere opskrifter på hvordan du kan lave kompot her:
1.
2.
3.
4.
Måske du også lige skulle runde dit rabarberbed og tjekke om du har nogle stængler du kan bruge til en lækker kompot?
Synd, hvis de går til spilde, ikke? Stop rabarberspild – stop madspild.
Behøver man bruge non-oxalsyre?
Især sidst på sæsonen kan rabarber indeholde meget oxalsyre, uden at det dog går ud over smagen. Hvis du gerne vil neutralisere oxalsyren, så kan du bruge non-oxalsyre.
Jeg plejer nu aldrig at bruge det og det rabarberkompotten smager ganske fint uden. Jeg tror også det kommer lidt an på hvilken sort man bruger? Jeg har jordbærrabarber i haven og måske de er lidt sødere?
Lækker lækker rabarberkompot. Sådan et glas forsvinder hurtigt. Det må du prøve.
Hvad kan man så bruge den lækre rabarberkompot til?
Prøv den på brød, gerne nybagt eller friske rundstykker fra bageren.
Kompot smager også godt som topping på desserter som is, tykmælksfromage. Prøv kompot på toppen af en ostemad eller som topping på skyr eller hytteost? Uhm 🙂
Rabarberkompot smager også godt som fyld i en roulade, i en lagkage eller i en lækker kringle måske?
Du kan også bruge kompotten som fyld i en lækker bedstefars skæg-marengskage eller hvad med lækre rabarbersnitter ?
Få gode opskrifter på kager og desserter med rabarberkompot:
1.
2.
3.
4.
5.
6.
7.
8.
9.
10.
Kun fantasien sætter grænser. og slipper fantasien op, så kan du finde mer e inspiration i dette indlæg, hvor jeg har samlet en mange flere gode rabarberopskrifter til dig
Hvor er det bare lækkert med et glas nylavet rabarberkompot!
Jeg er sikker på du bliver vild med det, ikke mindst at det også er så super nemt at lave.
Jeg bruger noget der hedder Nonoxalsyre, som jeg har købt i en alm. dagligdags butik.
Hej Gitte Jeg har lige været igang med kompotten, det blev jo lidt tyndt på grund af de frosne rabarber – men det tilsatte æble var med til at jævne det lidt – havde jeg brugt et æble mere tror jeg det havde været perfekt. Jeg brugte æbler fra haven – de er “sorteret” lidt på træet for at tage de mest gule/røde – de vil have godt af at ligge en uges tid – så skal der koges æblegrød. Prøv at samle dine nedfaldsæbler sammen – skær nogen over og tjek kernerne – er de lyse skal de ligge… Læs mere »
den ser lækker ud din rabarberkompot – jeg har nogen oversete rabarber i fryseren fra sidste år, tror jeg vil drysse en portion med sukker og koge dem i mikro ovnen i aften, tænker jeg vil komme et æble eller to i :o)
Med hensyn til oxalsyre ved jeg ikke om de indeholder mere nu end tidligere på året, men husker i ” gamle dage ” kom vi et eller andet i når vi brugte rabarber, det skulle neutralisere oxalsyren, husker ikke hvad det hedder det vi kom i.
Venlig hilsen Tove P