Hyldeblomst pandekager. Uhm her får du opskriften på sprøde lækre pandekager lavet af hyldeblomstsaft.
Jeg elsker bare at eksperimentere i køkkenet! Ideerne pibler og det er spændende at prøve at lave nye ting, med nye råvarer.
Denne gang blev det til en stabel dejlige pandekager, lavet af en rest af denne lækre hyldeblomstsaft.
Jep sådan en flaske havde jeg nemlig stående i køleskabet og det lykkedes os ikke at få drukket det hele.
På Instagram fik jeg inspiration til pandekager lavet med hyldeblomster, dog hyldeblomstskærme dyppet i pandekagedej.
Sæsonen for friske hyldeblomster er slut for i år, så jeg nåede ikke at prøve at lave pandekage med friske hyldeblomster.
Hmm tænke tænke. Kunne man mon ikke bare bruge hyldeblomstsaften til pandekagerne?
Hvo intet vover, intet vinder. Det måtte prøves! Straks sprang jeg på en portion og hvilken succes!
Hyldeblomstpandekagerne med hyldeblomst saft smagte bare SÅ godt! Friske, søde, helt perfekte.
Bare lige et tip til dig om, at man altså godt kan lave pandekager med saft. Jeg tænker man sagtens kan bruge anden saft også?
Jordbærsaft, ribssaft, blommesaft? Alle de pandekage eventyr, der venter forude.
Vi ved jo at f.eks. jordbærpandekager eller brombærpandekager smager super godt. Jep nu skulle en hyldeblomst variant altså prøves.
Du kan bruge både hjemmelavet hyldeblomstsaft og købt saft også. Eksperimentér gerne med en anden slags saft også 🙂
Opskriften er rigtig nem og du får den lige her:
Hyldeblomst pandekager med hyldeblomstsaft – få en god nem opskrift her
Ingredienser
- 3 dl hyldeblomstsaft kan erstattes med anden frugtsaft eller saft af bær. Kan erstattes med mælk/kærnemælk/kakaomælk ell. lign
- 2 æg
- ½ dl fløde/mælk/kærnemælk ell. lign.
- 225 gram hvedemel du kan evt. erstatte 25-50 gram med grovere meltype
- ½ tsk vaniljesukker
- 1 nip salt
- smør til stegning
Sådan gør du
- Pisk hyldeblomstsaft, æg og fløde/mælk sammen i en skål
- Tilsæt mel, vaniljesukker og salt og rør til blandingen er klumpefri
- Smelt smør på en pande og hæld nu dejen tyndt ud. Jo tyndere du laver pandekagerne, jo sprødere bliver de. Jeg fik 10 pandekager af denne portion. Hold dem varme under stanniol, til de alle er færdige.
- Servér pandekagerne lune gerne med sirup, syltetøj, friske bær og/eller vaniljeis
Noter
Pandekager med hyldeblomst smager så godt – frisk, syrlige, søde – smagen af sommer
Det er nogle meget nemme pandekager at lave. Dejen er rørt sammen på få minutter, hvis du altså har hyldeblomstsaften klar i forvejen.
Saften kan også sagtens erstattes med mælk/kakaomælk/kærnemælk, så bliver det jo bare lidt som en almindelig pandekagedej.
Smagen af hyldeblomst klædte pandekagerne rigtigt godt. En frisk, syrlig citronsmag og sød hyldeblomstsmag – skøn sommersmag!
Bare rolig. Smagen er diskret, så du behøver ikke være “bange” for at hyldeblomsterne smager igennem.
Servér gerne vaniljeis, friske bær og/eller sirup til pandekagerne. Du kunne også servere lidt af den lækre hyldeblomstsirup eller lidt af denne lækre Nutella chokolade creme til?
Uhm – den lækreste sommer dessert. Disse lækre pandekager må du altså prøve. Jeg er sikker på, at de også vil blive et hit hjemme hos dig.
Os? Vi delte stakken med vores søde sommerhusnaboer. Vi spiste kun 2, så der var 8 stk tilbage. Heldigvis havde de gæster. Helt perfekt. 🙂
Måske du også skulle gøre nogen glade med en stabel pandekager? Du vil blive ret så populær. 🙂
Få flere lækre opskrifter på pandekager her:
1.
2.
3.
4.
5.
6.
7.
8.
9.
10.
11.