Kage med påskeæg. Uhm her får du opskriften på en nen kage med påskeæg og chokolade.

En nem lille hurtig kage, du kan lave på ½ time i både airfryer og ovn. Den nemmeste påskekage i verden. Hvad siger du så?

Sådan en dejlig kage får du opskriften på i dag.

En sød sprød lille kage, med god smag af brun farin, smør og vaniljesukker. Jeg lagde lidt Marabou mælkechokolade på toppen af kagen, da den var kommet ud af ovnen.

Genialt! Chokoladen smeltede som glasur og chokoladecremen smagte næsten som blød nougat.

Kage med påskeæg - nem påskekage opskrift

En totalt lækker kage. Svampet og lækker og man tror næsten det er lyv, for den er virkelig meget nem at lave.

Dejen er rørt sammen på få minutter og den kan fint røres bare med gaffel. En god kage for børn at lave selv også.

Kage med påskeæg - nem påskekage opskrift

Lige nu er det påske, så jeg pyntede kagen med lidt påskeæg. Voila! Det må da vist være den nemmeste påskekage man kan lave.

Har du piskefløde i huset, så servér gerne flødeskum til eller pynt kagen med flødeskum i kanten. Kagen smager også skønt med vaniljeis til.

Du kan sagtens eksperimentere med opskriften og tilsætte f.eks. æbler eller pærer til dejen.  Prøv også med chokoladestykker.

Påskeæg kan du sagtens erstatte med f.eks. friske bær.

Kage med påskeæg - nem påskekage opskrift

Hvis du tilsætter kakao til dejen, vil kagen blive som en slags brownie / chokoladekage version. Smart! Tjek f.eks. denne chokolade kladdkake opskrift ud.  

Opskriften er rigtig nem og du får den lige her:

Kage med påskeæg – god nem opskrift på påskekage

Kage med påskeæg - nem påskekage opskrift
Nem hurtig kage med påskeæg
Print opskrift Del på Pinterest
Forb. tid: 7 minutter
Tilb. tid: 25 minutter
Samlet tid: 32 minutter
Ret: Kage med påskeæg - nem påskekage opskrift
Portioner: 6 pers.
Forfatter: Gitte Hansen

Ingredienser

Kagedej:

  • 100 gram smør smeltet
  • 2 æg
  • 75 gram brun farin 1¼ dl - kan erstattes med alm. sukker
  • 60 gram sukker ¾ dl
  • 2 tsk vaniljesukker
  • 120 gram hvedemel 2 dl
  • ¼ tsk salt

Pynt:

  • 50 gram chokolade +´gem lidt til drys fintsnittet - lagt på den varme kage, så den smelter. Mørk, mælke- , hvid chokolade el. nougat kan bruges. Jeg brugte lys Marabou. Chokolade kan udelades
  • 4-5 små marcipan påskeæg eller anden pynt efter sæson. Kan udelades eller erstattes med f.eks. friske bær
  • evt. flødeskum sprøjtet ud på kanten kan udelades eller serveres til som tilbehør

Sådan gør du

  • Smelt smørret. Det gøres nemmest få sekunder mikroovnen Hæld smørret i en skål. Tilsæt sukker, brun farin, vaniljesukker, mel, æg og salt. Dejen kan røres bare med en gaffel
    Kage med påskeæg - nem påskekage opskrift
  • Smør en lille springform med smør og fordel dejen heri. Min form målte 18 cm. Bag nu kagen ca. 20-23 minutter v. 175 grader varmluft (200 grader alm. ovn). Den må godt være lidt blød/svampet i midten, men fast i kanten og gennembagt.
  • Skær chokoladen i små stykker med en kniv. Tag kagen ud af ovnen og fordel straks chokoladen på toppen af den varme kage, så den smelter. Smør chokoladen ud med en kniv. Riv evt, lidt mørk chokolade på toppen.
  • Skær evt. påskeæg i halve og fordel dem på midten. Kan evt. erstattes med f.eks. friske bær
    Kage med påskeæg - nem påskekage opskrift
  • Kagen kan nydes som den er eller pyntes med flødeskum i kanten. Kan også serveres med flødeskum, vaniljeis eller frisk frugt til.
    Kage med påskeæg - nem påskekage opskrift

Noter

Kagen kan også bages i airfryer. Beregn lidt kortere tilberedningstid og temperatur. Der skal ikke bagepulver i dejen. Prøv også denne med citron
Servér gerne flødeskum, vaniljeis eller frisk frugt til.
Er fryseegnet
Hvis du tilsætter 1-2 spsk kakao, kan du lave en chokoladekage / brownie version.
Få tips om flere opskrifter fra BagenørdenFølg bloggen på Facebook @Nogetiovnen

Kage med påskeæg - nem påskekage opskrift

Den nemmeste påskekage i verden og billig at lave også. Du skal bruge få enkle ingredienser.

Mon ikke du har alle ingredienserne hjemme i dine køkkenskabe? Det er en billig kage at lave og vildt at dejen kan røres bare med en gaffel. Du behøver slet ikke piske dejen.

Jeg har tilsat et nip salt til dejen og det giver altså en rigtig god smag. Hvis du er vild med saltkaramel, så vil du elske denne kage. Salt kan selvfølgelig også udelades.

Lækre ingredienser sammen – det må du prøve. Kagen smager lidt som den populære karamelkage også selvom der ikke er sirup i. Få flere gode nemme opskrifter på karamelkager nederst i dette indlæg.

Den smeltede chokolade smagte skønt på kagen, men den kan sagtens også udelades. Du bestemmer. 🙂

Hvid chokolade, mørk chokolade eller blød nougat vil også være lækkert ovenpå kagen.

Jeg glæder mig til at kunne servere den med jordbær eller hindbær. Enten ovenpå eller ved siden af, måske sammen med vaniljeis?

En skøn dessertkage også. Den må du prøve. Måske du lige kan nå at lave den til påske? Hvis ikke, så kan den sagtens laves uden påskeæg resten af året. Måske med bær eller frisk frugt?

Bare lige nogle ideer fra mig.

Rigtig god fornøjelse med den lille nemme påskekage. 🙂

Hvis du vil se opskrifter på andre påskekager, så prøv denne med marcipan og citron, denne lagkage eller disse nemme muffins Disse påskereder af marengs er også super gode.

Kage med påskeæg - nem påskekage opskrift

Få flere gode nemme opskrifter på påskekager her:

1.

Påskekage med marcipan og citron - nem citronkage
Saftig og syrlig citronkage med marcipan og påskeæg- svampet og nem at lave
Se opskriften her
Påskekage med marcipan og citron - påske citronkage

2.

Påskelagkage med påskeæg - nem gulerodskage
Saftig og svampet gulerodskage med ostecreme
Se opskriften her
Påskekage - gulerodskage med ostecreme

3.

Påskelagkage - nem lagkage med banan
Nem påskelagkage med bananer, kagecreme og flødeskum
Se opskriften her
Påskelagkage - nem lagkage med banan

4.

Påske cookies med påskeæg - nem opskrift
Lækre sprøde småkager med påskeæg -
Se opskriften her
Påske cookies - sprøde cookies med påskeæg

5.

Påskemuffins - gulerodsmuffins med smørcreme
Gulerodsmuffins med citron smørcreme - nemme påskemuffins
Se opskriften her
Påskemuffins med gulerod - nem påskekage

6.

Påske cheesecake i glas - nem dessert uden husblas
Nemme små påske cheesecakes med lemon curd - uden husblas
Se opskriften her
Påske cheesecake i glas - nem dessert uden husblas

7.

Påskereder - chokolademarengs med fyld
Marengs fuglereder med fløde og påskeæg
Se opskriften her
Påskereder - chokolademarengs med fyld

8.

Påske citronsnitter - marcipankage med citron i bradepande
Nem citronkage med påskeæg
Se opskriften her
Påske citronsnitter - marcipankage med citron i bradepande

9.

Påskespecier med vanilje – klassiske småkager med påskepynt
Sprøde vaniljespecier med påskepynt
Se opskriften her
Påskespecier med vanilje – klassiske småkager med påskepynt

10.

Påskesnitter – havregrynssnitter med påskeæg
Sprøde havregrynssnitter med blød nougat og påskeæg
Se opskriften her
Påskesnitter – havregrynssnitter med påskeæg


author avatar
Gitte Hansen
Elsker at lave nem mad, bage lækre kager, udvikle nye opskrifter og formidle til bloggens næsten 80.000 følgere på sociale medier. Arbejder nu fuld tid med nogetiovnen.dk efter 30 år som bibliotekar. Med over 1 mio. månedlige visninger og over 3400 nemme opskrifter, er Nogetiovnen.dk én af Danmarks største madblogs.