Kakao vafler med kakaomælk – sikke en god idé! Sprøde dessert vafler med kakao / chokoladesmag. Her får du en god nem opskrift.
Formidabel idé, jeg lige fik her! Vi havde en rest Mathilde kakaomælk til overs, så straks fik jeg tanken:
Kunne man mon ikke lave vafler eller pandekager med kakao? Det burde man da kunne?
Det skulle straks prøves og her får du opskriften. Sikke en succes! Kakao vaflerne fik den fineste kakao smag.
Skal det være ekstra luksus, så kan du også tilsætte revet chokolade til dejen? Så kan du trylle kakao vaflerne om til chokoladevafler.
Har du ikke et vaffeljern, så kan dejen sagtens bruges til pandekager også.
Kakao vaflerne kan I nyde med vaniljeis eller flødeskum til. Jeg serverede vaflerne med lidt vaniljeskyr og nogle blåbær.
Det smagte også rigtigt godt til vaflerne og så blev de også lige lidt sundere.
Faktisk så kan vaflerne også nydes som morgenmad og ikke kun som dessert.
Prøv også gerne at eksperimentere med at erstatte lidt af hvedemelet med f.eks. havregryn. Så vil kakao vaflerne mætte lidt bedre.
Jeg brugte olie i dejen, men det smager ekstra lækkert med smeltet smør?
Opskriften er nem og du får den lige her. Nederst i dette indlæg får du flere opskrifter på vafler
Kakao vafler – opskrift på dessert vafler med kakaomælk
Udstyr (reklamelink)
Ingredienser
- 4,5 dl kakaomælk kan erstattes med mælk/kærnemælk/koldskål el. lign.
- 300 gram hvedemel
- 1 tsk bagepulver
- 2-3 spsk sukker
- 3 spsk kakao usødet bagekakao
- ½ dl olie (raps-solsikkeolie el. lign.) kan erstattes med 50 gram smeltet smør
- 1 knivspids salt
- 2 æg
Sådan gør du
- Bruger du smør, så smelt smørret i mikroovn og lad det afkøle lidt. Bland mel, bagepulver, kakao, salt, sukker og rør kakaomælk og olie/smør i. Pisk æggene i også. Rør til dejen er klumpefri
- Varm dit vaffeljern op og hæld nu ca. 1-1½ dl dej i. Bag vaflen 3-4 minutter eller til den er sprød, og ristet.
- Bag vaflerne én af gangen. Det tager 3-4 minutter pr. vaffel. Sæt gerne temperaturen på middelhøj varme. Justér evt. tilberedningstid og styrken på varmen efter første vaffel - det er forskelligt hvor godt vaffeljern varmer
- Læg vaflerne enkeltvis på ovnens rist og hold dem varme i ovnen på 100 grader, til de alle er færdige. Stabler du dem, så bliver de bløde. Drys evt. med flormelis før servering. Jeg fik 8 vafler af denne portion.
- Servér f.eks. vaflerne med flødeskum, vaniljeskyr eller vaniljeis / softice? Klip evt. vaflerne ud til hjertevafler før servering
Noter
Chokolade vafler med kakaomælk – gode som dessert vafler med is, flødeskum eller vaniljeskyr
Der bliver 8 lækre vafler af denne portion. Kan I ikke spise dem alle, så kan de sagtens fryses. Bare lun dem i ovn eller airfryer efter optøning.
Vaflerne fik en skøn smag af kakao. Det var et hit at bruge kakaomælk til vaflerne.
Hvis du gerne vil have en kraftigere kakao /chokoladesmag, så tilsæt evt. 50-100 gram revet chokolade til dejen.
Kan opskriften bruges til almindelige vafler uden kakaomælk?
Ja sagtens. Du kan også lave vafler med f.eks. mælk, kærnemælk eller koldskål? Så bliver vaflerne jo bare til almindelige vafler, her serveret som små hjertevafler.
Hvad gør jeg, hvis jeg ikke har et vaffeljern?
Pyt! Dejen kan nemlig også bruges til pandekager eller æbleskiver.
Tilpas evt. melmængden. Hvis du synes dejen er for tyk til pandekager, så supplér med lidt ekstra væske. Er massen for tynd, så supplér med lidt ekstra mel.
Spring du bare på en portion af de lækre vafler. Måske I også tit har en rest kakaomælk til overs?
Hvis du er vild med vafler, så prøv også disse sunde vafler med havregrød eller disse bananvafler
Få flere opskrifter på søde vafler her:
1.
2.
3.
4.
5.
Prøv også disse vafler til det salte køkken:
1.
2.
3.