Karamel småkager. Uhm her får du opskriften på sprøde og lækre karamelkager med Amaretto mandel likør.
Har du prøvet bloggens populære karamelkager? Uhm de er gode!
Jeg har flere opskrifter på de lækre karamelsnitter på bloggen. Et udvalg kan du se nederst i dette indlæg.
Småkagerne er så nemme at lave og en portion kan være færdig på et kvartér. Sprøde og lækre og med den fineste karamelsmag af sirup.
I dag skal du høre om endnu en version af de lækre kager.
Jeg har prøvet at tilsætte den gode Amaretto likør til karamelkagerne. Jeg tænkte, at at den søde mandel likør ville klæde kagerne særligt godt.
Mandelsmagen er jo skøn, både i kager og konfekt. Perfekt, at jeg lige havde sådan en flaske i gemmerne, som jeg næsten havde glemt alt om.
Amaretto-likør er meget sød mandellikør og jeg synes faktisk næsten at den er for sød at drikke.
Jeg bruger den derfor mest til kage, så en flaske rækker rigtigt langt, når man kun skal bruge 1 spsk af gangen 🙂
Amaretto likør kan du også bruge i stedet for mandel-essens, så kraftig og koncentreret er smagen.
Tænker du: “Øv – jeg har ingen Amaretto-likør. Hvad kan jeg så bage kagerne med? hvad gør jeg så?”
Tja måske du kan prøve med Bailey, Kahlua, lakridssirup, espresso-kaffe, appelsinsaft? Måske du kan få andre gode ideer?
Du kan selvfølgelig også sagtens bage karamelkagerne i den helt enkle og klassiske version. Uhm de er altså også bare lækre.
Jeg dryssede toppen med grofthakkede mandler, perlesukker og flagesalt. Jeg har nemlig fundet ud af at den kombination er en helt genial-karamelsnitte-topping. 🙂
Opskriften er rigtig nem og du får den lige her:
Sprøde karamel småkager med Amaretto mandel likør – få en god nem opskrift hér
Ingredienser
- 100 gram smør lunet 5 sekunder i mikroovnen
- 75 gram flormelis 1½ dl
- 2 tsk vaniljesukker
- 2 spsk sirup
- 2 spsk Amaretto-likør kan udelades eller erstattes med Bailey, Kahlua, lakridssirup?
- 150 gram hvedemel 2½ dl
- 1 tsk bagepulver
- Drys: 1 håndfuld grofthakkede mandler, perlesukker, flagesalt kan erstattes med peanuts
Sådan gør du
- Rør flormelis og vaniljesukker i. Det kan fint gøres med en gaffel. Rør sirup og Amaretto-likør i. Bland bagepulver med hvedemelet og rør det i. Ælt dejen til en kugle. Den må godt klistre lidt. Tilsæt ikke mere mel end højst nødvendigt.
- Del dejen i 4 og form lange dejstænger. Dejen er meget blød, så stængerne kan ikke trilles men de kan godt formes med fingrene.
- Hak mandlerne og drys dem på stængerne sammen med perlesukker og lidt flagesalt. Pres "toppingen" godt ned i stængerne med håndroden
- Bag karamelkagerne ca. 8 minutter v. 150 grader varmluft (175 grader alm. ovn). De er færdige, når de er sprøde og mørk/gyldne i farven. Skru evt. temperaturen op til 175 grader varmluft og hold øje med kagerne
- Skær straks karamelsnitter ud, imens dejstængerne stadig er varme. De skal være ca 1½ cm brede. Put kagerne i kagedåse, når de er helt kolde
Noter
Småkagerne kan holde sig 1-2 uger i tætsluttende kagedåse
Mandler kan erstattes med peanutsSkønne sprøde karamelsnitter, der er rigtigt nemme at lave – lækre karamelkager
Har du små køkkenhjælpere hjemme hos dig, vil de sagtens kunne være med i køkkenet, når du bager disse kager.
Dejen smager virkelig, så du kan være sikker på, at der vil forsvinde en god portion, inden kagerne kommer i ovnen.
Karamelsnitter er taknemmelige kager, for de kan varieres i det uendelige.
Disse karamel småkager med mandel likør er rigtigt lækre. Mandelknas’et med salt på toppen er bare prikken over i’et.
Jeg ved snart ikke hvor mange forskellige slags karamelsnitter jeg efterhånden har bagt, men det er mange!
Hvad er det så der er så fantastisk med de karamel småkager?
- Kagerne smager karamelagtigt godt.
- De har en lækker smør/sirup-smag.
- De bliver knasende sprøde.
- En portion laves på under ½ time.
- Kagerne er lavet uden æg, så de er også perfekte hvis du ikke kan tåle æg.
- Et ekstra plus er, at småkagedejen smager SÅ godt! Det er virkelig en kunst at lade være med at smugspise, når dejstænger rulles ud.
Spring du roligt på en portion. Din karamelsnitte-kagedåse vil hurtigt blive tømt 🙂 Kagerne er rigtigt nemme at lave og smager skønt hele året rundt. De er også fine som julesmåkager, hvis du er frisk på at prøve en ny variant 🙂
Få flere gode opskrifter på karamelkager karamelsnitter – skønne karamel småkager her:
1.
2.
3.
4.
5.
6.
7.
8.
Hej
Der må altså være en fejl i den her opskrift, enten passer temperaturen ikke eller også er det bagetiden der er forkert. 150 gr varmluft er ikke meget til småkager og slet ikke med en bagetid på 7-8 minutter, så hvad er rigtigt. Mine småkager har fået 24 minutter før de havde den rigtige “mørke” farve og var sprøde.
Vh Birgit