Hjemmelavede knækbrød. Her får du opskriften på lækre, sprøde knækbrød lavet helt uden olie.
Knækbrødene er lavet kun med vand og det kan man nemlig sagtens og det bliver de jo bare endnu sundere af.
Har man én gang prøvet at lave hjemmelavede knækbrød, så spørger man sig selv : “Hvorfor i al verden har jeg ikke gjort det noget før??”
Bagerens knækbrød er gode, men meget dyre, så herligt at det er så nemt at bage en portion selv.
Det smarte er, at man kan bruge lige præcis de korn og kerner man foretrækker, eller dem man nu lige har i køkkenskabet.
Der findes forskellige opskrifter. Nogle med olie, nogle uden olie. Se bloggens opskrifter nederst i dette indlæg.
Den opskrift jeg bruger hér, har jeg fra en rigtig god kollega Lisbeth.
De er SÅ gode og du kan ligeså godt bage dobbelt portion, for de bliver spist lynhurtigt. Jeg fordobler ALTID portionen. 🙂
Hjemmelavede knækbrød uden olie – få en god nem opskrift her
Ingredienser
- 200 gram hvedemel kan evt. erstattes med rugmel/majsmel eller glutenfrit mel
- 2 dl vand
- 50 gram havregryn
- 50 gram græskarkerner
- 50 gram hørfrø
- 50 gram solsikkekerner
- 50 gram sesamfrø
- 1 tsk. bagepulver
- 1 ½ tsk salt.
- Pensling: vand eller olie Drys: sesamfrø, birkes, revet ost eller krydderi?
Sådan gør du
- Bland alle ingredienser og ælt dem sammen til en fast dej. Brug gerne røremaskine eller elpiskerens dejkroge.
- Er dejen for tør, så tilsæt lidt ekstra vand.
- Del dejen i 2 lige store dele (3-4 hvis det er dobbeltportion). Rul dejen så tyndt ud som muligt på et stykke bagepapir. Læg gerne et stykke bagepapir ovenpå, så går det nemmest.
- Læg bagepapiret direkte over på bagepladen. Skær dejen ud i firkanter med en pizzaskærer.
- Knækbrødene kan evt. pensles med vand/olie og drysses med sesam, hørfrø, parmesanost, groft salt, paprika, græskarkerner eller hvad man nu foretrækker.
- Bag knækbrødene ca. 25 min. midt i ovnen v. 175 grader varmluft eller 200 grader alm. ovn. Knækbrødene er færdige, når de er sprøde og gyldne og kan sige "knæk", når du brækker dem fra hinanden.
- Lad knækbrødene køle godt af, evt. på en bagerist. Er nogle af knækbrødene stadig for bløde, så kan de bages nogle minutter i ovnen igen.
- Opbevares i tætsluttende beholder/kagedåse.
Noter
Kan bages glutenfrit evt. med majsmel eller andet glutenfrit mel
Det er meget nemt at lave tynde knækbrød med kerner selv – hvedemel kan udskiftes med majsmel, rugmel eller glutenfrit mel
Du kan meget nemt selv sætte dit eget præg på disse knækbrød. Brug de korn/kerner du synes om og de meltyper der lige passer dig.
Det bliver en hård og fast dej at røre, så brug gerne en røremaskine/køkkenmaskine eller elpiskerens dejkroge. Ellers skal du bruge ret mange armkræfter.
Hvis du synes dejen virker for tør/smuldrende, så tilsæt bare lidt ekstra vand (eller olie).
Jeg synes det er nemmest at skære dejen ud en pizzaskærer. Husk at skære dem ud, før du bager dem, ellers bliver det en hård og stor plade.
Du kan bage knækbrødene som de er.
Du kan også pensle dem med olie/vand og drysse dem med sesam, hørfrø, græskarkerner, parmesanost, krydderier (paprika, barbecue, salt?). Lad fantasien sprudle og brug hvad du nu foretrækker.
Få mere inspiration nederst i dette indlæg.
Knækbrødene er færdige, når de er sprøde og gyldne og kan sige “knæk”, når du brækker dem fra hinanden.
Er dem i midten af bagepladen stadig for bløde, så kan de bages nogle minutter i ovnen igen.
Lad knækbrødene køle godt af, evt. på en bagerist, før du putter dem i en tætsluttende beholder/kagedåse.
Mange knækbrød forsvinder på mystisk vis fra bagepladen inden. De smager rigtigt godt som snack.
Min familie er langfingrede, i knækbrødssammenhæng. 🙂
Jeg var løbet tør for sesam idag og brugte rugmel istedet. Knækbrødene blev noget grovere, men de mætter bedre.
Det passer os godt med et mellemmåltid der er noget mere sundt og mættende. Udskift gerne hvedemel, med andre meltyper.
Vi har en eksamenslæser i familien som kom og gav mig et STORT kram.
Det var åbenbart en rigtig god idé med knækbrøds-hapsere til arbejdet! ELSKER bare de krammere fra de store unger! 🙂
Få flere gode opskrifter på knækbrød her:
1.
2.
3-