Koteletter i fad med rodfrugter og marinade. <3 I dag får du opskriften Jeg har skrevet om den SÅ mange gange før, her på bloggen, den allerbedste sennepsdressing med honning og timian.
Marinaden er så god at bruge til bagte rodfrugter, svinemørbrad med marinade, sennepsmarineret kylling, eller sennepsmarineret hamburgerryg, bare lige for at nævne få eksempler.
…og hvad har hun så fundet på at serveret med marinaden denne gang?
Tjo lækre marinerede svinekoteletter på bund af bagte gulerødder, løg og peberfrugt.
Marinaden har jeg brugt til både gulerødder og koteletter. Alt blev vendt rundt og stegt i ét og samme fad. Det kan næsten ikke være nemmere
En nem, sund og billig ret, der kan laves som hurtig aftensmad.
Det smagte skønt og både koteletter og grøntsager blev saftige og fik en lækker smag.
Retten kan spises som den er, uden kartofler eller pasta til. Du får opskriften lige her:
Koteletter i fad med rodfrugter og marinade – nem sund, fedtfattig opskrift
Ingredienser
- 8 svinekoteletter. Gerne store skaftkoteletter wienerschnitzler/svinemørbrad, kyllingebryst/ kalkunbryst kan også bruges
- 2 kg. gulerødder eller andre rodfrugter
- 4 løg i tern gerne rødløg
- 4 røde snackpeber ell. 2 røde peberfrugter i grove tern
Sennepsmarinade:
- 2 dl sød fransk sennep ell. Dijonsennep
- 1 dl. olie
- 2 tsk akaciehonning
- 2 spsk tørret timian
- Salt/hvidløgspeber
- Tilbehør: Ris kan også spises uden
Sådan gør du
- Rør marinaden sammen
- Skræl gulerødderne og skær dem i stave
- Skær løg og peberfrugt i tern
- Læg gulerødderne i et stort ildfast fad/stegefad/bradepande og bland løg og peberfrugt i.
- Vend halvdelen af marinaden i grøntsagerne
- Resten af marinaden pensles på koteletterne, som lægges på toppen af gulerodsfadet. Er der mere marinade tilbage, dryppes det bare over fadet.
- Bag fadet ca. 35 min. v. 175 grader varmluft. Vend grøntsager og koteletter flere gange undervejs.
- Fadet er færdigt, når gulerødderne er gennembagte og koteletterne sprødstegte.
- Servér pasta eller ris til eller nyd retten som den er evt. med flutes til
Noter
Ovnbagte grøntsager og koteletter med sennepsmarinade – hurtig og nem at lave
“Er det ikke vildt mange gulerødder?” tænker du sikkert?
Næh, det er det faktisk ikke. Du kan være sikker på, at når de bliver bagt i den lækre marinade, så forsvinder de som dug for solen.
Tro mig, 2 kilo er ingenting. Er der rester til dagen efter, er de lækre at tage med i frokostbøtten.
Koteletterne smager også rigtigt godt med marinaden på og det er bare så nemt med “alt-i-ét-fad”-retter. Jeg elsker dem!
Disse koteletter i fad med grøntsager og marinade er netop én af de gode One Pot opskrifter, hvor alt bliver færdigt i ét og samme fad.
Har du et ildfast fad af aluminium eller støbejern, er det rigtigt godt at bruge.
Grøntsagerne bliver nemlig ekstra sprøde under bunden så.
Du kan sagtens også bare bruge et almindeligt ildfast fad og så bare vende grøntsager og kød flere gange undervejs.
Vi spiste ris til retten og man behøver faktisk ikke sovs til, for de marinerede gulerødder afgiver både smag og gør retten saftig i sig selv.
Du kan sagtens lave en creme fraiche-dressing til, hvis du synes der alligevel skal lidt ekstra dyppelse til.
Hermed et tip om en rigtig nem ret, der vil være perfekt at servere som hurtig og sund aftensmad.
Har du mon fået lyst til at springe på? Det håber jeg da. 🙂
Jeg er sikker på at du bliver totalt-fan af marinaden. Den vil helt sikkert følge dig i dit køkken fremover.
Hej Gitte
En anden opskrift hvor der bliver spist rigtig mange rodfrugter, er
Bag dine rodfrugter til de er møre, når du alligevel har gang i ovnen.
Opvarm to dele balsamico og en del honning på en pande, evt med lidt passende krydderurt.
På panden med rodfrugter og glacer dem.
De smager virkelig af slik.