Peanutbutter OreosDe små runde Oreo kiks er vældigt populære og bliver også brugt knuste i f.eks. is og kage.

I dag skal du høre om lækre cookies med Oreos. Jeg har brugt Oreo’s med peanutbutter, men alle slags Oreo’s kan bruges og Oreo’s kan også sagtens erstattes med grofthakket chokolade eller grofthakkede nødder.

I dag skal høre om lækre peanutbutter Oreo cookies – et spændende eksperiment, der faktisk lykkedes ret godt. Kombinationen af sød kage og salt peanutbuttersmag er bare skøn, kan jeg godt betro dig 🙂Lækre sprøde cookies med peanutbutter OreosHvordan smager cookies – med andre cookies i?

Jeg er faktisk mest vild med Oreos’ene, hvis de bliver hakket og stoppet i en cookie eller i hjemmelavet is måske?  Det synes både jeg og resten af familien. Tror bare vi er mere til hjemmebag her hos os, end til færdigkøbte kikse-cookies? Sådan er det vist bare?

Spændende eksperiment at prøve at bage med dem – det blev nogle lækre kager 🙂
Peanutbutter Oreos

Her kommer opskriften på dagens lækre sprøde cookies med peanutbutter Oreos:

Cookies med peanutbutter Oreos – opskrift

Lækre sprøde cookies med peanutbutter Oreos
Print opskrift Del på Pinterest
Forb. tid: 10 minutter
Tilb. tid: 7 minutter
Samlet tid: 17 minutter
Ret: Biscotti, kanelsnegle og cookies, muffins
Kategori: Brød og kager
Portioner: 40 stk.
Forfatter: Gitte Hansen

Ingredienser

  • 125 gram smør
  • 1 æg
  • 200 gram farin
  • 1 tsk vaniljesukker
  • ½ tsk salt
  • 200 gram hvedemel
  • 1 tsk natron
  • 150 gram Oreos med peanutbutter alm. Oreo kan også bruges. Kan også erstattes med chokolade og/eller nødder

Sådan gør du

  • Pisk smør, farin og vanilje, brug gerne elmikser eller køkkenmaskine
  • Tilsæt æg
  • Bland mel, salt og natron og rør det i.
  • Hak Oreos'ene groft og vend dem i. Dejen bliver hård og fast.
  • Sæt kagerne på en bageplade med to teskeer. Jeg fik ca. 40 stk. af denne portion. Lav god afstand imellem kagerne.
  • Bag kagerne i 6-7 minutter v. 175 grader varmluft. Kagerne skal være sprøde og gyldne i kanten.
  • Lad kagerne afkøle på en bagerist, men du må godt prøvesmage imens de er lune. Kagerne skal være helt kolde, før du putter dem i kagedåse (måske de er spist inden?) 🙂

Noter

Almindelige Oreos kan bruges også og Oreo's kan også sagtens erstattes med f.eks. grofthakkede nødder/chokolade
Få tips om flere opskrifter fra BagenørdenFølg bloggen på Facebook @Nogetiovnen

Sprøde lækre cookies med peanutbutter Oreo’s

Lækre sprøde cookies med peanutbutter Oreos

En – to – vupti – er der et fad lækre cookies klar. Jeg tænker at man sagtens vil kunne stoppe alle mulige andre slags kiks/småkager i denne grunddej?

Smagte cookiesene så bedre med Oreos end de ville have gjort uden? Ja det tror jeg faktisk. De fik en fin smag af peanutbutter, uden smagen var overdøvende.

Den mørke kiksebund, synes jeg ikke der var så meget smag i, så den skuffede lidt, eller også var mine forventninger bare for skyhøje? Kagerne er jo ret mediehypede – prøver at forstå hvorfor. De grofthakkede Oreos gjorde dog dagens cookies mere sprøde – så du kan fint afprøve eksperimentet, især hvis du er Oreos fan 🙂

DSC_7508

Prøv endelig peanutvarianten – hvis du er fan af Oreos. Nu kan jeg sige, at jeg er hoppet med på Oreo bølgen – for en kort bemærkning. Fine kager at putte i cookies. Det giver lige en ekstra prik over i’et.

Kagerne tager nærmest ingen tid at lave og det er nogle nemme ingredienser. Dog tror jeg ikke du kan købe peanutbutter Oreos i butikkerne endnu, måske du skal prøve med en anden småkagevariant til en begyndelse? Hvornår kagerne kommer i handlen ved jeg ikke.

Kan du slet ikke vente, tænker jeg at et par spsk. peanutbutter ville kunne give samme smag måske?

Her kan du se hvordan man laver de nemme cookies – fra start til slut

Sådan laver du cookies med peanutbutter Oreos – se billederne her:

Skønne kager

Desværre er mine blevet bløde, efter et natligt ophold i kagedåsen, men fortvivl ej, hvis dette skulle ske. Bag dem 3-4 minutter igen og de bliver sprøde igen. De skal så bare afkøles påny (eller spises i stedet for).

Denne opskrift kan fint bruges som en cookie-grundopskrift som kan varieres i det uendelige: tilsæt grofthakkede mandler/nødder, tranebær, hvid/mørk chokolade, lakridspulver, grofthakkede peanuts. Fortsæt selv listen efter smag og behag. 🙂Lækre sprøde cookies med peanutbutter Oreos

Rigtig god fornøjelse med de lækre cookies – jeg håber de vil smage dig 🙂


author avatar
Gitte Hansen
Elsker at lave nem mad, bage lækre kager, udvikle nye opskrifter og formidle til bloggens næsten 80.000 følgere på sociale medier. Arbejder nu fuld tid med nogetiovnen.dk efter 30 år som bibliotekar. Med over 1 mio. månedlige visninger og over 3400 nemme opskrifter, er Nogetiovnen.dk én af Danmarks største madblogs.