Hjemmelavet lasagne med mornaysauce og rødvin. Her får du opskriften på en lækker lasagne lavet helt fra bunden.
Her får du opskriften på en god klassisk lasagne med hjemmelavet bechamelsauce eller mornaysauce. Den bedste lasagne.
Når jeg laver hjemmelavet lasagne, så laver jeg altid en stor portion bechamelsauce/mornaysauce. Sammen med den gode kødsovs, er det nemlig hemmeligheden bag en god lasagne synes jeg.
Ostesovsen giver både smag og gør også at lasagnen ikke bliver tør. En fyldig cremet lasagne, ja tak.
Jeg har suppleret det dyre oksekød med revne gulerødder. De søde gulerødder giver en god smag til lasagnen og så giver grøntsagerne også ekstra fylde til lasagnen. Sundt er det jo også med flere grøntsagsfibre. Prøv også denne lasagne med squash.
Gulerødder kan selvfølgelig sagtens udelades.
Det bliver en stor portion. Jeg fyldte min største bradepande, men du kan også lave lasagnen i mindre fade.
Der blev et KÆMPE fad hjemmelavet lasagne. Vi havde mad til 2-3 dage og kan I ikke spise det hele, kan lasagnen sagtens fryses.
Hjemmelavet lasagne med mornaysauce – opskrift
Udstyr (reklamelink)
Ingredienser
Kødsovs:
- 100 gram bacon - eller mere
- 3 hakkede løg
- 5 fed hvidløg
- 3 oksebouillonterninger
- 6-800 gram hakket oksefars du kan nøjes med mindre kød
- Salt hvidløgspeber
- 3-4 spsk. tørret oregano
- 8 revne gulerødder kan udelades eller erstattes med andre grøntsager
- 3-4 dåser flåede tomater
- 140 gram koncentreret tomatpure 1 stor dåse
- 500 gram lasagneplader gerne fuldkorns
- 1-2 dl rødvin hvis du har
Mornaysauce el. bechamelsauce (uden ost)
- 25 gram smør
- 7 spsk mel
- 8 dl mælk
- Revet muskatnød kan udelades
- 200 gram revet ost kan udelades
Sådan gør du
Kødsauce:
- Svits løg, hvidløg og bacon.
- Svits kødet med sammen med bouillonterningerne og krydderier (salt/peber og oregano)
- Skræl/vask gulerødderne og riv dem. Tilsæt gulerødderne til kødet og omrør.
- Hæld tomaterne ved og evt. rødvin
- Lad kødsovsen simre under låg, gerne ½-1 times tid
Mornaysauce - eller bechamelsauce uden ost
- Smelt smørret og tilsæt mel. Rør godt og lad melblandingen "bage" et minut. Pisk mælken i imens du pisker godt.
- Tilsæt evt. muskatnød og revet ost.
- Rør osten i. Kan også laves uden ost. Gem evt. lidt ost til at drysse på toppen.
Sådan samler du lasagnen:
- Fordel lidt kødsovs og mornaysauce i bunden af en stor høj bradepande/ildfast fad. Jeg brugte min store Scanpan bradepande, men andre bradepander kan bruges.
- Fordel lasagneplader ovenpå
- Et nyt lag kødsauce, og plader og et nyt lag sauce og plader. Slut af med kødsovs og sauce på toppen. Drys evt. et lag ost ovenpå. Hvis der ikke er plads i dit store fad, så brug et lille ekstra fad.
- Bag lasagnen ca. 1 time v. 175 grader varm luft (200 grader alm. ovn). Lasagnen er færdig, når toppen er sprød og lasagnepladerne er møre.
Noter
Lasagnen med Mornaysauce er den bedste lasagne! Kan også laves med bechamelsauce
Den hvide mælkesauce til lasagnen kan laves både med og uden ost.
Hvad er forskellen på bechamelsauce og Mornaysauce?
Der er ost i Mornaysauce, og det er den eneste forskel. Gem gerne lidt ost til at drysse på toppen, men jeg putter som regel al osten i sovsen. Det synes jeg giver den lækreste lasagne.
Har du en sjat rødvin, så tilsæt den gerne. Bare brug en rest eller åbn en flaske til maden og hæld det første glas i kødsovsen.
Sådan samler du lasagnen:
Fordel lidt kødsovs og mornaysauce i bunden af en stor høj bradepande/ildfast fad.
Sådan ser den færdige lasagne ud. Verdens bedste lasagne!
Indrømmet. Hjemmelavet lasagne, lavet helt fra bunden, smager bare bedre end købe alternativer som Knorr’s lasagne.
Lasagnen lavede jeg fordi min søn plagede. Han savnede sådan lasagne, og det kan “madmor” da ikke stå for.
Imens lasagnen bager færdigt, kan du lave grønt og måske udnytte ovnvarmen til at bage hurtige hvidløgsbrød?
Jeg havde en rest franskbrød som jeg smurte med hvidløgssmør m. persille. Vupti var der hvidløgsbrød. Hvidløgsbrød passer rigtigt godt til lasagne.
Jeg lavede også en hurtig gang pesto, da vi havde en potte basilikum der trængte til at blive brugt Få opskrift her.
Mandler, olie, parmesanost, basilikum, salt blendes. That’s it.
Hurtigt var der pesto til gnavegrønt (gulerødder og agurk), som passede perfekt til lasagnen.
Det blev et lækkert måltid! Tak til sønnikke for forespørgslen. Skøn med “plagerier”=gode ideer til “madmoren”.
Prøv også denne kyllingelasagne. Du kan også lave en god vegetar lasagne. Få en god opskrift spinat lasagne her.
Man kan også lave lasagne i gryde. Få en god nem opskrift her.
Buono appetitto 🙂
Få flere gode opskrifter på lasagne her:
1.
2.
3.
4.
5.
6.
7.
8.
9.