Mangochutney. Uhm her får du opskriften på en nem og lækker chutney med mango – eller mango salsa, skulle vi måske kalde den.
Vidste du, at du kan lave den nemmeste lækreste mangosalsa på kun 10 minutter og med kun sølle 3 ingredienser?
Det kan man! Og man kan sagtens bruge en lidt overmoden mangofrugt der har gemt sig bagerst i køleskabet.
Mangosalsa eller mangochutney er nemt og lækkert tilbehør, der vil smage skønt til rigtigt mange retter: kødretter, grill, frikadeller, kylling?
Uhm det smager godt, faktisk så godt at man får lyst til næsten at spise det som det er.
Opskriften er rigtig nem og du vil nemt kunne trylle en portion. Du får opskriften lige her:
Mangochutney – nem opskrift på chutney med mango
Ingredienser
- 1 moden mangofrugt
- 1 rødløg
- 1 dl. chilisauce sød mild chilisauce. Brug mindre, hvis din chilisauce er meget stærk
- Lidt olie til stegning.
- Salt og peber. smag til
Sådan gør du
- Skræl mangoen og skær frugtkødet af mangofrugten. Jo mindre stykker, du skærer mangoen ud i, jo hurtigere bliver den mør.
- Skær rødløget i tern. Svits rødløg og mango i lidt olie.
- Tilsæt chilisauce.
- Salsaen simrer nu under låg i ca. 10 minutter, eller indtil mangoen er mør. Omrør godt undervejs. Der er sukker i chilisaucen, så den kan godt brænde på, så omrør undervejs.
- Smag til evt. med salt/sukker eller lidt ekstra chili?
Noter
Mango er den fineste frugt, den smager godt både i chutney, salsa og kage
Chilisauce smager godt til mango, så se lige om du kan finde sådan en sød mild chilisauce her.
Se lige nogle fine farver. Mango, chili og rødløg, ja sådan laver man faktisk mangochutney 🙂
Mangochutneyen kan holde sig på køl i 4-5 dage, hvis den opbevares i et tætsluttende låg.
Så er der mangosalsa/mangochutney, ja kært barn har mange navne.
Jeg ved ikke om nogle bestemte kriterier skal være opfyldt for at man kan kalde dét det ene eller det andet?
Mangosalsa eller mangochutney kan spises som tilbehør til kødretter, f.eks. en lækker mørbradret i pebersauce som vist her.
Den ville også passe godt risret, ristaffel måske?
God fornøjelse med din salsa eller chutney eller hvad du nu bestemmer dig for at kalde den? 🙂
Man kan lave chutney af anden frugt også. Tjek f.eks. også bloggens opskrifter på blommechutney, rabarberchutney, brombær chutney, æblechutney ud.
Hvis du er vild med smagen af sødt/salt/syrligt så prøv også denne rødløgskompot.
Her i huset var den et hit og vi storspiste lige til den var spist op. 🙂
Få flere gode opskrifter med mango her:
1.
2.
3.
4.
5.
Hej Gitte
En salsa er rå, mens en chutny er kogt/sukker edikke syltet, så din er en chutny, men super ide.