Peanutbutter brownie – en sprød og lækker kage med peanuts. Sådan en lækker kage med peanutbutter, du skal høre om i dag.
Kombinationen af sødt og salt er bare god. Kagen er sprød på toppen og krummen er blød indeni.
Hvis du er vild med peanut cookies, vil du også elske denne peanutkage.
Jeg dryssede kagen med flagesalt på toppen og både de salte peanuts og flagesaltet var et hit i kagen.
Kagen skal ikke bage så længe, for som en rigtig god brownie, skal den gerne være lidt klæg i krummen.
Jeg brugte et halvt glas af denne peanut butter og der stod på glasset at den var creamy, men den virkede nu ret crunchy. Du kan bruge al slags peanutbutter til kagen. Jeg fik idé til kagen, fordi jeg opdagede et glas peanutbutter i sommerhusets spisekammer, der var tæt på sidste udløbsdato.
Peanutbutter kan holde sig længe, udover holdbarhedsdatoen, men nu var det lige en anledning for mig til at få den brugt.
Sådan starter mange gode kage-bage-ideer i mit køkken tit. 🙂
Det var en god peanutbutter kage. Jeg brugte brun farin i kagen og det gav kagen en god krydret smag.
Jeg brugte også salte peanuts i kagen og du kan sagtens også drysse nogle flere på toppen af kagen.
Opskriften er rigtig nem. Dejen er lavet på få minutter. Kig med her:
Peanutbutter brownie – nem opskrift på lækker sprød kage med peanuts
Ingredienser
- 200 gram brun farin kan erstattes med rørsukker eller almindeligt sukker
- 1 tsk vaniljesukker
- 2 æg
- 100 gram smeltet smør
- 175 gram hvedemel
- 1 tsk bagepulver
- 150 gram peanutbutter creamy eller crunchy
- 1 dl salte peanuts
- Drys: flagesalt
Sådan gør du
- Pisk æg, brun farin og vaniljesukker
- Tilsæt smeltet smør
- Bland mel og bagepulver og vend det i dejen med en dejskraber
- Tilsæt peanutbutter
- Bland peanuts i dejen
- Dejen bliver lidt fast i det
- Beklæd en lille bradepande med bagepapir og fordel dejen heri. Min form målte 23x23 cm. Drys lidt flagesalt på toppen af kagen
- Bag kagen ca. 17-20 minutter v. 175 grader varmluft (200 gr. alm. ovn). Kagen skal stadig føles lidt blød og den skal gerne være lidt klæg i det. Sådan skal en brownie gerne være
- Skær peanutbutter brownien ud i små bidder. Kan nydes lun og afkølet
Noter
En skøn kage med salte peanuts – en brownie med peanuts er altså bare en lækker kage
Uhm – se lige en lækker dej. Helt perfekt faktisk.
Det var en lækker kage. Vi nød den i det fri sammen med de søde sommerhusnaboer med behørig Corona afstand.
Mega hyggeligt og i morgen skal vi mødes til bål og madpakker – det glæder jeg mig meget til. 🙂
Kagen smagte godt, men min blev lige bagt nogle minutter for meget. Vi kom lige at gå en lille luftetur med Kalle i plantagen imens kagen var i ovnen.Man skal altså bare ikke gå tur midt i brownie-bageriet, for en brownie skal jo slet ikke være gennembagt.
Det burde en amatør-Bagenørd da ellers vide. 🙂
NÅ men peanutbutter kagen smagte skønt og den blev godkendt af sommerhusnaboerne. Pyha det var dejligt. 🙂
Jeg var også selv ret vildt med kagen. Næste gang jeg bager den, bliver brownien klart mere blød og klæg i det. Det synes jeg nemlig klart bedst om 🙂
Hvorfor nu peanuts og peanutbutter i en brownie?
De salte peanuts giver en god nøddesmag til kagen. Den salte smag klæder bare en sød kage rigtigt godt.
Peanutbutter gør dejen ekstra cremet og giver en god krydret smag sammen med den brune farin.
En skøn kage – hvad enten den serveres gennembagt eller som en ægte brownie. Spring du bare på en portion.Jeg kan slet ikke få nok af salte peanuts, heller ikke i kage. Kan du?
God fornøjelse med bageriet til dig.
Få flere lækre opskrifter med peanuts og peanutbutter her:
1.
2.
3.
4.
5.
6.
7.
8.
9.
10.
11.