Rabarberkage uden æg. Få opskriften på en nem sund bradepandekage med rabarber uden æg og smør.
Det er sommer og der er stadigvæk rabarber i haven. Herligt at rabarbersæsonen er så lang – heldige os 🙂
I dag skal du høre om en dejlig rabarberkage som er lavet helt uden æg og smør.
En nem og lækker fedtfattig rabarberkage i bradepande, som kan mætte mange lækkersultne munde.
Hvordan kan man lave en kage helt uden æg og smør?
Ja det er næsten som et magisk trylleri. Det er yoghurt der er tricket.:-)
Faktisk er denne kage en videreudvikling af den populære tykmælkskage/kanelkage.
Efterhånden kan du finde i mange varianter på bloggen – få mere inspiration nederst i dette indlæg.
Ideen til kagen udsprang fordi jeg lige havde en liter jordbær/rabarberyoghurt på lager.
Det var da bare det helt perfekte udgangspunkt for dagens rabarberkage.
Du kan sagtens også bruge yoghurt med anden frugtsmag eller bare tykmælk/A38 ell. lign.
Det er rimeligt vildt at sådan en god rabarberkage kan bages helt uden fedtstof og alligevel blive svampet, saftig og lækker.
At kagen så smager ekstra godt, hvis du serverer du serverer den med flødeskum eller vaniljeis til, er en anden sag. 🙂
Kagen kan også sagtens laves med anden frugt, f.eks. æbler eller pærer?
Eksperimentér gerne med opskriften. Den er rigtig nem og du får den lige her:
Rabarberkage uden æg og smør – få en god nem opskrift på bradepandekage her
Ingredienser
- 1 kg rabarber i små stykker. Kan erstattes af anden frugt/andre bær
- 1 liter jordbær-rabarberyoghurt anden frugtyoghurt kan bruges og tykmælk/ylette/A38 også
- 650 gram sukker ca. 8 dl
- 3 tsk vaniljesukker
- 720 gram hvedemel ca. 12 dl
- 5 tsk natron
- Topping: Sukker og evt. grofthakkede mandler
- evt. marcipantern
Sådan gør du
- Vask og rens rabarberne. Skær den øverste del af men kun de nederste få brune millimeter (den nederste del af rabarberstokken er den sødeste
- Skær rabarberne i små 1 cm stykker og hæld dem i en skål. Vend rabarberne med 2 dl sukker og lad dem trække i sukkeret imens du rører dejen
- Hæld yoghurten i en skål og bland resten af sukkeret og vaniljesukkeret i
- Bland hvedemel med natron og rør det i dejen, til dejen er fri for klumper
- Smør ovnens store bradepande og hæld dejen heri
- Fordel rabarberne på toppen af kagen og tryk stykkerne lidt ned i dejen. Drys lidt ekstra sukker på toppen og evt. lidt grofthakkede mandler
- Bag kagen i ovnen 175 grader varmluft (200 grader alm. ovn) i ca. 35-40 minutter. Kagen er færdig, når den er sprød, gylden og gennembagt
- Nyd kagen lun med vaniljeis eller flødeskum til, gerne med et drys flormelis ovenpå
Noter
Rabarber kan erstattes med anden frugt/andre bær
Kagen er fryseegnetEn nem og fedtfattig rabarberkage i bradepande hér – kage nok til mange
Vi spiste kagen med flødeskum en dag vi havde søde gæster på besøg. Vi spiste og spiste, men alligevel var der kage i lange baner til overs. Gæsterne fik poser med kage med hjem og det vakte jubel. 🙂Kagen er meget nem at lave. Dejen er rørt sammen på få minutter.
Den vakse læser vil bemærke at der er brugt rimeligt meget sukker i kagen. Der må noget sødestof til, da der er brugt 1 kg rabarber i kagen.
Har du mange rabarber i haven, er denne kage derfor oplagt at bage. Du kan godt prøve at nedjustere sukkermængden, hvis du synes, men det kommer meget an på hvor syrlige dine rabarber er.
Det er en lækker kage, der vil være oplagt at hvis du skal servere kage for mange og/eller gerne vil bage en nem kage uden æg.
Jeg fik brugt et bjerg af havens rabarber, men som jeg skriver i opskriften, så kan du sagtens bruge anden frugt/andre bær.
En fin sommerlig rabarberkage uden æg, der bestemt vil vække jubel. Den må du prøve.
Skal du trylle kagen ekstra lækker, så tilsæt evt. lidt marcipantern til dejen, det vil også være et hit.Du kan sagtens tilsætte fedtstof til dejen hvis du synes. Smelt evt. 100 gram smør og tilsæt eller tilsæt ½-1 dl. olie. Det kan dog fint udelades.
Kagen bliver lidt mere kompakt end andre rabarberkager med æg og smør, men den er rigtig fin og et kalorielet alternativ.
Prøv gerne at nedjustere sukkermængden, hvis du synes. Se lige et fint og sommerligt kagefad med kage man kan servere og så er der stadigvæk giga-meget kage tilbage.
God fornøjelse med rabarberkagen til dig.
Prøv også denne tykmælkskage i en chokoladeversion med æbler i dejen. Denne appelsinkage uden æg er også rigtig god og svampet. Prøv også denne kanelkage med karamelglasur.
Få flere gode opskrifter på flere bradepandekager med rabarber:
1.
2.
Få flere opskrifter på tykmælkskager / kager med yoghurt eller creme fraiche her:
1.
2.
3.
4.
5.
6.
7.