Rødbedesalat. Her får du opskriften på en nem rødbede salat med æbler, feta og mandler.
Friske rødbeder er søde og milde i smagen og de er også gode at bruge i salater.
Rødbeder er en meget sund rodfrugt med masser af fibre og vitaminer og så har rødbeder jo også bare den flotteste farve.
Denne nemme rødbedesalat kan du lave med få ingredienser og den vil pynte på ethvert middagsbord. Et hit til buffet også.
Rødbedesalaten kan servere som salat både til aftensmad og lette frokostretter. En god vintersalat men også god som sommersalat / efterårssalat, når du kan høste rødbeder i haven.
Se lige hvor fin den er. Så smukke farver.
Prøv en rødbedesalat med æbler – den er frisk og syrlig sød i smagen.
Jeg rev lidt æbler med i salaten, og æblerne gav en sød, syrlig frisk smag til rødbedesalaten.
Nogle tilsætter også appelsin, pærer eller peberrod. I sig selv er rødbeder ret milde i smagen, så godt med en ekstra smagsgiver.
Saften fra æblerne gjorde faktisk at salaten kan laves næsten uden dressing. Smart!
Fetaost på toppen giver en god salt smag. Anden ost kan også bruges, gedeost måske, hvis du er til den slags? Prøv også disse bagte rødbeder med feta.
På toppen dryssede jeg lidt mandler, men valnødder vil også være lækkert. Brændte mandler eller saltmandler vil også være lækre at drysse på.
Opskriften er rigtig nem og du får den lige her:
Rødbedesalat – nem rødbede salat med æbler og feta – opskrift
Ingredienser
- 500 gram rødbeder skrællede og friskrevne (ukogte). Kan også laves med kogte rødbeder skåret i små tern
- 2 æbler friskrevne. Gerne med skræl, hvis den er fin. Kan erstattes med pærer eller f.eks. appelsin tern
- 2-3 spsk olie alle slags kan bruges
- salt/peber smag til. Vær obs på at fetaost er salt
- evt. 1 spsk balsamico (rød eller hvid)
- 100 gram feta jeg brugte puck feta. Kan udelades eller erstattes med anden ost, mozzarella måske eller gedeost?
- 1-2 håndfulde mandler med skal grofthakkede. Kan udelades eller erstattes med valnødder. Brændte mandler eller saltmandler kan også bruges
Sådan gør du
- Skrub/vask rødbederne eller skræl dem. Riv dem på rivejern, juliennejern eller køkkenmaskine. Pres så meget væde fra du kan. Læg de revne rødbeder i en skål. Riv æblerne og bland med rødbederne. Pres ikke saften fra æblerne
- Dryp olie og evt. balsamico over. Drys med salt og peber. Du kan også dryppe lidt citronsaft eller akaciehonning over. Smag til. Fordel rødbedesalaten på et serveringsfad. Drys med smuldret feta eller feta i tern og evt. mandler på toppen
- Kan I ikke spise al rødbedesalaten, så kan den holde sig flere dage i køleskabet i tætsluttende beholder.
Noter
En nem rødbede salat med æbler, feta og æbler
Til denne rødbedesalat brugte jeg friske rødbeder, men du kan også bruge kogte rødbeder skåret i små tern. Det vil også smage godt, og det er smart, hvis du lige har en rest.
Rødbedesalat med creme fraiche og hvidløg er også lækkert. Så bliver det en lækker rødbedetzatziki?
Vi burde også kunne lave en nem russisk salat? Det glæder jeg mig til at eksperimentere med.
Rødbedesalaten var en stor succes herhjemme. Den smagte skønt med feta på toppen og mandlerne gav sprødhed og “bid” til salaten.
Indrømmet, rødbedefarven får lidt projektet til at ligne en massakre.:-)
Jeg river mine rødbeder i en skål i vasken, så undgår du der kommer rødbedesaft på køkkenbord og skærebræt.
Måske du skulle prøve den fine rødbede salat salat, når du har rødbeder og æbler i køleskabet?
Rødbeder kan heldigvis købes nemt og billigt året rundt, så bare spring på. En rødbedesalat er en billig salat at lave og så er den super sund.
Man kan bruge rødbeder til så meget lækkert.
Prøv også disse hasselback rødbeder, russisk salat, disse rødbedeboller, rødbedefritter med fritter eller klassikeren: syltede rødbeder.
Få flere opskrifter med rødbeder her:
1.
2.
3.
4.
5.
6.
7.
8.
9.
10.