Stegt flæsk med persillesovs – Danmarks nationalret. Sprødstegt flæst med tilbehør. En vindermenu!
Altså min familie spurgte mig mange gange undervejs i løbet af måltidet:
“Hvordan kan det være at vi spiser stegt flæsk så sjældent, når nu det smager så godt?” Tja…
Min mand foreslog faktisk en ugentlig “Stegt flæsk med persillesovs”- dag, gerne om mandagen., “Så vil ugen ligesom være nemmere at skyde igang?”
Min familie gør alt hvad de kan, for at tiltuske sig mere stegt flæsk på menuen 🙂
Lad gerne din stegte flæsk afdryppe på fedtsugende papir, efter stegning. Så bliver stykkerne ikke så fede.
Du kan også stege flæsk i ovn, i airfryer eller på grill? Grillen er et hit, for så forbliver al den “gode” stegeos ide i det fri.
Få inspiration til flere lækre opskrifter med stegt flæsk nederst i dette indlæg. Tjek f.eks. opskriften på dette barbecuemarinerede svinebryst. Uhm.
Stegt flæsk med persillesovs og rødbeder – få en god nem opskrift her
Ingredienser
- 600 gram stegt flæsk gerne mere, min familie kunne have spist 1 kilo!
- Kartofler beregn en god håndfuld pr. person
Persillesovs:
- 10 gram smør
- 5 spsk. mel
- 5 dl. mælk supplér med lidt mere eller lidt kartoffelkogevand, hvis den bliver for tyk
- 1 bundt frisk persille
- Salt/peber
- Tilbehør: Rødbeder gerne hjemmesyltede
Sådan gør du
- Skræl kartoflerne og bring dem i kog. Steg den stegte flæsk på panden. Brug gerne to pander, hvis det skal gå hurtigt. Du behøver ikke fedtstof på panden. Drys med salt. Brug høj temperatur i starten og sænk herefter til middelvarme.
- Vend flæsket flere gange undervejs. Det stegte flæsk er færdigt, når det er sprødstegt på begge sider. Læg det stegte flæsk på fedtsugende papir.
Persillesovs:
- Smelt smør og rør melet i. Tilsæt mælk og pisk godt. Tilsæt finthakket persille. Smag til med lidt sukker. Hæld vandet fra kartoflerne og smag persillesaucen til. Den må ikke være alt for tyk. Spæd evt. op med lidt af kogevandet fra kartoflerne.
- Servér stegt flæsk med persillesovs
Danskernes nationalret: Flæsk med persillesovs og rødbeder – en nem og hurtig menu
Spring du bare på retten, selv på en travl hverdag. Din familie vil juble, med garanti.
Jeg købte flæsken i supermarkedet, det forhandles tit som svinebryst i skiver. Køb også gerne flæsk hos slagteren. Tjek evt. lige hvor meget fedt der er på inden.
Jo mere kød, der er på flæsket, jo mere smag og jo mere “fylde” vil der være på skiverne efter stegning.
Und dig selv at bruge rigtigt smør til persillesovsen. Ligesom i småkager, gør rigtigt smør i saucen underværker! Ja denne ret hører ikke til i den kalorie-lette afdeling 🙂
Stegt flæsk med persillesovs er en populær ret i mormor-mad-kategorien.
Kig forbi og find mange flere opskrifter på gode, danske, klassiske retter lige her: Mormormad – oldschool klassiske oldschoolretter.
Flæskesteg, tarteletter, smørrebrød, aspargessuppe, stjerneskud, frikadeller, karbonader, mørbradbøf i flødesauce, hakkebøf med løg.
Jeg kunne fortsætte. Alle de gode retter, der holder altid.
Jep og stegt flæsk er også med nu 🙂
Prøv også paneret flæsk, det smager nem også super godt. Du kan også lave flæsk i ovn eller lave flæsk i airfryer. Æbleflæsk er også lækkert.
Få flere lækre opskrifter på stegt flæsk her:
1.
2.
3.
4.
5.
6.
7.
8.
9.
10.
Hej Gitte
Kan se du har spørgsmål andet sted ,vedr. valgflæsk.
Hvorfor man spiser det på valgdagen.
I min barndom på Djursland ,brugte man vendingen,”store ord og fedt flæsk glider nemt igennem halsen.”
Sikkert fordi der nemt bliver lovet en hel del op til et valg ,som ikke altid er så nemt at holde bagefter.
God valgaften til dig.
Her tager vi en god hakkebøf med sovs og kartofler,og en Bedstefars skæg med rabarber til dessert
Mange hilsner og tak for god inspiration på din blog
Grethe
Hej Gitte Følges fremgangsmåden, så bliver det lige som du har stegt det på panden. Mht. rengøring så er det ikke så slemt, hvis ovnen tørres af når den er kølet lidt ned (efter middagen), men jeg må ærligt indrømme at vi har en ovn med selvrens, og bruger denne funktion i stedet en gang imellem. Men jeg sad lige og fik en ide, hvis man evt. kunne købe stege poser der er store nok til at rumme en bradepande, så kunne man jo bare komme hele bradepanden i posen og så sætte den i ovnen og på den måde… Læs mere »
Det smager altid godt, men jeg har bare slet ikke lyst eller overskud til den ‘stank’, som følger med dagen efter, selvom emhætten kører på højtryk i timer, så nu har Godsejeren inviteret mig på den lokale kro til stegt flæsk, for ellers er han bange for at han aldrig mere skal smage det;-)
Hvem sagde taktik???
Hej Gitte!
Et godt alternativ til pandestegning, er ovnstegning: Bradepande med bagepapir, flæsk, drys salt over, ca. 40 min. v. 200 g. varmluftovn – FÆRDIG.
Ps. Skal ikke vendes…..DET ER BAR SÅÅÅÅÅÅ NEMT.