Stegte asparges – på panden med smør. Her får du en meget nem opskrift på smørstegte grønne asparges, du kan lave nemt og hurtigt på din pande.
Nogle gange er det enkleste altså bare det lækreste!
Når det er aspargessæson, er noget af det lækreste altså bare at smørstege asparges på panden. Helt simpelt og enkelt og lynhurtige at lave.
Så lækkert at servere som tilbehør eller bare som “snack”.
Her har jeg tilberedt aspargesene med smør og salt, men prøv også at tilsætte lidt friskpressede hvidløg. Uhm det smager godt!
Riv også gerne lidt parmesan over før servering, grønne asparges smager nemlig så godt med parmesan ost også. ,Prøv dem også med mozzarella?
Asparges er også lækre at grille. Prøv f.eks. denne opskrift på grillede asparges med parmaskinke – wow! Du kan også bare dampe dem i mikroovnen eller servere dem friske i en salat?
De grønne asparges kan tilberedes på så mange forskellige måder. Få inspiration til flere nemme asparges opskrifter nederst i dette indlæg.
Her får du allerførst dagen meget nemme opskrift
Stegte asparges – få en god nem opskrift på grønne asparges på pande hér
Ingredienser
- 1 bundt asparges
- 10 gram smør eller olie
- groft salt/flagesalt
- evt. 1-2 fedt friskpressede hvidløg
- forslag til servering: revet parmesanost, mozzarella citronsaft eller
Sådan gør du
- Skyl dine asparges. Skær/knæk den allernederste grove del af aspargesen fra.
- Varm en pande op og læg dine asparges på
- Tilsæt smør og salt og rist/steg nu dine asparges ca. 4-5 minutter. Ryst panden undervejs, så de bliver stegt på alle sider. Efter 5 minutter har de stadig lidt bid. Giv dem nogle ekstra minutter, hvis du ønsker de skal være helt gennemstegte
- Nyd dine asparges straks evt med et drys ekstra salt på. Du kan også drysse lidt parmesanost over før servering, eller dryppe lidt citronsaft over.
Noter
Forslag til hvad du kan servere dine stegte grønne asparges med:
Asparges med parmesan Asparges med mozzarella Grønne asparges med parmaskinkeSådan kan du også tilberede dine asparges:
Grønne asparges i mikroovn Grillede aspargesSmørstegte grønne asparges med salt – så nemt og lækkert tilbehør stegt på panden
Min livret! Det eneste problem med denne servering er, at man altid får lavet for lidt.
Når vi har været 4 til bords, har vi næsten altid måttet tælle aspargesene op, så alle kunne få lige mange. 🙂
De smager så lækkert bare med salt og smør – men rest gerne hvidløg med eller server med citronsaft. Nam nam!
Jeg kan godt lide at aspargesene stadig har lidt bid, men prøv dig lidt frem med stegetid.
Nogle kan nøjes med et par minutter og andre foretrækker dem helt gennemstegte.
Det er smag og behag. Her i huset er aspargesene ALTID blevet spist op, næsten uanset hvordan og hvor længe de er blevet tilberedt, 🙂
Gå amok i asparges, når det er asparges sæson. Uh jeg mindes stadig da vores købmand havde et stop madspildstilbud på asparges, 5 kr pr. bundt fine asparges.
Jeg købte SÅ pinligt mange og fik tryllet en masse nye asparges opskrifter til dig. 🙂
Mine asparges eksperimenter kan du se opskrifter på her
God fornøjelse med dine stegte asparges.
Her kan du se et lille udvalg af bloggens andre lækre asparges opskrifter:
1.
2.
3.
4.
5.
6.
7.
8.
9.
10.