Makronkage med syltetøj og makron marengs. Her får du en god nem opskrift på bradepandekage med makroner og syltetøj.
Her kommer der lige en opskrift på en lækker lækker kage vi lavede i weekenden. Den lækreste syltetøjskage med knuste makroner i marengsen.
Dt blev jo næsten til en Bedstefars Skæg kage, som vi indimellem plejer at bage. Denne var alligevel lidt anderledes.
Det var en syltetøjskage med makronmarengs på. En selvpåfunden kage og halløj en lækkerbisken 😉 En ny version bedstefars skæg kage.
Her får du opskriften på den nemme kage:
Makronkage med syltetøj og makron marengs – opskrift
Ingredienser
Kagedej:
- 4 æggeblommer
- 170 gram sukker ca. 2 dl
- 2 tsk vaniljesukker
- 2 dl. tykmælk andet surmælksprodukt eller mælk kan også bruges
- 100 gram smeltet smør
- 300 gram hvedemel ca. 5 dl
- 2 tsk. bagepulver
- 125 gram glas hindbærsyltetøj
Makronmarengs
- 4 æggehvider
- 150 gram knuste makroner
- 2 spsk. sukker.
Sådan gør du
Kagedej:
- Del æggene og pisk æggeblommer, sukker og vanillesukker piskes hvidt. Rør smeltet smør og tykmælk i og vend mel iblandet bagepulver i til sidst. Hæld halvdelen af dejen i et smurt ildfast fad ca. 22x28 cm Læg syltetøjsklatter ovenpå.
- Smør syltetøjet ud med dejskraber og hæld resten af dejen ovenpå. Forbag kagebunden ca. 25-30 minutter v. 175 grader varmluft (200 gr. alm. ovn) til den er sprød og gylden. Lav makronmarengsen imens.
Makronmarengs:
- Pisk hviderne stive og pisk nu sukkeret i lidt efter lidt, kun 1 spsk af gangen. Pisk til en tyk sej marengs, du kan trække toppe i. Vend fintknuste makroner forsigtigt i . Fordel marengsen på den forbagte kagebund med en dejskraber.
- Lad kagen bage med marengslåget i ca. 15-20 minutter v. 175 grader varmluft (200 gr. alm. ovn) eller til den er sprød og gylden.
Noter
En nem og lækker syltetøjskage med makron marengs
En lækker syltetøjskage med en skøn makronmarengs på toppenKagen blev vildt lækker. Hindbærsyltetøj og kage er en lækker blanding. Prøv den.
Det gav lige lidt ekstra knas at putte makroner i marengsen. God plan og ideen er hermed givet videre til dig 🙂
Denne weekend havde sønnike besøg af sin bedste kammerat. De er enige om mange ting bl.a. at brød helst spises uden kerner og at der skal helst skal være rigeligt med fedtstof i kager 🙂
Selvfølgelig skulle drengene da have hvide boller her til morgen så og en lækker kage igår fik de også!
En dejlig lækker en fyldt med sukker, fedtstof, syltetøj og….marengs.
Jeg kan love jer for at familien alligevel blev glad for mit kageeksperiment. Drengene var glade. De guffede kage og mælk imens der blev gamet ved PC’erne.Skøn kage. Den må du prøve.
Prøv også en bedstefars skæg kage med æbler eller en bedstefars skæg med rabarber.
Prøv også disse bedstefars skæg kager:
1.
2.
3.
4.
5.
6.
Kan man måske erstatte makroner ned fx kokos? Har du nogen erfaringer der?
Tak for en skøn side ??
Hvorfor skal man skrive 9 sider ud for at få opskriften på syltetøjskagen med makron ? Det er jo kun selve opskriften, jeg har brug for. Kan det ikke laves mere smart ? der er rigtig mange ander opskrifter, hvor det også er et problem med alle de sider… en skam, for dine opskrifter er supergode !
Jeg har læst om andre makronkager, hvor man ikke behøver at piske æggehviderne, men bare blande dem med sukker og knuste makroner og så hælde blandingen over kagen. Kunne det ikke være en mulighed ?