Trøfler. Uhm – i dag får du opskriften på de lækreste trøfler lavet med hvid chokolade og kokos.
Elsker du også bare hvid chokolade? Så vil du elske disse hvide trøfler.
Uhm det gør jeg. Jeg elsker derfor at bruge hvid chokolade i kager og lækkerier og så elsker jeg jo også bare at spise det som det er.
Jeg har gemt en lækker hvid chokoladeblok i køkkenskabet og endelig dristede jeg mig til at tage hul på den. Nu skulle det være 🙂
I dag kommer du derfor til at høre om de lækreste trøfler med hvid chokolade og kokos. Glæd dig. De smager skønt!
Trøflerne kan sagtens laves i stedet for havregrynskugler eller andet hjemmelavet slik. De er perfekte som godter til jul.
Måske også bare når du bare trænger til hjemmelavet slik i din slikskål. Det kan jo ske 🙂
Sneboldene består af lutter gode og søde sager: flormelis, chokolade, smør og kokosmel.
Det er nogle lidt heftige chokoladetrøfler, hvor man kun kan spises et par stykker, men sikke en himmerigs-mundfuld.
Trøflerne kan sagtens laves med både hvid og mørk chokolade og jeg glæder mig – også – til at prøve trøflerne i en mørk variant.
Chokoladetrøflerne er rigtigt nemme at lave. Du skal bare have lidt tålmodighed, for massen skal helst lige køle af mindst en time i køleskab.
Jeg har brugt en del kokosmel i trøflerne, så de blev lidt faste i det, og fik “bid”.
Du kan fint nøjes med lidt mindre og så bliver trøflerne mere “cremede/nougat-agtige” i konsistensen. Du bestemmer. 🙂
Sjus dig gerne lidt frem med kokosmængden. Opskriften nedenfor giver lækre bløde trøfler, der slet ikke er tørre, så bare spring på. Massen til trøflerne skal bare smeltes sammen i gryde og koge til trøffelmassen tykner og så køle lidt .
Herefter trilles til trøffelkugler, der rulles i flormelis og kokosmel. Voila.
Opskriften er rigtig nem og du får den lige her:
Trøfler med hvid chokolade og kokos – få en nem opskrift på trøffelkugler hér
Ingredienser
Trøffelmasse:
- 1 dl fløde helst piskefløde
- 100 gram hvid chokolade kan erstattes med mørk chokolade el. mælkechokolade
- 70 gram kokosmel kan erstattes med havregryn, tænker jeg?
- 50 gram flormelis
- 20 gram smør
Drys:
- 4 spsk flormelis
- 4 spsk kokosmel
Sådan gør du
- Varm fløden langsomt op i en gryde, ved svag varme
- Hak chokoladen groft
- Tilsæt chokoladen langsomt til fløden og smelt det langsomt med. Rør med en dejskraber
- Tilsæt smørret og lad det smelte med
- Tilsæt kokosmel og flormelis.
- Lad nu massen varme op ved svag varme. Rør i massen undervejs og varm massen til den tykner/koger lidt ind
- Hæld massen i en skål og læg låg på og lad nu massen afkøle i minimum 1 time gerne i køleskab, eller i det fri (hvis der er køligt udenfor). Lad gerne massen køle af natten over i køleskab
- Rør i massen og mærk efter om konsistensen er ok - så du kan trille kugler
- Synes du massen virker for blød, kan du snige lidt ekstra kokosmel i. Hvis den virker alt for tynd, kan du koge den op igen, til den tykner noget mere
- Tril kugler med en teske. Trøflerne skal ikke være store, da de er meget søde i det
- Vend kuglerne i en blanding af kokosmel/flormelis. Læg straks kuglerne i en beholder med madpapir i bunden. Trys lidt flormelis/kokosmel-blanding over trøflerne og læg et stykke madpapir imellem hvert lag.
- Opbevar trøflerne i køleskabet. De vil kunne holde sig i 1-2 uger (men de er nok spist længe før)
- Nyd trøflerne helt afkølede. Anret dem i en lille skål. De smager skønt til en kop kaffe.
Noter
Synes du massen virker for blød, så snig lidt ekstra kokosmel i.
Hvis den virker alt for tynd, kan du koge den op igen, til den tykner noget mere.Du kan vende trøflerne i andet drys: Krymmel, mandelsplitter, hasselnøddemel?
Nemme, lækre trøfler. Snebolde med hvid chokolade og kokos – hjemmelavet slik eller julegodter
Tror du ikke også at vi vil kunne prøve at erstatte kokosmel med havregryn i massen?
Så bliver trøflerne vel næsten som lækre hvide havregrynskugler? Det må næsten komme an på en prøve.
Jeg glæder mig også til at afprøve den mørke chokoladevariant eller hvad med en variant med blød nougat?
Uhm et hit, til de bløde kugler, tror jeg 🙂
Tænk sig, at sådan en pakke hvid chokolade, havde overlevet så længe i mit køkkenskab?
Ja det går også lidt over min forstand, især når jeg nu er sådan en kæmpe fan af hvid chokolade. Det farlige er, at der nu er hul på pakken. Uh det kommer til at gå galt, fornemmer jeg 🙂
Jeg lod min kokosmasse tykne godt ind på komfuret, før jeg stillede den til afkøling i køleskabet. Det blev nogle helt perfekte trøfler.
Synes du at din masse er for blød at trille, så kan du tilsætte lidt ekstra kokosmel, før du triller kuglerne. Er massen for tynd, så kan du sagtens koge massen lidt top igen. Øj nøgle lækre “snebolde”. Jeg har glædet mig meget til at dele opskriften med dig.
Opskriften bliver da også straks tilføjet til denne lækre godte-liste med slik, karameller og lækre godter, Du skal da vist også lige kigge med her, hvis du er en slikmund 🙂
Måske du skulle prøve de hvide trøfler som godter til jul eller som fredagsslik?
Måske du vil trylle dem til din slikskål fredag aften eller til børnefødselsdagen? Jeg er sikker på at de hvide chokoladetrøfler bliver et hit, også hjemme hos dig.
Med lidt god vilje kunne vi jo næsten kalde dem snebolde? Spring du bare på 🙂
Få andre lækre opskrifter på havregrynskugler hér:
1.
2.
3.
4.
5.
6.
7.
8.
9.
10.